Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2822037_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
8. februar 2024
Politikontoret
Emilie Green van de Ven
2024-01122
3133058
Besvarelse af spørgsmål nr. 599 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 599 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. januar 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Merete
Scheelsbeck (KF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 617: Spm. om en detaljeret tidsplan fra maj 2023 og indtil den 18/1-2024, der angiver, hvilke specifikke sagsskridt m.v. justitsministeren og/eller Justitsministeriet har taget siden den 30. maj 2023, hvor Retsudvalget afgav en beretning over beslutningsforslag B 78
Spørgsmål nr. 599 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren som opfølgning på samråd den 18/1-2024 om
omvendt fodlænke oplyse, hvornår ministeren havde møde med
øvrige nordiske ministre, og hvad udfaldet af mødet, herunder
om de øvrige nordiske lande har eller planlægger at iværksætte
omvendt fodlænkeordning eller andre tiltag, der skal beskytte
ofre for partnervold og stalking, og hvilke erfaringer landene i
givet fald har gjort sig?”
Svar:
Det årlige nordiske justitsministermøde blev afholdt den 17.-18. september
2023 i Reykjavik under islandsk formandskab. Under mødet var der
deltagelse fra justitsministre og øvrige repræsentanter fra Danmark, Finland,
Island, Norge, Sverige, Færøerne og Grønland.
Under mødet drøftede landene emner af fælles nordisk interesse, som også
er indgået i de løbende embedsmandsdrøftelser, herunder vold i nære
relationer. Det overordnede tema ”vold i nære relationer” blev sat på
dagsordenen efter ønske fra den norske justitsminister, hvilket jeg bakkede
op om, og omfattede bl.a. en præsentation af, hvordan det norske politi
arbejder med sager om vold i nære relationer.
Herudover redegjorte den norske minister for den norske ordning med
omvendte fodlænker samt de ændringer af ordningen, som den norske
regering har lagt op til at indføre, der har til formål at styrke ordningen.
Fra dansk side blev det bl.a. fremhævet, at regeringen med stor interesse har
læst om den norske ordning med omvendt fodlænke til at beskytte ofre for
partnervold og stalking, og at der derfor er igangsat en undersøgelse om
indførelse af lignende ordning i Danmark. Jeg fremhævede desuden, at
ordningen er interessant, fordi den baserer sig på en – efter min opfattelse –
rigtig grundtanke om, at det må være den, der f.eks. begår stalking, som må
bære byrden for at beskytte ofret mod den uønskede kontakt. Endelig
udtrykte jeg tilfredshed over, at der er en god dialog mellem
Justitsministeriet og det norske Justits- og Beredskabsdepartement, og at jeg
håbede, at vi kan fortsætte den gode dialog og erfaringsudvekslingen efter
mødet.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 617: Spm. om en detaljeret tidsplan fra maj 2023 og indtil den 18/1-2024, der angiver, hvilke specifikke sagsskridt m.v. justitsministeren og/eller Justitsministeriet har taget siden den 30. maj 2023, hvor Retsudvalget afgav en beretning over beslutningsforslag B 78
For så vidt angår de norske erfaringer med ordningen kan jeg henvise til
Justitsministeriets besvarelse af 20. februar 2023 af spørgsmål nr. 272 (Alm.
del) fra Folketingets Retsudvalg samt tilhørende udtalelse fra Norge.
Side 3/3