Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2805546_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. januar 2024
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Christina Husted Lundø
2023-10583
3086150
Besvarelse af spørgsmål nr. 432 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 432 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. december
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Niklas V. Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 432: Spm. om redegørelse for, om der er udlændinge uden dansk indfødsret tilknyttet Dødspatruljen eller Foxtrot-banden i Sverige
Spørgsmål nr. 432 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om der er udlændinge uden dansk
indfødsret tilknyttet Dødspatruljen eller Foxtrot-banden i
Sverige, som er bosiddende eller opholder sig fast i Danmark?
Vil ministeren endvidere redegøre for, hvor mange gange for
hvert år svenske bandemedlemmer har krydset Øresundsbroen
de seneste 5 år? Der henvises til artiklen »Nu finder de svenske
bander nye jagtmarker. Nabolandet ser ikke bare spøgelser –
svenskerne er rykket ind«, berlingske, den 3. december 2023.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), som har
oplyst, at NSK af hensyn til politiets monitering af rocker- og
bandeområdet hverken kan be- eller afkræfte, at der er
udlændinge uden dansk indfødsret tilknyttet Dødspatruljen eller
Foxtrot-banden i Sverige, som er bosiddende eller opholder sig
fast i Danmark.
Det er NSK’s opfattelse, at såfremt NSK be- eller afkræfter
dette, vil det kunne påvirke politiets monitering af rocker-
bandeområdet og bekæmpelsen af kriminalitet med relation til
rocker-bandemiljøet negativt.
Det kan dog oplyses, at det er NSK’s vurdering, at der foregår
samarbejde om alvorlig kriminalitet mellem danske og svenske
kriminelle grupper og netværk, og at svenske kriminelle med
tilknytning til svenske kriminelle netværk ad flere omgange har
opholdt sig i Danmark.
NSK har ikke oplysninger om, hvor mange svenske
bandemedlemmer der har krydset Øresundsbroen de sidste fem
år. NSK kan dog oplyse, at der løbende tilgår oplysninger om,
at danske og svenske køretøjer relateret til danske og svenske
kriminelle grupper og netværk krydser grænsen mellem
Danmark og Sverige.”
Side 2/2