Spørgsmål nr. 33 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i relation til regeringens lovforslag, om forbud
mod utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs
betydning for et trossamfund, tilkendegive, om det efter
ministerens opfattelse er utilbørligt at have koranen beskyttet i
et LGBT-cover, at anvende LGBT-bogmærker i koranen eller at
tegne LGBT-budskaber og homoseksuelle tegninger i koranen,
og mener ministeren i bekræftende fald, at LGBT eller
homoseksualitet er utilbørligt?”
Svar:
Den seneste tids koranafbrændinger har betydet, at Danmark i store dele af
verden i stigende grad ses som et land, der faciliterer forhånelse og
nedgørelse af andre lande og religioner. Handlingerne må antages at have
haft som deres primære formål at forhåne og fremprovokere reaktioner.
Det kan have store konsekvenser, der grundlæggende skader Danmark og
vores ligesindedes interesser i verden. Som Politiets Efterretningstjeneste
har oplyst, har den seneste tids koranafbrændinger derudover haft betydning
for det aktuelle trusselsbillede, og terrortruslen mod Danmark er skærpet
inden for det i forvejen høje niveau.
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at regeringen ser ytringsfriheden som
en af grundpillerne i det danske demokrati. Regeringen mener imidlertid
ikke, at koranafbrændinger har større værdi som ytring end udtalelser, der
f.eks. forhåner eller nedværdiger en gruppe af personer på grund af sin race
eller seksuelle orientering, eller lignende udtalelser, som allerede i dag er
strafbare.
På den baggrund sendte regeringen den 25. august 2023 et udkast til forslag
til lov om ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig behandling af
genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund) i offentlig
høring.
Høringsfristen udløb den 22. september 2023, og Justitsministeriet har
modtaget en række høringssvar. Justitsministeriet er fortsat ved at gennemgå
de indkomne høringssvar. Jeg forventer at genfremsætte lovforslaget efter
efterårsferien, og at forslaget vil indeholde en række justeringer i forhold til
det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring. Når lovforslaget er
Side 2/3