Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Retsudvalget har ved brev af 22. januar 2024 (REU alm. del
–
spørgsmål 606)
bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Af
ministerens besvarelse af 13. oktober 2023 af REU alm. del spørgsmål 1336,
folketingsåret 2022-23, 2. samling, fremgår det, at der er indledt en tilsynssag i
forbindelse med byggeriet. Vil ministeren give oplysninger om baggrunden for
og indholdet i tilsynssagen, samt sagens eventuelle udfald.”
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Plan- og Landdistriktsstyrelsen, der har oplyst
følgende:
”Plan-
og Landdistriktsstyrelsen har i september 2023 indledt en tilsynssag
vedr. hotelanlægget i den konkrete sag fra Kongsmark på Rømø. Tilsynssagen
blev indledt på baggrund af en anmeldelse om mulig uoverensstemmelse
mellem den meddelte tilladelse til erhvervsmæssig udlejning af 36 hotelhyt-
ter som led i hoteldrift og den påtænkte hoteldrift på ejendommen.
I første omgang undersøgte styrelsen, om vilkårene for tilladelse til erhvervs-
mæssig udlejning var opfyldt for så vidt angår arealets fysiske indretning i
forhold til kravet om, at hotellet skal udgøre et samlet anlæg. Omtale af pro-
jektet i medierne gav endvidere styrelsen anledning til også at undersøge, om
styrelsens praksis for så vidt angår udlejning af individuelt ejede hotelhytter
er overholdt.
Styrelsen har i december 2023 meddelt ejeren af hotellet, at tilsynssagen af-
sluttes for så vidt angår selskabets opfyldelse af sommerhuslovens hotelbe-
greb i forhold til kravet om et samlet anlæg. Styrelsen har som led i en hel-
hedsvurdering blandt andet langt vægt på, at der uanset den tværgående vej
(Laues Vej) vurderes at være en nær sammenhæng mellem anlæggets hotel-
kerne med serveringslokale og reception og de omkringliggende hotelhytter.
Styrelsen har endnu ikke afsluttet tilsynssagen vedrørende feriecentrets op-
fyldelse af hotelbegrebet for så vidt angår udlejningen af de anførte individu-
elt ejede hotelhytter. Hotelbegrebet indebærer blandt andet, at ejerne af ho-
telhytterne ikke overnatter på feriehotellet i mere end ca. 5 uger årligt, og at
de ikke kan gøre krav på, at overnatning på hotellet skal ske i en bestemt ho-
telhytte.’’
Thomas Danielsen
/ Lise Marie Buhl
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
Akt nr.: 368188
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til ministeriet
Dato: 14-02-2024