Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2812241_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
17. januar 2024
Økonomikontoret
Emma Saugmandsgaard
Øe
2023-11278
3103971
Besvarelse af spørgsmål nr. 484 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 484 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. december
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Seremet
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 484: Spm. om, hvilke udgifter det vil medføre at ændre reglerne for ANPG-kameraerne ved den danske grænse
Spørgsmål nr. 484 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om og hvilke udgifter det vil
medføre at ændre reglerne for ANPG-kameraerne ved den
danske grænse, så de også kan scanne nummerplader for
ubetalte bøder og parkeringsafgifter fra udenlandske køretøjer?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at anvendelsen af ANPG-kameraer til
også at omfatte ubetalte bøder og parkeringsafgifter fra
udenlandske køretøjer forudsætter it-udvikling af ANPG-
systemet, så der i en automatiseret proces kan genereres såkaldte
hits i systemet, når relevante køretøjer passerer ANPG-
kameraer. En sådan proces vil kræve en automatisk overførsel
af data fra relevante myndigheder til ANPG-systemet. I tillæg
hertil vurderer Rigspolitiet, at politiets videre håndtering af
disse sager vil forudsætte udvikling af andre af politiets it-
systemer, idet politiet vil skulle tage hånd om en række
sagsskridt efter standsning af et relevant køretøj.
Rigspolitiet kan ikke på det foreliggende grundlag opgøre de
udgifter, der vil være forbundet med den it-udvikling, som en
ændring af reglerne for ANPG til også at omfatte ubetalte bøder
og parkeringsafgifter fra udenlandske køretøjer vil medføre, idet
en sådan opgørelse vil kræve en nærmere analyse og beskrivelse
af de konkrete tekniske krav til indretningen af ANPG-systemet,
som regelændringen vil forudsætte.
Afslutningsvist
bemærkes
det,
at
politiets
it-
udviklingsportefølje er særdeles udfordret, hvilket lægger
begrænsninger på, hvad politiet kan iværksætte af nye projekter,
der kræver it-understøttelse.”
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 2/2