Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2772407_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
30. oktober 2023
Strafferetskontoret
Rune Kistrup
2023-06874
3005576
Besvarelse af spørgsmål nr. 6 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 6 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. oktober 2023. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (DF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om samtykkebestemmelsen m.v.
Spørgsmål nr. 6 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Det fremgår af en undersøgelse, at unge mænd mellem 16 og
20 år er usikre på, hvad der ligger i samtykkebestemmelsen og
dermed usikre på, hvad der grundlæggende er en voldtægt i
straffelovens forstand. Vil ministeren på den baggrund svare på,
om følgende situation er omfattet af straffelovens § 216, stk. 1,
1. pkt.: Dreng (D) og pige (P) begge på 16 år har været kærester
i et par uger, men endnu ikke været i seng med hinanden,
ligesom de har endnu ikke talt sammen om det. En aften sidder
de på P´s værelse og kysser. D begynder nu at knappe P´s bluse
og bukser op. P synes det hele går for hurtigt. Hun er endnu ikke
parat til, at de skal gå i seng sammen, men siger ikke fra. De
gennemfører herefter et samleje. Det er primært D, der er aktiv.
P ”fryser” i situationen, men hendes krop går i en form for
”autopilot”, hvor den deltager og laver visse relevante
samlejebevægelser. Vil ministeren oplyse, om det i denne
situation objektivt set vil være en voldtægt i straffelovens §
216´s forstand? Ministeren bedes i givet fald specificere,
hvilken afklaringspligt D, som den initiativtagende part, havde
i situationen. Såfremt der objektivt set foreligger en voldtægt,
bedes ministeren endvidere besvare, om der efter de
foreliggende oplysninger foreligger en forsætlig overtrædelse af
§ 216, stk. 1, 1. pkt., herunder bedes ministeren nærmere
redegøre for, om ministeren finder, at det vil være betænkeligt
at basere forsætsvurderingen på det såkaldte dolus eventualis-
forsæt?”
Svar:
1.
Justitsministeriet kan for så vidt angår eksemplet i spørgsmålet oplyse, at
det følger af forarbejderne til straffelovens § 216, stk. 1, at der som
udgangspunkt må være en formodning for, at en person, der samtykker i et
samleje, ikke blot forholder sig helt passivt, men deltager i et eller andet
omfang. Handlinger, der kan være udtryk for et samtykke til samleje, vil
f.eks. kunne være kys, berøringer, nydende lyde eller relevante bevægelser,
f.eks. at man vender sig mod den anden person, selv hjælper til med at tage
sit undertøj af, udfører samlejebevægelser eller lignende. Selv om sådanne
handlinger måtte foreligge, kan der være en formodning imod, at et
samtykke foreligger. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis samlejet er
gennemført under omstændigheder, der er egnet til at virke intimiderende.
Der henvises til Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 85 som fremsat, side
14 f.
Side 2/4
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om samtykkebestemmelsen m.v.
Det fremgår desuden af forarbejderne, at det forekommer, at en person, der
udsættes for f.eks. et seksuelt overgreb, agerer ud fra en ubevidst
frygtbetinget tilstand, hvor vedkommende ikke gør modstand (”fryser”).
Dette kan give sig udslag i f.eks. dissociation eller tonisk immobilitet, hvor
vedkommende ikke vil kunne tale eller bevæge sig, men der ses også
eksempler på, at forurettedes krop er i en sådan frygttilstand (kører på
”autopilot”), så vedkommende fysisk kan fungere (f.eks. vende sig om eller
foretage seksuelle handlinger, hvis forurettede bliver bedt om det), uden at
dette er udtryk for forurettedes frie vilje. Dette vil både kunne forekomme
før og under et samleje. I en sådan tilstand er passivitet fra den forurettedes
side ikke et udtryk for samtykke eller for en bevidst strategi eller handling
fra forurettedes side, men et udtryk for frygt. I sådanne tilfælde foreligger
der aldrig samtykke. Der henvises til Folketingstidende 2020-21, tillæg A,
L 85 som fremsat, side 15.
Det fremgår endvidere, at et samtykke – navnlig ud fra retssikkerhedshensyn
– må vurderes objektivt ud fra oplysningerne om personens deltagelse i
samlejet, herunder personens ord og handlinger, og ikke ud fra personens
indre overbevisning. Dette indebærer f.eks., at en person, som efter sin indre
overbevisning ikke ønsker et samleje, men som alligevel vælger at gå med
til samlejet, vil skulle anses for at have samtykket i samlejet. Der henvises
til Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 85 som fremsat, side 15.
2.
Med hensyn til spørgsmålet om forsæt fremgår det endvidere af
forarbejderne til straffelovens § 216, stk. 1, at det – fortsat – er en
forudsætning for anvendelse af bestemmelsen, at gerningspersonen har
handlet forsætligt. Gerningspersonen skal således have forsæt med hensyn
til, at ofret ikke samtykkede i samlejet. Det er ikke tilstrækkeligt for
domfældelse, at gerningspersonen burde vide, at samlejet var gennemført
uden samtykke. Der henvises til Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 85
som fremsat, side 16.
Det følger desuden af forarbejderne, at det – som i alle andre straffesager –
er anklagemyndigheden, som har bevisbyrden for, at en tiltalt har overtrådt
en
straffebestemmelse
med
den
påkrævede
tilegnelse.
Anklagemyndigheden skal derfor i sager om fuldbyrdet voldtægt føre bevis
for, at tiltalte har haft samleje med offeret, at offeret ikke havde samtykket,
og at tiltalte havde forsæt til, at offeret ikke deltog med samtykke. I tilfælde,
hvor der ikke er andre beviser end tiltaltes og offerets forklaringer, og hvor
tiltalte og offeret forklarer forskelligt om forløbet, må afgørelsen i første
Side 3/4
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om samtykkebestemmelsen m.v.
række bero på en bedømmelse af troværdigheden af forklaringerne. Hvis de
modstridende forklaringer af retten vurderes at være lige troværdige, må der
ske frifindelse. Det kræves i den forbindelse, at beviset skal have en sådan
styrke, at der ikke er nogen rimelig tvivl om, at tiltalte er skyldig. Der
henvises til Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 85 som fremsat, side 16.
3.
Forsætsformen dolus eventualis (også kaldet eventualitetsforsæt) finder
generelt anvendelse ved overtrædelser, som kræver forsæt, og det vil derfor
ikke være udelukket at anvende forsætsformen ved overtrædelser af
straffelovens § 216, stk. 1.
Højesteret udtalte imidlertid i dom af 9. marts 1992 (gengivet i Ugeskrift for
Retsvæsen 1992, side 455) bl.a., at der generelt bør udvises varsomhed med
hensyn til anvendelse af forsætsformen dolus eventualis.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at varsomhed med hensyn til
anvendelsen af eventualitetsforsæt – på samme måde som for øvrige
overtrædelser – også bør gøre sig gældende i forhold til overtrædelser af
straffelovens § 216, stk. 1.
Side 4/4