Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2823799_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
12. februar 2024
Økonomikontoret
Emma Saugmandsgaard
Øe
2024-00836
3127625
Besvarelse af spørgsmål nr. 563 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 563 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. januar 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Seremet
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 563: Spm. om hvilke initiativer politiet har igangsat for at styrke rekrutteringen til landets politiskoler
Spørgsmål nr. 563 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af besvarelse af REU alm. del -
svar på spørgsmål 207 redegøre for, hvilke initiativer politiet har
igangsat for at styrke rekrutteringen til landets politiskoler?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Politiskolen.
Politiskolen har i løbet af 2022 og 2023 iværksat en række tiltag
med henblik på at styrke rekrutteringen af ansøgere til
Politiskolen. Der er bl.a. blevet afholdt en tværorganisatorisk
rekrutteringskonference med henblik på at skabe strategisk
opmærksomhed
og
idégenerering
i
forhold
til
rekrutteringsindsatser på tværs af dansk politi, ligesom der er
blevet
afholdt
rekrutteringsevent
for
politi-
og
politikadetstuderende på Politiskolen. Der er herudover
udarbejdet en analyse af de politistuderendes uddannelsesvalg,
ligesom der er blevet udarbejdet en ny målgruppeanalyse. Der
har endvidere været øget aktivitet på de sociale medier og et øget
fokus på brugen af medarbejdere som ambassadører gennem
lokale og nationale tiltag. Der er udarbejdet plakater med
rekrutteringsbudskab og produceret film om livet som
politikadet og om undervisningen under uddannelserne.
Endvidere er der iværksat en række opkvalificerende initiativer
på det skriftlige område, herunder tilbydes der skriftlig
opkvalificering til samtlige ansøgere, der ikke består den
skriftlige optagelsesprøve, ligesom der tilbydes fastholdende
skriveforløb. Herudover er der iværksat et styrket samarbejde
med de politiforberedende for- og højskoler, og der er afviklet
åbent
hus-arrangementer
både
Politiskolens
Uddannelsescenter Vest i Vejle (UCV) og Øst i Brøndby
(UCØ).
Arbejdet med branding- og rekrutteringsindsatserne har
resulteret i flere ansøgere til politiuddannelserne i 2023, og
arbejdet fortsætter i 2024. Nogle af indsatserne i 2024 er bl.a.
tiltag og indsatser identificeret på baggrund af den nye
målgruppeanalyse, der har givet opdateret viden om den
nuværende ungdomsgeneration, deres valg af uddannelse, deres
Side 2/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 563: Spm. om hvilke initiativer politiet har igangsat for at styrke rekrutteringen til landets politiskoler
opinionsdannere (f.eks. forældrene) samt viden om dem, der
ikke ser politiets uddannelser som en mulighed. Samarbejdet
med landets ungdomsuddannelser, HF-fagpakker, Studievalg
samt højskoler fortsætter, ligesom et nyt samarbejde med to
HHX-linjer om en ny politilinje som gymnasial studieretning for
unge med interesse for politiets arbejde iværksættes.
Herudover planlægger Politiskolen yderligere afholdelse af en
tværorganisatorisk rekrutteringskonference i foråret 2024 for
alle politikredse og Politiforbundet. Formålet er at skabe
strategisk opmærksomhed på rekrutteringsudfordringerne på
tværs af dansk politi samt at drøfte og prioritere fremtidige
rekrutterings- og kommunikationsindsatser, der kan bidrage til
rekrutteringen af politistuderende. Input fra konferencen vil
indgå som aktiviteter i rekrutteringsindsatsen.
Det planlægges igen i år at afholde rekrutteringsevent for politi-
og politikadetstuderende på Politiskolen samt for at afholde
åbent hus-arrangementer både på UCV og UCØ i foråret 2024.
Derudover arbejdes der på en yderligere øget indsats og
tilstedeværelse på politiets sociale medier med udfoldelse af
politiets mange karrieremuligheder samt produktion af
forskellige rekrutterings- og uddannelsesfilm og nye materialer.
Endelige arbejdes der på et forsøg med at implementere
erhvervspraktik i landets politikredse.”
Side 3/3