Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2819885_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
5. februar 2024
Politikontoret
Ida Skov Bundgaard
2024-00512
3119666
Besvarelse af spørgsmål nr. 534 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 534 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. januar 2024. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 534: Spm., om redegørelse for mulighederne for at indføre et tiltag i Danmark som det amerikanske Amber Alert, der er en nødalarm i forbindelse med bortførelser af børn
Spørgsmål nr. 534 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for mulighederne for at indføre et lig-
nende tiltag i Danmark som det amerikanske Amber Alert, der
er en nødalarm i forbindelse med bortførelser af børn, og vil mi-
nisteren desuden redegøre for, hvad etableringen af et sådant til-
tag vil medføre i omkostninger?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet føl-
gende udtalelse fra Rigspolitiet, som jeg kan henholde mig til:
”Rigspolitiet skal indledningsvis bemærke, at ”Amber Alert” er
et varslingssystem i sager, hvor et barn er blevet bortført af en
fremmed person og er i overhængende fare for alvorlig legems-
beskadigelse eller død. Amerikansk politi kan som led heri
sende en varsling til tv- og radiostationer samt statslige trans-
portselskaber, ligesom varslingen kan ske via mobiltelefoner,
over internettet og på motorvejsskilte.
Rigspolitiet kan herefter oplyse, at politiet i dag har mulighed
for at iværksætte en række tiltag med henblik på at efterlyse et
barn, der er blevet bortført. Mulighederne for efterlysning sup-
plerer de efterforskningsskridt, som politiet i øvrigt iværksætter.
Politiet kan bl.a. efterlyse barnet og den formodede gernings-
person i offentlige medier, herunder tv, radio og på politiets
hjemmeside, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.
Hvis barnet er ført ud af landet, eller der er en risiko herfor, kan
politiet iværksætte en international efterlysning i Schengenin-
formationssystemet (SIS) af både barnet og den formodede ger-
ningsperson. Er barnet savnet, kan politiet endvidere efterlyse
barnet og den formodede gerningsperson i INTERPOL. Efter-
lysninger i SIS og INTERPOL kan suppleres med yderligere op-
lysninger om eksempelvis den formodede rejserute, signale-
ment, foto og fingeraftryk. Politiet kan endvidere varsle luft-
havne og øvrige grænseovergange, ligesom det kan være rele-
vant bilateralt at tage kontakt til udenlandske politimyndigheder
og advisere om sagen.
Politiet har således allerede i dag mulighed for at iværksætte en
række relevante tiltag, når et barn bortføres, og Rigspolitiet vur-
derer ikke, at der på nuværende tidspunkt er behov for at indføre
et varslingssystem svarende til ”Amber Alert” i Danmark. Rigs-
politiet har på den baggrund ikke fundet anledning til at foretage
Side 2/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 534: Spm., om redegørelse for mulighederne for at indføre et tiltag i Danmark som det amerikanske Amber Alert, der er en nødalarm i forbindelse med bortførelser af børn
en vurdering af de økonomiske og øvrige implementeringsmæs-
sige konsekvenser ved at indføre ”Amber Alert”.”
Side 3/3