Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2821917_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
8. februar 2024
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Christina Husted Lundø
2024-00602
3122659
Besvarelse af spørgsmål nr. 554 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 554 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. januar 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Niklas V. Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 554: Spm. om kommentar til artiklen »Terrorsigtet LTF-medlem i Libanon "vil tage til Danmark", hvis der kommer en retssag« på nyheder.tv2.dk, 9. januar 2024
Spørgsmål nr. 554 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen »Terrorsigtet LTF-
medlem i Libanon "vil tage til Danmark", hvis der kommer en
retssag« på nyheder.tv2.dk, 9. januar 2024, herunder sætningen:
»Den efterlyste 32-årige mand, som er svensk statsborger, er
samtidig tilknyttet det danske bandemiljø, hvor han er ledende
medlem af den forbudte bandegruppering LTF, Loyal To
Familia«, og vil ministeren på baggrund heraf redegøre for, om
der er en risiko for at svenske statsborgere, der er medlem af
bandemiljøet i Danmark, kan få dansk indfødsret ved erklæring,
uden at PET og Indfødsretsudvalget forelægges sagen, og
tilkendegive om dette er hensigtsmæssigt?”
Svar:
Der henvises indledningsvis til Justitsministeriets besvarelse af 30. januar
2024 af spørgsmål nr. 499 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Justitsministeriet har herudover til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, der har
oplyst følgende:
”Det fremgår af indfødsretslovens § 3, at nordiske statsborgere
(statsborgere i Finland, Island, Norge eller Sverige), der har
erhvervet nordisk statsborgerskab på anden måde end ved
naturalisation, kan erhverve dansk statsborgerskab ved
erklæring, forudsat at visse krav er opfyldt, herunder bl.a. krav
til vandel og bopæl.
Nordiske statsborgere, der ønsker at erhverve dansk
statsborgerskab ved erklæring, skal i den forbindelse bl.a. have
haft bopæl her i riget i de sidste 7 år samt opfylde et krav om, at
de ikke inden for de sidste 7 år er idømt en frihedsstraf eller en
foranstaltning, der kan ligestilles med frihedsstraf, jf.
indfødsretsloven § 3, stk. 2, nr. 3 og 4.
Erklæring kan ikke afgives, hvis der verserer en sag mod den
pågældende, hvor der af anklagemyndigheden er nedlagt
påstand om udvisning, eller hvor anklagemyndigheden som
vilkår for et tiltalefrafald har fastsat, at den pågældende udvises,
jf. indfødsretslovens § 4 A, stk. 1.
Når en person erklærer sig som dansk statsborger, sker det
således på baggrund af en række objektivt konstaterbare
betingelser, som den erklærende skal opfylde. Der overlades
ikke et skøn til Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Side 2/3
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 554: Spm. om kommentar til artiklen »Terrorsigtet LTF-medlem i Libanon "vil tage til Danmark", hvis der kommer en retssag« på nyheder.tv2.dk, 9. januar 2024
Årsagen hertil er, at grundlovens § 44, stk. 1, indeholder et
delegationsforbud, som medfører, at det ikke kan overlades til
administrative myndigheder at træffe afgørelse om tildeling af
statsborgerskab, hvor der overlades et skøn til myndighederne.
Det betyder desuden, at PET i en erklæringssag ikke kan
foretage en vurdering af, om den erklærende kan være til fare
for statens sikkerhed, da en sådan vurdering ikke alene vil bero
på objektivt konstaterbare forhold.
Det bemærkes i øvrigt, at de sager, der kan forelægges for
Folketingets Indfødsretsudvalg, vedrører ansøgninger om dansk
statsborgerskab ved naturalisation.
Baggrunden for, at vi i Danmark har lempeligere krav til
erhvervelse af dansk statsborgerskab ved erklæring for
statsborgere fra andre nordiske lande, er bl.a. den fælles
nordiske aftale om statsborgerskab fra 1969, som løbende er
blevet justeret. Danmark er efter den fælles nordiske aftale om
statsborgerskab forpligtet til at gennemføre bestemmelser,
hvorefter en statsborger i et andet aftaleland kan erhverve dansk
statsborgerskab ved at afgive skriftlig erklæring, hvis en række
betingelser er opfyldt.”
Side 3/3