Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2806980_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
5. januar 2024
Sikkerhedskontor I
Lars Møller Haase
2023-10783
3091306
Besvarelse af spørgsmål nr. 448 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 448 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. december 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA).
Peter Hummelgaard
/
Michelle Argir Simonsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 448: Spm. om anklagemyndigheden har i hele forløbet op til tiltalen af Claus Hjort Frederiksen og Lars Findsen arbejdet efter en formodning om, at man ikke kan dømmes for at afsløre oplysninger mv.
Spørgsmål nr. 448 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Har
anklagemyndigheden i hele forløbet op til tiltalen af Claus
Hjort Frederiksen og Lars Findsen arbejdet efter en formodning
om, at man ikke kan dømmes for at afsløre oplysninger, som i
forvejen var offentlige kendte, når det i dommen fra Østre
Landsret i sagen om anklager mod den tidligere PET-chef, Ja-
kob Scharf, lød: ”Tavshedspligten omfatter som udgangspunkt
ikke oplysninger som er almindeligt kendte eller som er offent-
ligt tilgængelige, f.eks. som følge af medieomtale. Såfremt det
efter bevisførelsen må lægges til grund, at en oplysning i et til-
talepunkt var offentlig tilgængelig allerede på tidspunktet for til-
taltes mundtlige videregivelse heraf til A, er spørgsmålet heref-
ter om det udsagn, som tiltalte har fremsat, rækker videre, og i
givet fald, hvorvidt udsagnet i dette omfang efter en konkret
vurdering må anses for at være en fortrolig oplysning”?”
Svar:
Det følger af retsplejelovens § 96, stk. 1, at det er de offentlige anklageres
opgave sammen med politiet at forfølge forbrydelser efter reglerne i retsple-
jeloven. Endvidere følger det af bestemmelsens stk. 2, at de offentlige an-
klagere skal fremme enhver sag med den hurtighed, som sagens beskaffen-
hed tillader, og derved ikke blot påse, at strafskyldige drages til ansvar, men
også at forfølgning af uskyldige ikke finder sted.
Retsplejelovens § 96, stk. 2, er udtryk for et objektivitetsprincip, der er et
grundlæggende princip i strafferetsplejen, og som anses for en af de vigtig-
ste retssikkerhedsgarantier for behandlingen af straffesager. Bestemmelsen
indebærer bl.a., at anklagemyndigheden alene kan rejse tiltale i en straffe-
sag, hvis det vurderes, at sagen kan føre til domfældelse, jf. Michael Kistrup
m.fl., Straffeprocessen, 4. udg. (2023), s. 128.
Det bemærkes i øvrigt, at regeringen og SF den 6. december 2023 indgik en
aftale om bl.a. at udvide FE-undersøgelseskommissionens mandat. Under-
søgelsen udvides til at omfatte, om der er varetaget usaglige hensyn i for-
bindelse med efterretningstjenesternes og anklagemyndighedens iværksæt-
telse og tilrettelæggelse af efterforskningen og retsforfølgningen i sagerne
mod Lars Findsen og Claus Hjort Frederiksen.
Side 2/2