Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2816684_0001.png
Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 511
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
29. januar 2024
Politikontoret
Lukas
Alexander
Schomacker
2024-00131
3110357
Besvarelse af spørgsmål nr. 511 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 511 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. januar 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 505: Spm. om kommentar til indlægget på mediet presse-fotos.dk: »Farligt: Drenge skyder med fyrværkeri!« (15. december 2023 kl. 22.40) m.fl.
Spørgsmål nr. 511 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen »Politiet gør status på
nytårsnat: De unge skyder fyrværkeri efter hinanden« på
tvmidtvest.dk, den 1. januar 2024, og herunder sætningerne:
»Men særligt ét tal studser vagtchefen over. Fra klokken 18 i går
aftes og frem til tidligt i morges har Midt- og Vestjyllands Politi
fået 64 anmeldelser om, at folk har følt sig chikaneret af
fyrværkeri. - Det synes jeg er højt, siger Anders Olesen«, »En
stor del af dem er anmeldelser om, at der er unge mennesker,
der har skudt fyrværkeri efter hinanden. De skyder fyrværkeri
henad vejen og mod hinanden eller mod bygninger, siger
vagtchefen« og »Vi kommer tit på bagkant i de her sager. Men
hvis og når vi får fat i dem (gerningsmændene, red.), er det en
overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Det er en bødestraf,
siger han«? Vil ministeren på baggrund heraf med indhentelse
af bidrag fra landets politikredse redegøre for den type sager i
december 2023 og 1. januar 2024, herunder antal anmeldelser,
sigtelser og bøder i de enkelte politikredse, og vil ministeren på
det grundlag videre tilkendegive, hvorvidt ministeren er enig
med Dansk Folkeparti i, at der er behov for en stramning,
således at man fremover straffes med fængsel efter straffeloven
frem for bøde efter ordensbekendtgørelsen, hvis man med
forsæt eller ved grov uagtsomhed affyrer fyrværkeri mod andre
personer, køretøjer og bygninger, hvor det skal anses for en
særligt skærpende omstændighed med dobbelt straf, hvis det er
beredskabspersonale og beredskabskøretøjer, der angribes?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Til brug for besvarelsen har Rigspolitiet anmodet
politikredsene om at opgøre antallet af overtrædelser af
ordensbekendtgørelsen, straffelovens § 119 b (angreb med
genstand på personer i offentlig tjeneste), straffelovens § 252,
stk. 1 (forsætlig fareforvoldelse), og fyrværkeriloven
vedrørende sager om affyring af fyrværkeri mod personer eller
chikane med fyrværkeri mod personer, som har fundet sted i
perioden fra december 2023 til og med 1. januar 2024.
På baggrund af politikredsenes tilbagemeldinger kan
Rigspolitiet oplyse, at politiet i perioden fra december 2023 til
og med 1. januar 2024 har registreret 43 anmeldelser i
forbindelse med overtrædelse af ordensbekendtgørelsen,
straffeloven og fyrværkeriloven, som omhandler affyring af
fyrværkeri mod andre personer. På baggrund af disse
Side 2/4
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 505: Spm. om kommentar til indlægget på mediet presse-fotos.dk: »Farligt: Drenge skyder med fyrværkeri!« (15. december 2023 kl. 22.40) m.fl.
anmeldelser er der rejst 39 sigtelser og indtil videre tildelt 6
udenretlige bøder.
Københavns Vestegns Politi har oplyst, at politikredsen har rejst
sigtelse for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, om
kvalificeret vold i forbindelse med en sag, som også vedrører
affyring af fyrværkeri mod en person.
Det bemærkes, at Rigspolitiet ved søgning i politiets
sagsstyringssystem (POLSAS) ikke har identificeret andre sager
om overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, vedrørende
affyring af fyrværkeri mod andre personer i den pågældende
periode.
Rigspolitiet skal endvidere bemærke, at politikredsene ud over
de ovenfor oplyste sager har registreret et stort antal sager som
hændelser eller undersøgelsessager mv., der også kan vedrøre
sager om fyrværkeri, ligesom der kan være tale om sager, hvor
det ikke er endeligt afklaret, om der er tale om et strafbart
forhold. Disse sager indgår således ikke i ovenstående
opgørelse.
Midt- og Vestjyllands Politi har oplyst, at de 64 anmeldelser,
der er omtalt i artiklen, også omfatter sådanne hændelser og
undersøgelsessager.
Politikredsenes opgørelser til brug for besvarelsen er baseret på
tal fra POLSAS. Opgørelserne er derfor behæftet med en vis
usikkerhed, da POLSAS er et journaliserings- og
sagsstyringssystem og ikke et statistiksystem. Opgørelserne er
desuden baseret på dynamiske data, hvilket betyder, at
opgørelserne ikke er endelige. Der vil således kunne ske
ændringer afhængigt af tidspunktet for udtrækket af
oplysningerne i opgørelserne, idet der f.eks. kan forekomme
efterregistreringer. Rigspolitiet tager derudover forbehold for
opgørelserne, idet der kan være sager i politikredsene, som ikke
er registreret med de korrekte gerningskoder eller søgenøgler.
Rigspolitiet kan supplerende oplyse, at der hvert år siden 2015
udarbejdes en national operationsplan for den politimæssige
indsats mod ulovligt fyrværkeri i forbindelse med nytåret.
Operationsplanen udgør den overordnede ramme for den lokale
indsats i de enkelte politikredse.
Formålet med operationsplanen er bl.a. gennem en målrettet og
koordineret politimæssig national og lokal indsats at forebygge
og forhindre personskader forårsaget af fyrværkeri.
Den nationale operationsplan udmøntes lokalt i de enkelte
politikredse. Kredsene iværksætter på baggrund af en konkret
Side 3/4
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 505: Spm. om kommentar til indlægget på mediet presse-fotos.dk: »Farligt: Drenge skyder med fyrværkeri!« (15. december 2023 kl. 22.40) m.fl.
vurdering af situationen målrettede operative indsatser i forhold
til fyrværkeri. Rigspolitiet vil for perioden december 2023 til
januar 2024 indgå i en nærmere dialog med politikredsene
vedrørende politiets indsats med henblik på at drage læring til
brug for kommende indsatser, herunder om der er særlige
tendenser, der fremadrettet skal tages højde for.
Rigspolitiet kan derudover oplyse, at det i denne type sager
generelt er svært at få identificeret gerningsmændene til chikane
og angreb, også selv om politiet måtte være til stede i de
pågældende områder. Herudover skal politiet ved de konkrete
hændelser tage vare på såvel egen sikkerhed som sikkerheden i
forhold til eventuelle øvrige beredskabsaktører og borgere på
stedet. Politikredsene dimensionerer beredskabet efter, at
nytårsaften traditionelt er en meget travl aften for politiet, men
den omfattende lovlige affyring af fyrværkeri er med til at
vanskeliggøre politiets muligheder for at identificere mulige
gerningsmænd til ulovlig affyring af fyrværkeri nytårsaften.”
Der skal ikke herske tvivl om, at regeringen ser med alvor på tilfælde, hvor
personer affyrer fyrværkeri mod andre. Det er tankeløst og afstumpet at
affyre fyrværkeri mod andre mennesker.
I 2020 blev straffen for overtrædelse af straffelovens § 252 om forvoldelse
af fare for nogens liv eller førlighed ved affyring eller kast af genstande mod
andre, herunder fyrværkeri, skærpet med en tredjedel. Jeg har ikke for
nuværende planer om at ændre på, at der skal være konkret fare for personer
mv., før straffelovens bestemmelser finder anvendelse i sager, hvor der
affyres fyrværkeri mod andre personer.
Side 4/4