Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2819136_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. februar 2024
Formueretskontoret
Abulfaz Melikov
2024-00302
3113669
Besvarelse af spørgsmål nr. 520 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 520 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. januar 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Helene Bendtsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 520: Spm. om, hvilke betingelser der skal opfyldes for at kunne slette en servitut på et skøde
Spørgsmål nr. 520 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke betingelser der skal
opfyldes for at kunne slette en servitut på et skøde?”
Svar:
Tinglysning betyder, at der sker registrering af en rettighed i et offentligt
register. Tinglysning af rettigheder over fast ejendom sker i tingbogen, hvor
hver faste ejendom har sit eget blad (ejendomsblad), som rettighederne
bliver registreret på. Der kan tinglyses ejendomsrettigheder (skøde),
panterettigheder (til sikring af lån), brugsrettigheder (leje) og
servitutrettigheder (begrænset rådighedsret og lignende). I Danmark er
tinglysningen digital og varetages af Tinglysningsretten for hele landet.
En servitut er en ret til at råde over en fast ejendom i begrænset omfang eller
til at kræve en given tilstand på ejendommen opretholdt. Et eksempel på en
servitut er en ret til at færdes over en andens grund. En servitut kan blive
pålagt en ejendom på privatretligt grundlag (aftale med ejendommens ejer)
eller på offentligretligt grundlag (lovgivning).
For at kunne tinglyses skal servitutdokumenter angive bl.a. den eller de
påtaleberettigede (dvs. den som servitutten giver en rettighed), jf.
tinglysningslovens § 10, stk. 5.
Det er den part, som ønsker at sikre sin ret (f.eks. en servitut), der har
ansvaret for, at betingelserne herfor er opfyldt ved anmeldelsen til
tinglysning. Tinglysningsretten undersøger herefter, om der efter tingbogen
er noget til hinder for tinglysning, jf. tinglysningslovens § 15, stk. 1.
En servitut bliver normalt aflyst, dvs. slettet, af den påtaleberettigede. Efter
tinglysningslovens § 20, stk. 1 og 2, sletter Tinglysningsretten endvidere
rettigheder, der åbenbart er ophørt, eller – efter en nærmere procedure – som
må antages at have mistet deres betydning m.v. Derudover skal
Tinglysningsretten efter tinglysningslovens § 20, stk. 3, straks rette fejl i
tingbogen, hvis den bliver opmærksom på sådanne. Dette indebærer bl.a., at
servitutter, der er tinglyst ved fejl, kan slettes. Sletning kan også ske efter
opnåelse af en særlig dom (mortifikationsdom), jf. retsplejelovens § 477, jf.
lov om adgang til erhvervelse af mortifikationsdom på servitutter m.m.
Side 2/3
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 520: Spm. om, hvilke betingelser der skal opfyldes for at kunne slette en servitut på et skøde
Visse servitutter kan efter planloven i øvrigt bortfalde, hvis de er i strid med
en lokalplan. Hvis en servitut måtte blive slettet ved en fejl, eller hvis den
ved forsømmelse ikke er blevet indført i tingbogen, følger det af
tinglysningslovens § 34, stk. 1, 1. pkt., og § 20, stk. 3, at Tinglysningsretten
skal rette op herpå.
Ejeren af en fast ejendom bliver normalt kun informeret om
tinglysningsmæssige dispositioner, når ejendommen ønskes pålagt en
byrde. Sletning af en servitut er en byrdelettelse, som ejeren ikke skal
samtykke til, og ejeren bliver ikke underrettet særskilt herom af
Tinglysningsretten.
Side 3/3