Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2834384_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
5. marts 2024
Økonomikontoret
Emil Chemnitz
2024-00088
3109406
Besvarelse af spørgsmål nr. 494 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 494 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. december
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt
(SF).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Seremet
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 496: Spm. om redegørelse for de aftaler, der finansieret gennem omprioriteringer inden for Justitsministeriets område
Spørgsmål nr. 494 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om der er penge fra de politiske
aftaler på Justitsministeriets resort, der er tilbageført til
regeringsreserven eller andre mellemkonti for 2023?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der ønskes en
redegørelse for, om der har været midler fra de politiske flerårsaftaler på
Justitsministeriets område i 2023, der enten er uforbrugte eller overført til
andre bevillinger på finansloven, herunder øvrige ministerområder.
I flerårsaftalerne på Justitsministeriets område fastlægges henholdsvis
politiets og anklagemyndighedens, kriminalforsorgens og domstolenes
samlede økonomiske rammer. Den samlede økonomi for politiet og
anklagemyndigheden er fastlagt i en flerårsaftale for 2021-2023, der er
blevet forlænget til 2024. Tilsvarende er der senest indgået flerårsaftaler for
kriminalforsorgens økonomi for 2023-2025 og for domstolenes økonomi for
2024-2027.
Justitsministeriet bemærker indledningsvist, at der har ikke været overført
midler fra flerårsaftaler på Justitsministeriets område i 2023 til andre
bevillinger på finansloven uden for Justitsministeriets område, herunder
regeringsreserver.
2.
Som en del af flerårsaftalerne afsættes midler til konkrete politisk
prioriterede initiativer i aftaleperioden. Midlerne hertil indgår som en del af
myndighedernes samlede økonomiske rammer, som myndighederne bl.a.
skal anvende til at indfri de konkrete initiativer i flerårsaftalerne.
Det gælder for flerårsaftalerne på Justitsministeriets område, at mer- og
mindreudgifter for et flerårsaftaleinitiativ som det klare udgangspunkt skal
håndteres inden for myndighedens økonomiske rammer i aftaleperioden.
Det betyder, at såfremt et initiativ har et mindreforbrug i de enkelte år i
forhold til de afsatte midler i flerårsaftalen, vil mindreforbruget kunne
omprioriteres til andre opgaver inden for myndighedens økonomiske
rammer. Tilsvarende vil et merforbrug for et initiativ kunne finansieres ved
Side 2/4
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 496: Spm. om redegørelse for de aftaler, der finansieret gennem omprioriteringer inden for Justitsministeriets område
omprioriteringer fra andre opgaver inden for myndighedens økonomiske
rammer.
Hvis en myndighed samlet set har et mindreforbrug ved årets udgang, vil
midlerne som udgangspunkt blive overført til myndighedens opsparing.
Eventuelt mindre- eller merforbrug i 2023 vil fremgå af de enkelte
myndigheders årsrapporter, som forventes offentliggjort i marts 2024.
3.
Som en del af flerårsaftalerne kan herudover afsættes midler på reserver,
der senere kan udmøntes til konkrete formål, og som indbudgetteres på
særskilte hovedkonti på finansloven. Midler på reserver, som ikke udmøntes
i indeværende år, bortfalder i udgangspunktet ved årets udgang.
Der er eksempelvis afsat 18,2 mio. kr. i 2023 til en reserve til en ny model
for straffesagsomkostninger i flerårsaftalen for kriminalforsorgen, som ikke
blev udmøntet i 2023 som følge af forsinkelse af arbejdet. I den forbindelse
blev forligskredsen i december 2023 orienteret om, at 14,2 mio. kr. fra
reserven ville blive overført til delvist at dække en negativ budgetregulering
på 26,0 mio. kr. om besparelser på statslige integrationsindsatser, der er
opført på Justitsministeriets finanslovsparagraf – og som ikke blev udmøntet
i 2023 som forudsat i flerårsaftalen.
Det bemærkes, at der som led i den tekniske overførsel af midlerne på
forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret 2023 er foretaget en samlet
teknisk håndtering af reserverne på Justitsministeriets område. Det
indebærer, at de 14,2 mio. kr. fra reserven til en ny model for
straffesagsomkostninger teknisk set har dækket merudgifter i forbindelse
med politiets merindsats ifm. Ruslands invasion af Ukraine. Den negative
budgetregulering på 26,0 mio. kr. om besparelser på statslige
integrationsindsatser er blevet håndteret via mindreforbrug fra øvrige
reserver på Justitsministeriets område.
Et andet eksempel er, at der afsat en reserve på 51,6 mio. kr. i 2023 i
flerårsaftalen for kriminalforsorgen til etablering af fængselspladser i
udlandet, hvoraf 8,0 mio. kr. blev udmøntet til kriminalforsorgen som
forudsat, imens 43,6 mio. kr. ikke blev udmøntet som følge af manglende
ratificering af aftalen om fængselspladser i udlandet. I den forbindelse blev
30,0 mio. kr. fra reserven overført til politiet og anklagemyndigheden med
henblik på at udbetale oparbejdet overarbejde. Forligskredsene bag
Side 3/4
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 496: Spm. om redegørelse for de aftaler, der finansieret gennem omprioriteringer inden for Justitsministeriets område
flerårsaftalerne for politiet og anklagemyndigheden samt kriminalforsorgen
blev orienteret herom i december 2023.
Samtlige dispositioner og overførsler fra Justitsministeriets område til andre
bevillinger på finansloven, herunder andre ministerområder, er formaliseret
på forslag til lov om tillægsbevilling for 2023.
4.
Justitsministeriet bemærker afslutningsvist, at der på de løbende forligs-
kredsmøder over for forligskredsene orienteres om fremdrift og status for
de enkelte initiativer i flerårsaftalerne. Såfremt det viser sig, at der er sket
væsentlige ændringer i forhold til, hvad der var forudsat i aftalerne, er det
udgangspunktet, at forligskredsen bag aftalen orienteres herom.
Side 4/4