Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2806152_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. januar 2024
Strafferetskontoret
Cecilie Brandt Opstrup
2023-10776
3091300
Besvarelse af spørgsmål nr. 443 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 443 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. december
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt
(SF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 443: Spm. om når den nye strafbestemmelse indsættes i kapitel 12 i straffeloven, følger muligheden for at foretage tvangsindgreb som f.eks. aflytning i forhold til lovforslaget L 65
Spørgsmål nr. 443 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Under 3. behandlingen i Folketinget af lovforslag L 65 om
utilbørlig behandling af religiøse skrifter blev det nævnt, at når
den nye strafbestemmelse indsættes i kapitel 12 i straffeloven,
følger muligheden for at foretage tvangsindgreb som f.eks.
aflytning mv. Kan ministeren afvise, at disse værktøjer vil blive
brugt i disse sager?”
Svar:
Straffelovens § 110 e, stk. 2, om utilbørlig behandling af skrifter med
væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund er placeret i
straffelovens 12. kapitel om landsforræderi og andre forbrydelser mod
statens selvstændighed og sikkerhed.
Som det fremgår af det lovforslag, der indførte bestemmelsen, er
placeringen i straffelovens 12. kapitel forbundet med følgevirkninger i
forhold til bl.a. reglerne i retsplejeloven om straffeprocessuelle
tvangsindgreb. Der henvises til Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 65
som fremsat, side 13.
Retsplejeloven indeholder regler om forskellige straffeprocessuelle
tvangsindgreb.
I besvarelse af 15. december 2023 af spørgsmål nr. S 333 er der redegjort
for mulighederne for at foretage telefonaflytning, opsætning af kamera i
privat hjem og hemmelig ransagning af en mistænkts bolig. Som det fremgår
heraf, må det antages, at der i praksis kun meget sjældent – hvis overhovedet
– kan tænkes at blive tale om at foretage sådanne indgreb i sager om
overtrædelse af straffelovens § 110 e, stk. 2.
Side 2/2