Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2816452_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
29. januar 2024
Politikontoret
Lukas
Alexander
Schomacker
2024-00101
3109832
Besvarelse af spørgsmål nr. 504 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 504 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. januar 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 504: Spm. om kommentar til artiklen »Voldsom video: Ukendte gerningsmænd futtede biler af med fyrværkeri« på fyens.dk, den 30. december 2023
Spørgsmål nr. 504 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen »Voldsom video: Ukendte
gerningsmænd futtede biler af med fyrværkeri« på fyens.dk, den
30. december 2023, herunder sætningen: »Hændelsen fandt sted
omkring klokken 01.00. I den forbindelse blev to mænd set løbe
fra stedet i retning mod Ravelinsvej«, og vil ministeren på
baggrund heraf redegøre nærmere for sagen, herunder for om
der er rejst sigtelse, sket efterforskningsmæssige fremskridt,
indhentet og sikret videoovervågning i byen ud fra
signalementet samt for om der foreligger et nærmere
signalement i forhold til de to gerningsmænds udseende og
etnicitet?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Fyns Politi, som har oplyst, at politiet lørdag den 30.
december 2023 kl. 01.02 telefonisk modtog en anmeldelse om,
at der var ild i en personbil, som holdt parkeret foran en ejendom
i Nyborg. To personer blev set løbe fra stedet.
En personbil, der holdt ved siden af, var ligeledes forsøgt brændt
af ved at sætte ild til fyrværkeri placeret under bilen. Der skete
endvidere skade på to andre personbiler.
Sagen er fortsat under efterforskning, og der er på nuværende
tidspunkt ikke foretaget anholdelse eller rejst sigtelse i sagen,
idet gerningsmændene ikke er identificeret.
Rigspolitiet kan henholde sig til udtalelsen fra Fyns Politi.”
Side 2/2