Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2810252_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
12. januar 2024
Sikkerhedskontor I
Jeppe Haugaard Vandtved
2023-11119
3100538
Besvarelse af spørgsmål nr. 466 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 466 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. december 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Michelle Argir Simonsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 466: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen »Jødisk fest flyttet før fodboldbrag: PET har anbefalet det« på ekstrabladet.dk, den 12. december 2023
Spørgsmål nr. 466 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen »Jødisk fest flyttet før fod-
boldbrag: PET har anbefalet det« på ekstrabladet.dk, den 12. de-
cember 2023, herunder sætningen: »Det er en årtier gammel tra-
dition, at det jødiske samfund i Danmark fejrer hanukkah på Rå-
dhuspladsen i København, og i aften skulle rabbiner Yitzi Lo-
ewenthal have tændt det sjette lys i den store lysestage på Råd-
huspladsen. Men det bliver ikke til noget. København bliver
nemlig indtaget af tusindvis af tyrkiske fans, fordi Galatasaray i
aften møder FC København i en afgørende Champions League-
kamp«, vil ministeren på baggrund heraf redegøre for, hvorfor
PET og Københavns Politi ikke beskyttede jødernes frihed og
sikkerhed frem for at kapitulere og overgive sig til maskerede
tyrkiske ekstremister, der besatte Rådhuspladsen og affyrede ka-
nonslag og romerrør uden at politiet gjorde noget?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), der har oplyst følgende:
”En af PET’s opgaver som national sikkerhedsmyndighed er at
rådgive og bistå myndigheder og private mv. i sikkerheds-
spørgsmål. Det gælder f.eks. i relation til sikring af særlige tru-
ede eller kritiske lokaliteter i offentlige rum, herunder i forbin-
delse med større arrangementer. Målgruppen omfatter bl.a.
kommuner, politikredse og private aktører, hvor offentlige be-
skyttelsesinteresser taler for det.
PET udarbejder således sikkerhedsvurderinger – og i visse til-
fælde anbefalinger – relateret til arrangementer, hvor større fol-
kemængder er samlet, som sendes til bl.a. politikredsene, så po-
litikredsene kan iværksætte de nødvendige beskyttelses- og
modforanstaltninger relateret til et givent arrangement. Dette
gælder også i forhold til det konkrete arrangement, som omtales
i spørgsmålet.
Det skal bemærkes, at det er den pågældende arrangør, der har
ansvaret for, at et større arrangement gennemføres på en sikker-
hedsmæssig forsvarlig måde.
PET kan mere generelt oplyse, at udviklingen i Israel og Gaza
har skabt fornyet fokus på konflikten mellem Israel og
Palæstina, hvilket har medvirket til, at PET har udarbejdet en
række operative anbefalinger til politiet om bl.a. skærpet op-
Side 2/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 466: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen »Jødisk fest flyttet før fodboldbrag: PET har anbefalet det« på ekstrabladet.dk, den 12. december 2023
mærksomhed vedrørende sikkerheden omkring israelske, jødi-
ske og palæstinensiske interesser og aktiviteter i Danmark.
Henset til terrortruslen mod jødiske og israelske interesser i
Danmark har PET et tæt samarbejde med bl.a. Det Jødiske Sam-
fund vedrørende sikkerheden omkring jødiske interesser og ar-
rangementer.
PET kan derudover ikke inden for rammerne af et folketings-
spørgsmål give oplysninger om tilrettelæggelse af efterretning-
stjenestens arbejde, herunder spørgsmål om tilrettelæggelsen af
konkrete sikkerhedsindsatser og -rådgivning.”
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere ind-
hentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Københavns Politi, der har oplyst, at politikredsen i overens-
stemmelse med den sædvanlige fremgangsmåde udarbejdede en
trusselvurdering vedrørende de to nævnte begivenheder – dels
den pågældende fodboldkamp, dels arrangementet planlagt af
Det Jødiske Samfund i Danmark – der begge skulle afvikles den
12. december 2023. Politikredsen har i den forbindelse bemær-
ket, at trusselsvurderingerne indeholdt en vurdering af trussels-
niveauet for uroligheder, men ikke af trusselsniveauet for terror,
idet en vurdering heraf henhører under Politiets Efterretnings-
tjeneste (PET).
Københavns Politi har endvidere oplyst, at politikredsen var i
kontakt med Det Jødiske Samfund i Danmark op til den 12. de-
cember 2023, og at denne kontakt blev etableret alene for at ori-
entere trossamfundet om, at der samme dag forventedes at være
mange fodboldfans til stede på Rådhuspladsen. Københavns Po-
liti har ikke givet Det Jødiske Samfund i Danmark anbefalinger
relateret til arrangementet planlagt af trossamfundet til afhol-
delse den 12. december 2023.”
Side 3/3