REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 548: Spm., om redegørelse for at en syrisk voldtægtsmand slap med bare tre års fængsel for voldtægt og grov vold begået nytårsnat 2022/2023 i Slangerup

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

4. marts 2024

Strafferetskontoret

Mie Hedengran Helander

2024-00636

3161477

Endelig besvarelse af spørgsmål nr. 548 (Alm. del) fra Folketingets

Retsudvalg

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 548 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. januar 2024.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).

Peter Hummelgaard

Morten Holland Heide

Side 1/4

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 548: Spm., om redegørelse for at en syrisk voldtægtsmand slap med bare tre års fængsel for voldtægt og grov vold begået nytårsnat 2022/2023 i Slangerup

Spørgsmål nr. 548 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere Østre Landsrets dom i S-2049-23

af 21. december 2023 og redegøre for, at en syrisk

voldtægtsmand slap med bare tre års fængsel for voldtægt og

grov vold begået nytårsnat 2022/2023 i Slangerup, og vil

ministeren på baggrund heraf bekræfte, at den domfældte kan

slippe afsted med alene at skulle afsone 2/3 i en åben institution

under Kriminalforsorgen og i bekræftende fald tilkendegive, om

ministeren er enig i, at overfald og vold i forbindelse med

voldtægt og forsøg herpå som udgangspunkt bør straffes med

mindst 5 års lukket fængsel?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten vedrørende den konkrete straffesag.

Rigsadvokatens udtalelse fremgår af vedlagte bilag. Da udtalelsen

indeholder oplysninger om enkeltpersoners private forhold, bedes bilaget

holdt fortroligt.

Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmålet

indhentet en udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst

følgende:

”1. Direktoratet for Kriminalforsorgen kan generelt om

prøveløsladelse oplyse, at det følger af straffelovens § 38, stk.

1, at når to tredjedele af straffen, dog mindst to måneder, er

udstået, afgør justitsministeren eller den, ministeren

bemyndiger dertil, om den dømte skal løslades på prøve.

Prøveløsladelse i medfør af straffelovens § 38, stk. 1, er et

regelmæssigt led i fuldbyrdelse af fængselsstraffe på 2 måneder

og derover.

Ifølge straffelovens § 38, stk. 4, er det en forudsætning for

løsladelse på prøve, at den dømtes forhold ikke gør løsladelse

utilrådelig, at der er sikret den dømte passende ophold og

arbejde eller andet underhold, og at den pågældende erklærer at

ville overholde de vilkår for løsladelsen, som fastsættes,

herunder eventuelt vilkår om i hele prøvetiden eller dele af

denne at være undergivet tilsyn, jf. straffelovens § 39, stk. 2.

For så vidt angår seksualdømte bemærkes det, at der ved

prøveløsladelse hyppigt vil være behov for at fastsætte vilkår

om fortsat psykiatrisk/sexologisk behandling. Vil en

Side 2/4

seksualdømt ikke acceptere et relevant vilkår om i prøvetiden at

fortsætte en påbegyndt psykiatrisk/sexologisk behandling,

eventuelt kombineret med kønsdriftsdæmpende medicin, vil

dette i højere grad end sædvanligt medføre, at der gives afslag

på prøveløsladelse.

Løsladelse på prøve kan ske tidligere, når særlige

omstændigheder taler derfor, og den dømte har udstået

halvdelen af straffetiden, dog mindst to måneder, jf.

straffelovens § 38, stk. 2. Det kan for eksempel være tilfældet

for udvisningsdømte, der er udvist med et tidsbegrænset

indrejseforbud eller er udvist med indrejseforbud gældende for

bestandig.

Det er dog for det første en forudsætning for prøveløsladelse af

udvisningsdømte efter afsoning af halvdelen af straffen, at den

dømte i øvrigt vil kunne løslades på prøve i henhold til

straffelovens § 38, stk. 1, hvilket betyder, at prøveløsladelse

ikke må skønnes utilrådelig.

Det er for det andet en forudsætning for prøveløsladelse af

udvisningsdømte efter afsoning af halvdelen af straffen, at den

pågældendes udvisning kan gennemføres umiddelbart efter

prøveløsladelsen.

Det gælder i øvrigt, at der kan ske prøveløsladelse af

udenlandske indsatte, som skal udvises med indrejseforbud,

mod udlændingens eget ønske (tvangsprøveløsladelse) efter

udståelse af halvdelen af straffen, forudsat at prøveløsladelsen

ikke skønnes utilrådelig, og at udvisningen kan effektueres

umiddelbart efter prøveløsladelsen.

Seksualdømte, herunder voldtægtsdømte (med en dom på

mere end tre måneders fængsel og op til 5 års fængsel),

anbringes som hovedregel indledningsvis i visitations- og

observationsafdelingen i Herstedvester Fængsel.

Efter endt visitation træffer kriminalforsorgsområdet afgørelse

om, hvorvidt den dømte skal fortsætte strafudståelsen i åbent

eller lukket fængsel. Ved afgørelsen lægges der bl.a. vægt på

oplysningerne om den dømte, kriminalitetens art,

omstændighederne ved kriminaliteten samt risikoen for

undvigelse, herunder om den dømte er dømt til udvisning, og

om der på den baggrund vurderes at være risiko for undvigelse.

Nogle seksualdømte placeres herefter i lukket fængsel, f.eks.

Herstedvester Fængsel, eller i et åbent fængsel, f.eks.

Herstedvester Fængsels åbne fængselsafdeling eller Nr. Snede

Fængsel, hvor der er uddannet personale med speciale i

seksualforbrydere.

Side 3/4

Personer, som er dømt for voldtægt med en straf på 5 års fængsel

eller mere, vil som hovedregel blive anbragt i lukket fængsel.”

Der henvises i den forbindelse til Justitsministeriets besvarelse af 7.

november 2023 af spørgsmål nr. 11 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

Det fremgår af regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark”, at regeringen

vil gennemføre en strafreform, hvor der sættes hårdere og mere konsekvent

ind over for bl.a. alvorlig personfarlig kriminalitet, herunder vold og

voldtægt.

Regeringen vil som en del af strafreformen investere i en styrkelse af

straffesagskæden. Det må ikke være kapaciteten i det strafferetlige system,

der afgør, hvilken retspolitik der kan føres i Danmark. Alvorlig personfarlig

kriminalitet, herunder voldtægt, vil være ét af de områder, hvor vi skal sikre,

at straffen står mål med forbrydelsens grovhed.

Det fremgår desuden af regeringsgrundlaget, at voldtægtsdømte ikke skal

kunne afsone en dom for voldtægt med fodlænke. Dette blev gennemført

ved lov nr. 1552 af 12. december 2023 om ændring af lov om fuldbyrdelse

af straf m.v. (Afskæring af voldtægtsdømte personers mulighed for at afsone

med fodlænke), der trådte i kraft den 1. januar 2024.

Side 4/4