Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2810462_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
15. januar 2024
Formueretskontoret
Abulfaz Melikov
2023-11228
3103031
Besvarelse af spørgsmål nr. 467 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 467 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. december
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Helene Bendtsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 467: Spm., om redegørelse for hensyn bag, at der ikke længere gælder nogen absolut forældelsesfrist for krav i anledning af erhvervssygdom eller for krav imod kommuner for tilsynssvigt med børn, som har været udsat for overgreb
Spørgsmål nr. 467 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for hensyn bag, at der ikke længere
gælder nogen absolut forældelsesfrist for krav i anledning af
erhvervssygdom, jf. forældelseslovens § 3, stk. 4, eller for krav
imod kommuner for tilsynssvigt med børn, som har været udsat
for overgreb, jf. forældelseslovens § 3, stk. 5, hvorved disse
former for krav er uforældelige, og vil ministeren redegøre for,
om lignende hensyn efter ministerens opfattelse bør gælde i
andre krav, f.eks. bødestraf for kriminalitet eller krav om
erstatning og tortgodtgørelse til ofre for kriminalitet, herunder
voldtægtsofre?”
Svar:
1.
Forældelsesloven regulerer forældelse af fordringer på penge eller andre
ydelser, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i
anden lov, jf. forældelseslovens § 1.
Virkningen af forældelse er, at fordringshaveren mister sin ret til at kræve
opfyldelse, dvs. at fordringen falder bort. Det overordnede formål med
forældelsesreglerne er at tilskynde til, at fordringer afvikles eller bringes på
det rene inden for rimelig tid. Det medvirker bl.a. til at hindre tvister om
meget gamle mellemværender, hvilke ofte vil være præget af bevistvivl.
Den almindelige forældelsesfrist er 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.
Fristen regnes som udgangspunkt fra det tidligste tidspunkt, hvor
fordringshaveren kan kræve at få fordringen opfyldt, dvs.
forfaldstidspunktet, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1. For fordringer på
erstatning eller godtgørelse for skade forvoldt uden for kontrakt regnes
fristen fra tidspunktet for skadens indtræden, jf. forældelseslovens § 2, stk.
4. Den almindelige forældelsesfrist suppleres af en absolut forældelsesfrist,
som i almindelighed er 10 år regnet fra forfaldstidspunktet, jf.
forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 4, dog 30 år fra den skadevoldende
handlings ophør for bl.a. personskade, jf. forældelseslovens § 3, stk. 3, nr.
1. Retsvirkningen af den absolutte forældelsesfrist er, at en fordring altid
falder bort på dette tidspunkt – også hvis forældelsen har været suspenderet
pga. fordringshaverens ukendskab til fordringen eller skyldneren, jf.
forældelseslovens § 3, stk. 2.
Side 2/4
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 467: Spm., om redegørelse for hensyn bag, at der ikke længere gælder nogen absolut forældelsesfrist for krav i anledning af erhvervssygdom eller for krav imod kommuner for tilsynssvigt med børn, som har været udsat for overgreb
2.
I nogle tilfælde afstedkommer særlige hensyn, at der ikke skal gælde en
absolut forældelsesfrist, eller at der i det hele taget ikke skal gælde en
forældelsesfrist. Sådanne særlige hensyn kan være, at det pga. skadens
karakter kan være vanskeligt at forudsige, hvornår den måtte vise sig, eller
at det først på et væsentligt senere tidspunkt end efter de almindelige frister
normalt vil være klart, at der foreligger et erstatningskrav mv.
Det er bl.a. tilfældet i forhold til krav på erstatning eller godtgørelse i
anledning af en erhvervssygdom, jf. forældelseslovens § 3, stk. 4. Kravene
er undtaget fra den absolutte forældelsesfrist. Efter forarbejderne til
forældelsesloven er baggrunden herfor bl.a., at det – på baggrund af sager i
den offentlige debat om arbejdstagere, der mange år efter at have været udsat
for asbest i forbindelse med deres arbejde udviklede lungehindekræft – ikke
blev fundet rimeligt, at krav på erstatning eller godtgørelse i anledning af en
erhvervsbetinget sygdom risikerede at blive forældet, inden sygdommen
overhovedet havde udviklet sig, jf. bemærkningerne til lovforslag nr. L 144
som fremsat den 23. februar 2011.
Det er endvidere tilfældet i forhold til krav på erstatning eller godtgørelse,
som udspringer af, at en forvaltningsmyndighed har tilsidesat lovbestemte
forpligtelser over for en person under 18 år i forbindelse med overgreb
begået over for denne, jf. forældelseslovens § 3, stk. 5. Disse krav forældes
ikke. Efter forarbejderne til forældelsesloven er baggrunden herfor bl.a., at
en eventuel erstatningssag ikke vil opstå, før overgrebene kommer for en
dag, hvilket ofte først vil ske, når barnet er blevet voksent, da barnet typisk
først på dette tidspunkt vil være i stand til at reflektere over overgrebene og
over myndighedernes ansvar i forbindelse hermed, jf. bemærkningerne til
lovforslag nr. L 31 som fremsat den 4. oktober 2017.
3.
Tilsvarende hensyn – altså at det er usikkert, hvornår et krav viser sig eller
kan konstateres – foreligger ikke generelt i forhold til erstatningskrav mv.
til ofre for kriminalitet. Sådanne krav er imidlertid omfattet af en særlig
regel i forældelseslovens § 13, hvorefter der enten under eller i forlængelse
af en straffesag, hvor tiltalte findes skyldig, kan pålægges tiltalte at betale
erstatning eller godtgørelse til den forurettede, selvom forældelsesfristen
måtte være udløbet. Efter forarbejderne til forældelsesloven er baggrunden
herfor, at det vil kunne virke stødende, hvis der pga. forældelse ikke kan
nedlægges påstand om erstatning eller godtgørelse under en straffesag, jf.
bemærkningerne til lovforslag nr. L 165 som fremsat den 28. februar 2007.
Side 3/4
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 467: Spm., om redegørelse for hensyn bag, at der ikke længere gælder nogen absolut forældelsesfrist for krav i anledning af erhvervssygdom eller for krav imod kommuner for tilsynssvigt med børn, som har været udsat for overgreb
4.
Forældelse af bøder i straffesager er reguleret i straffelovens § 97 a. Efter
straffelovens § 97 a, stk. 1, bortfalder en bøde efter 5 år, når bøden ikke
overstiger 10.000 kr., og efter 10 år, når bøden overstiger 10.000 kr., hvis
der ikke forinden er indgivet en anmodning om udlæg. Forældelsesfristerne
regnes fra det tidspunkt, hvor afgørelsen om bødestraf efter lovgivningens
almindelige regler kunne fuldbyrdes, jf. straffelovens § 97 a, stk. 3, 1. pkt.
Der er efter min opfattelse på nuværende tidspunkt heller ikke særlige
hensyn, som giver anledning til at ændre straffelovens regler om forældelse
af bøder.
Side 4/4