Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2812686_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. januar 2024
Strafferetskontoret
Lea Elkjær Tarpgård
2023-11374
3107293
Besvarelse af spørgsmål nr. 493 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 493 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. december
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (DF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 493: MFU spm. om de videoer, der er lagt op på influenceren Ahmad 'Ahmarni' Elchaabis Instagram-profil, den 21. december 2023
Spørgsmål nr. 493 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om det i forbindelse med en sag
om billigelse af terror kan være strafskærpende, når en tiltalt i
en tale til følgere på de sociale medier omtaler Danmark,
danskere og det danske retssystem i vendinger såsom ”lad være
med at gå imod sandheden, lad være med at gå imod jeres egne
principper, jeres værdier, for at få lidt anerkendelse af svin
[khanzir, arabisk], svin er svin i sidste ende, så lad vær med at
søg opmærksomhed fra dem, lad vær med at søge anerkendelse,
for I får den ikke, er du syg nogle junkier man, wallah I skal
opdrages på ny” og ”Må gud forbande jeres fædre” som
kommentarer til en tiltale om billigelse af terror, som de videoer,
der er lagt op på influenceren Ahmad 'Ahmarni' Elchaabis
Instagram-profil, den 21. december 2023?”
Svar:
Af principielle grunde er jeg meget tilbageholdende med at udtale mig om
konkrete sager, der er eller kan komme under behandling hos myndigheder
på Justitsministeriets område.
Justitsministeriet kan generelt oplyse, at det følger af straffelovens § 136,
stk. 2, at den, der offentligt udtrykkeligt billiger en af de i denne lovs 12.
eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, dog ikke § 110 e, straffes med
bøde eller fængsel indtil 3 år. Kriminaliseringen i § 136, stk. 2, omfatter bl.a.
offentlig udtrykkelig billigelse af terrorisme mv., jf. §§ 114-114 a.
Straffelovens § 136, stk. 2, indeholder ikke regler om, hvad der skal indgå
som skærpende omstændigheder ved fastsættelse af straffen for
overtrædelse af bestemmelsen.
Straffelovens 10. kapitel indeholder imidlertid generelle regler om straffens
fastsættelse, herunder om skærpende og formildende omstændigheder. Det
fremgår bl.a. heraf, at der ved straffens fastsættelse under hensyntagen til
ensartethed i retsanvendelsen skal lægges vægt på lovovertrædelsens
grovhed og på oplysninger om gerningspersonen. Ved vurderingen af
lovovertrædelsens grovhed skal der tages hensyn til den med
lovovertrædelsen forbundne skade, fare og krænkelse samt til, hvad
gerningspersonen indså eller burde have indset herom. Ved vurderingen af
oplysninger om gerningspersonen skal der tages hensyn til dennes
almindelige personlige og sociale forhold, dennes forhold før og efter
gerningen samt dennes bevæggrunde til gerningen.
Side 2/2