Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2824602_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
13. februar 2024
Strafferetskontoret
William Erik Kragh
Halling
2024-00973
3160853
Besvarelse af spørgsmål nr. 568 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 568 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. januar 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Katrine Holst
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 568: Spm. om, hvor mange personer politiet årligt har ført tilsyn med i årene 2020, 2021, 2022 og 2023, jf. straffelovens § 236, stk. 11
Spørgsmål nr. 568 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvor mange personer politiet årligt
har ført tilsyn med i årene 2020, 2021, 2022 og 2023, jf.
straffelovens § 236, stk. 11? Vil ministeren herunder oplyse, i
hvilket omfang politiet har konstateret overtrædelse af et
meddelt forbud, og hvorvidt denne overtrædelse har medført
nye sigtelser/eller domme? Vil ministeren desuden redegøre for,
hvad disse nye sigtelser/eller domme omfatter?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at tilsynsordningen
blev indført ved lov nr. 1425 af 17. december 2019 om ændring
af straffeloven (Forbud til dømte seksualforbrydere), der trådte
i kraft den 1. januar 2020. Tilsynsordningen finder tillige
anvendelse på forbud efter straffelovens § 236, som er meddelt
før lovens ikrafttræden.
Rigspolitiet har ved et elektronisk udtræk i politiets systemer
den 23. januar 2024 opgjort antal unikke personer registreret
som sagens person på tilsynssager efter straffelovens § 236.
Rigspolitiet kan på den baggrund oplyse, at der i perioden fra
2020 til og med 2023 er registreret 290 unikke personer
tilknyttet i alt 347 tilsynssager. Det kan ikke udledes heraf, hvor
mange personer politiet årligt har ført tilsyn med, idet det ikke
kan udelukkes, at tilsynet af forskellige årsager ikke har været
gennemført i de enkelte år, eksempelvis ved ophævelse af
forbud, dømtes udrejse af landet eller afsoning.
Det vil således kræve en manuel gennemgang af samtlige
oprettede tilsynssager for at opgøre antallet af, hvor mange
dømte politiet årligt har ført tilsyn med.
Rigspolitiet skal endelig bemærke, at opgørelsen er baseret på
tal fra Politiets Sagsstyringssystem (POLSAS). Opgørelsen er
derfor behæftet med en vis usikkerhed, da POLSAS er et
journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke et egentligt
statistiksystem. Opgørelsen er baseret på dynamiske data,
hvilket betyder, at opgørelsen ikke er endelig.”
Der kan desuden henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 567
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Side 2/2