Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2820373_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
6. februar 2024
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Laura Emilie Tolstrup
Kornerup
2024-00497
3119286
Besvarelse af spørgsmål nr. 540 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 540 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. januar 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Malene Lejbach
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 540: Spm., om kommentar til artiklen »Christiania-likvidering: Formodet drabsmand fortsat på fri fod« på ekstrabladet.dk den 8. januar 2024
Spørgsmål nr. 540 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen »Christiania-likvidering:
Formodet drabsmand fortsat på fri fod« på ekstrabladet.dk den
8. januar 2024, herunder sætningen: »Politiet mistænker det 28-
årige medlem af Loyal to Familia Entesham Younis for at være
en af de bevæbnede gerningsmænd. Ved et grundlov 2. oktober
2023 blev manden, der har pakistanske rødder, fængslet in
absentia af Københavns Byret«, vil ministeren på baggrund
heraf redegøre for den pågældendes opholdsgrundlag i
Danmark, herunder for om vedkommende har fået dansk
indfødsret ved erklæring eller naturalisation som hovedperson,
biperson eller efterkommer, og i bekræftende fald redegøre for
lovgrundlaget herfor, og vil ministeren endvidere redegøre for,
om den pågældende efter ministerens opfattelse har ret til et
andet statsborgerskab, og i tilfælde af dansk indfødsret har
udvist en handlemåde, der er til alvorlig skade for statens vitale
interesser, hvorved indfødsretten kan frakendes af domstolene
eller fratages af ministeren, enten ved frist i Statstidende og
Digital Post til pågældende om at henvende sig til dansk politi
med henblik på at få straffesagen og indfødsretsspørgsmålet
afklaret ved domstolene, eller administrativ fratagelse ved
meddelelse i Statstidende og Digital Post, hvis den pågældende
ignorerer opfordringen om og fristen til at henvende sig til
danske myndigheder?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Københavns Politi, som har oplyst, at sagen omhandler drab
og drabsforsøg begået i Pusher Street på Christiania lørdag den
26. august 2023.
To mænd bevæbnet med pistoler afgav flere skud og dræbte en
person med relation til Hells Angels samt sårede yderligere fire
personer, heraf en alvorligt. Gerningsmændene flygtede fra
gerningsstedet på cykler.
Politiet har efterfølgende anholdt og sigtet fire mænd for drab,
drabsforsøg og medvirken hertil. Det er Københavns Politis
vurdering, at to ud af de fire fængslede er medlemmer af den
forbudte forening Loyal To Familia (LTF), mens de to øvrige
har tilknytning til LTF. En femte mand, der er eftersøgt, er efter
Københavns Politis opfattelse også medlem af LTF.
Side 2/4
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 540: Spm., om kommentar til artiklen »Christiania-likvidering: Formodet drabsmand fortsat på fri fod« på ekstrabladet.dk den 8. januar 2024
Sagen er stadig under efterforskning.
Rigspolitiet kan henholde sig til udtalelsen fra Københavns
Politi.”
Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, der har
oplyst følgende:
”For så vidt angår adgangen til at frakende statsborgerskab på
baggrund
af
kriminalitet
kan
Udlændinge-
og
Integrationsministeriet generelt oplyse, at der efter den
gældende bestemmelse i indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, skal ske
frakendelse af statsborgerskabet ved dom i de tilfælde, hvor en
person dømmes for en strafbar handling, og den pågældende
derved har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for
statens vitale interesser, medmindre dette vil være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser.
Der er i forarbejderne til bestemmelsen (lovforslag nr. L 230 af
4. maj 2021 om ændring af indfødsretsloven (Frakendelse af
statsborgerskab for visse former for alvorlig bandekriminalitet,
som er til alvorlig skade for statens vitale interesse) og
lovforslag nr. L 127 af 10. februar 2022 (Frakendelse af
statsborgerskab for strafbare forhold, som er til alvorlig skade
for statens vitale interesser, m.v.)) nærmere redegjort for, hvad
begrebet handlemåde, som er til alvorlig skade for statens vitale
interesser, omfatter og vurderingen heraf. Det fremgår således
af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende
2020-21, L 230 som fremsat, A, side 7, pkt. 2.2.2, samt
Folketingstidende 2021-22, L 127 som fremsat, A, s. 10, pkt.
2.2.2, bl.a. at det vil være arten og karakteren af handlemåden,
herunder handlemådens følgevirkninger, der konkret afgør, om
der kan ske frakendelse af dansk statsborgerskab. Dét, at der er
tale om alvorlig kriminalitet, vil ikke i sig selv kunne begrunde,
at der er tale om en handlemåde, som er til alvorlig skade for
statens vitale interesser. Handlemåden skal være egnet til at
påvirke statens vitale interesser negativt for at kunne føre til
fratagelse.
Det vil altid være op til domstolene at vurdere, om der skal ske
frakendelse af statsborgerskabet i en given sag.
Derudover kan Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyse,
at det fremgår af indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, at den, som har
udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale
interesser, af udlændinge- og integrationsministeren kan
fratages sin danske indfødsret, medmindre den pågældende
derved bliver statsløs.
Side 3/4
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 540: Spm., om kommentar til artiklen »Christiania-likvidering: Formodet drabsmand fortsat på fri fod« på ekstrabladet.dk den 8. januar 2024
Det bemærkes, at det forhold, at udlændinge- og
integrationsministeren kan fratage statsborgerskab, indebærer et
forvaltningsretligt skøn, således at ministeren efter en konkret
vurdering i visse tilfælde kan undlade at fratage statsborgerskab,
også selvom fratagelse ikke vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser. Dette skyldes bl.a., at administrativ
fratagelse af statsborgerskab som udgangspunkt alene
forudsættes anvendt, hvor det ikke er muligt at indlede en sag
om frakendelse af dansk statsborgerskab ved dom i henhold til
indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, jf. også forarbejderne til
indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, jf. Folketingstidende 2019-20,
tillæg A, L 38 som fremsat, pkt. 2.2, side 5.”
For så vidt angår den del af spørgsmålet, der vedrører den pågældendes
nationalitet og opholdsgrundlag, henvises til vedlagte fortrolige bilag.
Side 4/4