Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2809529_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. januar 2024
Politikontoret
Anders Just Christensen
2023-11006
3096899
Besvarelse af spørgsmål nr. 461 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 461 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. december
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 461: Spm. om politibetjente og fængselsbetjente nemmere og mere enkelt skal kunne bære peberspray uden for deres arbejdstid og tjenestested
Spørgsmål nr. 461 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af REU alm. del - svar på spm. 322
tilkendegive, om ministeren er enig med Dansk Folkeparti i, at
politibetjente og fængselsbetjente nemmere og mere enkelt skal
kunne bære peberspray uden for deres arbejdstid og
tjenestested?”
Svar:
Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 13. december 2023 af
spørgsmål nr. 322 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, følger det af
våbenlovens § 2 h, at justitsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser
om adgangen for personer med et særligt behov for beskyttelse til at
erhverve, besidde og bære peberspray. Bemyndigelsen i våbenlovens § 2 h
er udnyttet i våbenbekendtgørelsens § 18 a, stk. 1, hvorefter politiet kan
meddele personer med et særligt behov for beskyttelse tilladelse til at
erhverve, besidde og bære peberspray i eget hjem og på offentligt
tilgængeligt sted.
Politiet kan således allerede i dag ud fra en konkret og individuel vurdering
meddele tilladelse til at erhverve, besidde og bære peberspray. Det omfatter
også politibetjente og fængselsbetjente, hvis de vurderes at have et særligt
behov for beskyttelse, f.eks. på grund af en konkret risiko for overfald.
På den baggrund mener jeg ikke, at der på nuværende tidspunkt er behov for
at ændre de gældende regler om privates brug af peberspray.
Side 2/2