REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 443: Spm. om når den nye strafbestemmelse indsættes i kapitel 12 i straffeloven, følger muligheden for at foretage tvangsindgreb som f.eks. aflytning i forhold til lovforslaget L 65

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Lovsekretariatet

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

15 december 2023

Strafferetskontoret

Cecilie Brandt Opstrup

2023-10680

3088503

Besvarelse af spørgsmål nr. S 333 fra medlem af Folketinget Mai

Mercado (KF):

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 333, som medlem af

Folketinget Mai Mercado (KF) har stillet til justitsministeren den 8.

december 2023.

Peter Hummelgaard

Morten Holland Heide

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 443: Spm. om når den nye strafbestemmelse indsættes i kapitel 12 i straffeloven, følger muligheden for at foretage tvangsindgreb som f.eks. aflytning i forhold til lovforslaget L 65

Spørgsmål nr. S 333 fra medlem af Folketinget Mai Mercado (KF):

”Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at placeringen af

den såkaldte koranlov i straffelovens kapitel 12

retsplejemæssigt ligestiller kunstnere, blasfemikere og politiske

aktivister med terrorister, hvad angår politiets adgang til at

foretage hemmelige ransagninger, telefonaflytning, opsætning

af hemmelige kameraer i private hjem og andre vidtgående

beføjelser?”

Svar

Straffelovens § 110 e, stk. 2, om utilbørlig behandling af skrifter med

væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund er placeret i

straffelovens 12. kapitel om landsforræderi og andre forbrydelser mod

statens selvstændighed og sikkerhed.

Som det fremgår af det lovforslag, der indførte bestemmelsen, er

placeringen i straffelovens 12. kapitel forbundet med følgevirkninger i

forhold til bl.a. reglerne i retsplejeloven om straffeprocessuelle

tvangsindgreb. Der henvises til Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 65

som fremsat, side 13.

Det må dog antages, at der i praksis kun meget sjældent – hvis overhovedet

– kan tænkes at blive tale om at foretage telefonaflytning, opsætning af

kamera i privat hjem eller hemmelig ransagning af en mistænkts bolig i

sager om overtrædelse af straffelovens § 110 e, stk. 2. Nedenfor er der

redegjort nærmere for baggrunden herfor.

Ifølge straffelovens § 110 e, stk. 2, straffes den, der offentligt eller med

forsæt til udbredelse i en videre kreds gør sig skyldig i utilbørlig behandling

af et skrift, der har væsentlig religiøs betydning for et anerkendt

trossamfund, eller en genstand, der fremstår som et sådant skrift.

Strafferammen er bøde eller fængsel indtil 2 år.

Indledningsvis bemærkes det, at der naturligvis kun opstår spørgsmål om

telefonaflytning, opsætning af kamera i privat hjem og hemmelig

ransagning af en mistænkts bolig, hvis politiet måtte vurdere, at dette er et

relevant efterforskningsskridt i en sag om overtrædelse af § 110 e, stk. 2. I

givet fald skal en række betingelser være opfyldt for, at indgrebet må

foretages. Nedenfor er der redegjort for nogle af betingelserne.

Side 2/4

Telefonaflytning og opsætning af kamera i privat hjem kræver som

hovedregel, at politiet efterforsker et forhold, der efter loven kan straffes

med fængsel i 6 år eller derover, jf. retsplejelovens § 781, stk. 1, nr. 3, og §

791 a, stk. 3, nr. 3. Indgrebene kan dog også foretages, hvis efterforskningen

vedrører en række bestemte forbrydelser, herunder forsætlige overtrædelser

af straffelovens 12. eller 13. kapitel. Hemmelig ransagning af en mistænkts

bolig kræver, at efterforskningen angår bestemte forbrydelser, herunder

forsætlige overtrædelser af straffelovens 12. eller 13. kapitel, jf.

retsplejelovens § 799, stk. 1.

Det er endvidere bl.a. en betingelse for at foretage telefonaflytning,

opsætning af kamera i privat hjem og hemmelig ransagning af en mistænkts

bolig, at indgrebet er af afgørende betydning for efterforskningen, jf.

retsplejelovens § 781, stk. 1, nr. 2, § 791 a, stk. 3, nr. 2, og § 799, stk. 1.

Brugen af ordet ”afgørende” betyder dog ikke, at indgrebet kun må ske, hvis

det er den eneste mulige efterforskningsmåde. Indgrebet kan også anvendes,

hvor der foreligger andre muligheder, men hvor disse er uforholdsmæssigt

besværlige eller mandskabskrævende. Det kan f.eks. være situationer, hvor

alternativet er omfattende skygning døgnet rundt af et stort antal personer

eller indgående undersøgelse af alle biler, der kører ind i landet. Det kan

også tænkes, at andre efterforskningsmuligheder vil være usikre eller

ødelæggende for den videre efterforskning. Der henvises til Michael Kistrup

m.fl., Straffeprocessen, 4. udgave (2023), side 484 f.

Herudover er det bl.a. en betingelse, at telefonaflytning, opsætning af

kamera i privat hjem og hemmelig ransagning af en mistænkts bolig i det

konkrete

tilfælde

overensstemmelse

med

proportionalitetsgrundsætningen. Det indebærer, at indgrebet ikke må

foretages, hvis det efter indgrebets formål, sagens betydning og den

krænkelse og ulempe, som indgrebet må antages at forvolde den eller de

personer, som det rammer, ville være et uforholdsmæssigt indgreb, jf.

retsplejelovens § 782, stk. 1, § 791 a, stk. 7, og § 797, stk. 1.

Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af forarbejderne til

straffelovens § 110 e, stk. 2, at det forudsættes, at førstegangstilfælde af

overtrædelse af bestemmelsen som udgangspunkt straffes med bøde. I

gentagelsestilfælde og ved adskillige førstegangsovertrædelser til samtidig

pådømmelse forudsættes der som udgangspunkt udmålt en kortere

Side 3/4

fængselsstraf i dage. Der henvises til Folketingstidende 2023-24, tillæg A,

L 65 som fremsat, side 12 f.

Opsætning af kamera i privat hjem forudsætter herudover – foruden

opfyldelse af bl.a. de ovennævnte betingelser – at efterforskningen vedrører

en lovovertrædelse, som har medført eller som kan medføre fare for

menneskers liv eller velfærd eller for betydelige samfundsværdier, jf.

retsplejelovens § 791 a, stk. 3, nr. 4.

Der gælder et krav om forudgående retskendelse ved telefonaflytning,

opsætning af kamera i privat hjem og hemmelig ransagning af en mistænkts

bolig. Ville indgrebets øjemed blive forspildt, hvis retskendelse skulle

afventes, kan politiet dog træffe beslutning om at foretage indgrebet. I så

fald skal politiet snarest muligt og senest inden 24 timer fra indgrebets

iværksættelse forelægge sagen for retten. Retten afgør ved kendelse, om

indgrebet kan godkendes, samt om det kan opretholdes, og i bekræftende

fald for hvilket tidsrum. Der henvises til retsplejelovens § 783, stk. 1 og 4,

§ 791 a, stk. 8, 1. pkt., og § 799, stk. 2.

Side 4/4