Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2831543_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
29. februar 2024
Strafferetskontoret
Maya Erhard Huniche
2024-00547
3120194
Besvarelse af spørgsmål nr. 542 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 542 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. januar 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Katrine Holst
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 542: Spm. om, hvorfor anklagemyndigheden ved Fyns Politi alene har nedlagt påstand om, at en udlænding skal tildeles en advarsel om hjemsendelse i medfør af udlændingeloven
Spørgsmål nr. 542 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor anklagemyndigheden ved
Fyns Politi alene har nedlagt påstand om, at en udlænding skal
tildeles en advarsel om hjemsendelse i medfør af
udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24 b, stk. 1, jf. § 22, stk. 1,
nr. 6 og § 26, stk. 2, efter et knivrøveri efter straffelovens § 288,
stk. 1, nr. 1, begået på åben gade mod en dansker, der om aftenen
den 17. marts 2023 blev truet til at udlevere sin knallert i Dyrup
med en kniv for brystkassen, og vil ministeren videre redegøre
for den tiltaltes nationalitet, opholdsgrundlag og eventuelt
tidligere domme eller sigtelser i øvrige sager, idet der henvises
til straffesagen 2300-76319-00014-23 på retslisten ved Retten i
Odense den 9. januar 2024?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Fyns Politi har oplyst, at sagen vedrørte røveri efter
straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, og brugstyveri af motorkøretøj
efter straffelovens § 293 a. Der var desuden nedlagt påstand om
en advarsel om udvisning i medfør af udlændingelovens § 49,
stk. 1, jf. § 24 b, stk. 1, jf. § 22, stk. 1, nr. 6, og § 26, stk. 2.
Den tiltalte blev ved Retten i Odenses dom af 9. januar 2024
idømt 3 måneders fængsel. Den tiltalte blev frifundet for røveri,
idet retten fandt, at han ikke havde haft det fornødne
berigelsesforsæt. Retten henførte i stedet forholdet under
straffelovens § 266 om trusler.
Den tiltalte blev herefter frifundet for påstanden om en advarsel
om udvisning, idet hjemlen til at meddele en advarsel i
udlændingelovens § 24 b, stk. 1, ikke omfatter domfældelse for
overtrædelse af straffelovens § 266 eller § 293 a.
Fyns Politi har ikke forelagt ankespørgsmålet for
Statsadvokaten i Viborg, idet det blev vurderet, at der ikke var
udsigt til, at landsretten ville komme til et andet resultat.
Statsadvokaten er enig med Fyns Politi i vurderingen af
ankespørgsmålet og har i den forbindelse lagt vægt på den
konkret begrundede dom. Statsadvokaten er tillige enig med
Fyns Politi i den nedlagte påstand om en advarsel om udvisning.
Statsadvokaten har i den forbindelse lagt vægt på sagens
karakter, den tiltaltes opholdsgrundlag, samt at den tiltalte ikke
var tidligere straffet.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 542: Spm. om, hvorfor anklagemyndigheden ved Fyns Politi alene har nedlagt påstand om, at en udlænding skal tildeles en advarsel om hjemsendelse i medfør af udlændingeloven
Rigsadvokaten kan oplyse, at det ved opslag i Kriminalregistret
fremgår, at den pågældende ikke tidligere er straffet for ligeartet
kriminalitet, idet han dog i februar 2024 har modtaget et
bødeforlæg for overtrædelse af færdselsloven og våbenloven.”
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden
indhentet en udtalelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, der har
oplyst følgende:
”Den pågældende, der er statsborger i Irak og født i Danmark,
blev første gang meddelt opholdstilladelse i Danmark den 27.
november 2005 efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2
(børnesammenføring).
Opholdstilladelsen er senest forlænget den 28. juni 2023 frem til
den 28. juni 2027.”
Side 3/3