Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2805721_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. januar 2024
Strafferetskontoret
Søren Rams Rasmussen
2023-10665
3088004
Besvarelse af spørgsmål nr. 434 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 434 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. december
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 434: Spm. om kommentar til indlægget »Retten i Helsingør har kendt fire mænd fra Helsinge på 16, 17, 18 og 21 år skyldige i bl.a. vold og hærværk. Retten udmålte straffene til 3 mdr. betinget fængsel til de to yngste, og 5 mdr. ubetinget fængsel til de to ældste, der også fik advarsler om udvisning« bragt af NordsjællandAnklager
Spørgsmål nr. 434 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere indlægget »Retten i Helsingør har
kendt fire mænd fra Helsinge på 16, 17, 18 og 21 år skyldige i
bl.a. vold og hærværk. Retten udmålte straffene til 3 mdr.
betinget fængsel til de to yngste, og 5 mdr. ubetinget fængsel til
de to ældste, der også fik advarsler om udvisning« bragt af
NordsjællandAnklager på twitter.com, den 5. december 2023,
og vil ministeren på baggrund heraf redegøre for de fire tiltaltes
nationalitet og opholds- og forsørgelsesgrundlag, herunder for
om de to uden udvisningspåstand har fået dansk indfødsret
foræret ved erklæring eller naturalisation, og i bekræftende fald
for lovgrundlaget herfor og deres oprindelige nationaliteter? Vil
ministeren endvidere redegøre for, at to tiltalte udlændinge slap
med en advarsel for vold og hærværk?”
Svar:
Danmark skal være et trygt samfund at leve i. Derfor skal vi heller ikke
acceptere, når udlændinge begår kriminalitet i Danmark, og der skal ikke
herske tvivl om, at regeringen vil udvise flest muligt kriminelle udlændinge
inden for konventionerne.
Regeringen vil desuden gennemføre en egentlig strafreform, hvor der sættes
hårdere og mere konsekvent ind over for bl.a. alvorlig personfarlig
kriminalitet. Det må ikke være kapaciteten i det strafferetlige system, der
afgør, hvilken retspolitik der kan føres i Danmark. Tværtimod skal
kriminelle kunne idømmes straffe, der i langt højere grad afspejler
forbrydelsens grovhed.
Justitsministeriet modtager løbende mange udvalgsspørgsmål, hvori der
spørges til konkrete sager, herunder enkeltpersoners strafbare eller andre
forhold, hvilket
indebærer ressourcekrævende manuel behandling hos bl.a.
ministeriets underliggende myndigheder.
Af hensyn til ressourceforbruget har
jeg ikke fundet anledning til at indhente bidrag om den konkrete sag, som
er afgjort ved domstolene.
Side 2/2