Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2816824_0001.png
Folketingets Retsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 41
Doknr.
802924
Dato
30-01-2024
Folketingets Retsudvalg har d. 3. januar 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
509 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).
Spørgsmål nr. 509:
Vil ministeren kommentere artiklen ”Aarhus har brugt 64 millioner kroner på én
kriminel familie: 'Det tegner desværre et typisk billede'” fra dr.dk den 12.
december 2023? Vil ministeren desuden redegøre for, hvordan det kan ske, at
én kriminel familie kan koste den danske statskasse så mange penge? Vil
ministeren endvidere redegøre for, hvor mange af den slags familier der findes,
og hvordan ministeren agter at håndtere sådanne kriminelle familier, der koster
statskassen millioner?
Svar:
I spørgsmålet henvises til en artikel, hvor det fremgår, at Aarhus kommune
sammen med politiet har iværksat en række initiativer for at komme problemer
med omfattende slægtsbaseret kriminalitet i familier til livs. Det er i mine øjne
fuldstændig uacceptabelt, hvis personer vælger at opføre sig på en måde, hvor
de træder ud af fællesskabet, ved at begå omfattende og organiseret
kriminalitet.
Det fremgår af artiklen, at der fra kommunal side har været iværksat en række
indsatser i en enkelt familie, heriblandt anbringelser uden for hjemmet. Som
minister har jeg ikke kendskab til den konkrete familie og de kommunale
indsatser, der måtte have været iværksat. Det gælder i øvrigt også andre
familier og deres konkrete sagsforløb. På den baggrund kan jeg ikke
kommentere på de enkelte sager. Generelt kan der være mange årsager til, at
indsatser ikke har den ønskede virkning. Det er kommunen og de
fagprofessionelle, der har kendskab til børnene og deres familie, der har
ansvaret for at sikre, at børnene får den nødvendige støtte. Når der er tale om
meget komplekse sager, hvor der er omfattende problemer med kriminalitet, vil
det ofte betyde, at flere myndigheder skal samarbejde om at få iværksat de
nødvendige indsatser. Det er også kommunens ansvar at følge op på, om de
iværksatte indsatser lever op til formålet, og revidere indsatsen, hvis der er
behov for det. Kommunerne kan gøre brug af forældre- og børne- og
ungepålæg, hvis det vurderes, at forældrene ikke lever op til deres
forældreansvar eller et frivilligt samarbejde om indsatserne ikke er
tilstrækkeligt. I tillæg hertil er der mulighed for at træffe visse afgørelser om
indsatser uden samtykke, såfremt de lovgivningsmæssige betingelser er
opfyldt, og det vurderes at være til barnets eller den unges bedste.
1
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 509: Spm. om kommentar til artiklen Aarhus har brugt 64 millioner kroner på én kriminel familie: 'Det tegner desværre et typisk billede' fra dr.dk den 12. december 2023
2816824_0002.png
I efteråret vedtog regeringen sammen med et bredt politisk flertal bandepakke
IV, som giver kommunerne yderligere redskaber til at imødegå problemer med
samfundsundergravende kriminalitet og arbejde forebyggende med unge, der
er i risiko for eller allerede er en del af et organiseret kriminelt miljø. Aftalen om
parallelsamfund giver derudover kommuner og boligområder redskaber til at
arbejde med udviklingen af boligområder, hvor der er en høj grad af udsathed,
så man den vej rundt også kan imødekomme nogle af de problematikker, der
er på spil.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2