REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 462: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 14. december 2023 om FE-sagen

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

14. december 2023

Sikkerhedskontor I

Lars Møller Haase

2023-08558

3042198

UDKAST TIL TALE

Til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AB-AD

(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Samrådsspørgsmål AB:

Hvilke lovændringer påtænker regeringen at foretage, som følge af Ankla-

gemyndighedens påtaleopgivelse i sagerne mod tidligere FE-chef Lars

Findsen, og tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen?

Samrådsspørgsmål AC:

Blander ministeren sig unødigt i Domstolenes kontrol med den udøvende

magt, når ministeren vil ændre retsplejen på baggrund af at Anklagemyn-

digheden har tabt en sag i Højesteret?

Samrådsspørgsmål AD:

Mener ministeren, at det er ordentligt, at rigsadvokaten i Anklagemyndig-

hedens pressemeddelelse vedrørende påtaleopgivelsen i sagerne mod tidli-

gere FE-chef Lars Findsen, og tidligere forsvarsminister Claus Hjort Fre-

deriksen udtaler, at det fremover er straffrit at bryde sin tavshedspligt om

landets mest fortrolige oplysninger, og derved indirekte påstår, at Lars

Findsen og Claus Hjort Frederiksen er skyldige, til trods for at de ikke er

dømt?

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Steffen Larsen (LA).

Side 1/8

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 462: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 14. december 2023 om FE-sagen

Svar:

[Indledning]

Tak for ordet og tak for spørgsmålene.

Jeg vil tillade mig at starte med at besvare det sidste

spørgsmål [spørgsmål AD], hvorefter jeg vil vende til-

bage til de to øvrige spørgsmål [spørgsmål AB og AC].

Jeg vil indledningsvist bemærke, at jeg den 4. december

2023 samt i dag [den 14. december 2023] har oversendt

besvarelser på i alt 26 udvalgsspørgsmål vedrørende FE-

sagerne.

Det illustrerer, at der er tale om sager, som har været gen-

stand for betydelig offentlig og parlamentarisk debat.

[Anklagemyndighedens pressemeddelelse]

I debatten indgår der også udtalelser om faktuelle forhold

fra myndighederne.

Og jeg mener ikke, at der er noget problematisk i ankla-

gemyndighedens pressemeddelelse af 1. november 2023

om påtaleopgivelserne i sagerne mod Lars Findsen og

Claus Hjort Frederiksen.

Side 2/8

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 462: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 14. december 2023 om FE-sagen

I pressemeddelelsen redegøres der først og fremmest for

anklagemyndighedens beslutning om, at sagerne ikke

gennemføres. Herunder at beslutningen er truffet på bag-

grund af en udtalelse fra Forsvarets Efterretningstjeneste

om, at tjenesten efter en række kendelser fra Højesteret

om behandling af sagens akter ikke længere anser det for

betryggende at stille de højt klassificerede oplysninger,

som sagerne handler om, til rådighed for straffesagerne.

Herefter forholder anklagemyndigheden sig til konse-

kvenserne af retstilstanden som fastlagt ved Højesterets

kendelser

under overskriften ”Intet strafferetligt værn”.

Og nu citerer jeg.

”Efter

Højesterets kendelser må anklagemyndigheden

konstatere, at det i praksis vil være særdeles vanskeligt

at retsforfølge personer for brud på tavshedspligt, hvis

de tavshedsbelagte oplysninger har en tilstrækkelig al-

vorlig karakter, og derfor ikke kan lægges frem. Konse-

kvensen er, at det de facto kan være straffrit at bryde sin

tavshedspligt i sager af den karakter.”

Citat slut.

Side 3/8

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 462: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 14. december 2023 om FE-sagen

Herefter fremgår det af pressemeddelelsen, hvad rigsad-

vokat Jan Reckendorff udtaler i den anledning. Og nu ci-

terer jeg igen.

”Fra et retshåndhævelsessynspunkt er det et problem, at

centrale beviser ikke kan lægges frem, men givet omstæn-

dighederne kan det ikke være anderledes. Hvis loven ikke

kan håndhæves, betyder det i sidste ende, at vi i Danmark

reelt kan stå uden et strafferetligt værn mod brud på tavs-

hedspligten om landets mest fortrolige oplysninger. Hvis

den retstilstand skal ændres, vil det kræve en lovændring,

hvilket i givet fald er op til lovgiver at beslutte.”

Citat slut.

Anklagemyndigheden forholder sig således ikke til, om

Lars Findsen eller Claus Hjort Frederiksen er skyldige

eller ej. Alene konsekvenserne af retstilstanden som fast-

lagt ved Højesterets kendelser.

På baggrund af omtalen i medierne fandt rigsadvokaten

anledning til at komme med en supplerende udtalelse den

3. november.

Side 4/8

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 462: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 14. december 2023 om FE-sagen

Af udtalelsen fremgår blandt andet. Og nu citerer jeg

igen:

”Det er fra forskellige sider fremført, at anklagemyndig-

heden i forbindelse med opgivelsen af tiltalerne i FE-sa-

gerne, indirekte har antydet, at de pågældende er skyl-

dige. Jeg vil gerne slå fast: Man kan på ingen måde tolke

anklagemyndighedens udtalelser således. Påtalen i sa-

gerne er opgivet. Det betyder, at de pågældende er uskyl-

dige i forhold til de rejste sigtelser og tiltaler.”

Citat slut.

[Behovet for lovændringer]

Som det også fremgår af anklagemyndighedens presse-

meddelelse af 1. november 2023, har anklagemyndighe-

den givet udtryk for, at det med den retstilstand, der er

lagt fast med Højesterets kendelser, vil være særdeles

vanskeligt at gennemføre straffesager om brud på tavs-

hedspligten i forhold til landets mest fortrolige oplysnin-

ger. Det gælder navnlig som følge af kendelserne fra den

12. oktober om håndtering af oplysninger.

Oplysninger, som vi er dybt afhængige af, hvis myndig-

hederne skal passe på vores allesammens sikkerhed.

Side 5/8

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 462: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 14. december 2023 om FE-sagen

Uafhængigt af de konkrete sager er det efter regeringens

opfattelse en uholdbar retstilstand.

Som jeg også tidligere har understreget, er det ikke ud-

tryk for en kritik af Højesteret. Højesteret har udlagt rets-

tilstanden

–

det er det, de er sat i verden for. Det har jeg

den allerstørste respekt for, og jeg tager naturligvis Hø-

jesterets kendelser til efterretning.

Men der er samtidig ikke noget usædvanligt i, at konkrete

afgørelser ved domstolene giver os politikere anledning

til at overveje, om retstilstanden er hensigtsmæssig. Det

har vi gennem tiden set en række eksempler på.

Jeg kan for eksempel henvise til, at Folketinget på bag-

grund af en dom fra Højesteret i 2013 ændrede straffelo-

ven sådan, at flugt under afsoning i fodlænke på bopælen

kan straffes (lovforslaget blev vedtaget med stemmer fra

S, RV, SF, EL, LA og KF).

Baggrunden var, at Højesteret i 2013 frifandt en tiltalt,

som afsonede en fængselsstraf på sin bopæl, i forbindelse

med, at han havde forladt sin bolig uden tilladelse fra kri-

minalforsorgen. Højesterets begrundelse var, at den da-

værende bestemmelse i straffeloven om undvigelse ikke

Side 6/8

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 462: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 14. december 2023 om FE-sagen

dækkede en situation, hvor en indsat afsonede fængsels-

straf på bopælen.

Som et yderligere eksempel kan jeg henvise til, at Folke-

tinget i 2016 på baggrund af en dom fra Højesteret ved-

tog en ændring af straffelovens § 119, som gjorde trusler

mod tredjemand strafbare (lovforslaget blev vedtaget

med stemmer fra S, DF, V, LA og KF).

Baggrunden var, at Højesteret i 2016 vurderede, at en

trussel fremsat over telefonen til en kommunal ansat an-

gående vedkommendes leder ikke var omfattet af den da-

værende bestemmelse i straffeloven om trusler mod of-

fentligt ansatte.

Desuden har Højesteret i sommer underkendt reglerne

om flagning med fremmede nationalflag. Der var bl.a.

DF og KF ude med et ønske om, at reglerne blev genind-

ført ved lov. Jeg har i øvrigt noteret mig, at Danmarksde-

mokraterne den 4. oktober 2023 har fremsat et beslut-

ningsforslag med henblik på at ændre den retstilstand,

som Højesteret har fastlagt med sin dom.

Så som sagt: Der er intet usædvanligt i, at konkrete afgø-

relser ved domstolene giver os politikere anledning til at

Side 7/8

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 462: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 14. december 2023 om FE-sagen

overveje, om retstilstanden er hensigtsmæssig. Det er så-

dan set en helt naturlig følge af den arbejdsdeling, som

grundloven har fastlagt. Det er domstolenes opgave at

fortolke de regler, som lovgivningsmagten fastsætter. Og

det er os politikeres opgave at vurdere, om de gældende

regler er gode nok som de er, eller om der er behov for at

ændre reglerne.

Jeg har på baggrund af Højesterets kendelser i de to sager

bedt myndighederne om at overveje relevante lovændrin-

ger på området. Det siger sig selv, at der med ny lovgiv-

ning naturligvis skal findes den rette balance i forhold til

de grundlæggende principper om blandt andet åbenhed i

strafferetsplejen, ligesom grundloven og vores internati-

onale forpligtelser naturligvis skal overholdes.

Når det arbejde er tilendebragt, vil jeg drøfte behovet for

lovændringer med Folketingets partier.

Tak for ordet.

Side 8/8