REU, Alm.del - 2023-24 - Foreløbigt svar på spørgsmål 431: Spm. om kommentar til artiklen »Nu finder de svenske bander nye jagtmarker. Nabolandet ser ikke bare spøgelser – svenskerne er rykket ind«, berlingske.dk, den 3. december 2023 mv.

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

27. oktober 2023

Kontoret for Organiseret

Kriminalitet

Jonas Thaudal Hansen

2023-06603

3000208

Besvarelse af spørgsmål nr. 1435 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1435 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. september 2023.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).

Peter Hummelgaard

Niklas V. Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2023-24 - Foreløbigt svar på spørgsmål 431: Spm. om kommentar til artiklen »Nu finder de svenske bander nye jagtmarker. Nabolandet ser ikke bare spøgelser – svenskerne er rykket ind«, berlingske.dk, den 3. december 2023 mv.

Spørgsmål nr. 1435 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere artiklen »Norska polisens larm:

Svenska gängkriminella etablerar sig i Norge«, aftonbladet.se,

27. september 2023, herunder sætningen: »Norge vädjar om in-

ternationell hjälp för att hantera de svenska gängen, enligt up-

pgifter till Aftonbladet«, og vil ministeren på baggrund heraf re-

degøre for, om bandekriminelle fra Sverige også er flyttet til

Danmark, vil ministeren videre tilkendegive, om der er behov

for på dansk initiativ at foreslå et fælles nordisk møde om be-

kæmpelsen af den organiserede kriminalitet i de nordiske lande,

herunder ved oprettelsen af et fælles nordisk bandekoordine-

ringscenter med et fælles nordisk banderegister og ANPG-sy-

stem, samt udelukkelse af kriminelle fra fordelene i den nordi-

ske pasunion og den nordiske aftale af 13. september 2010 om

statsborgerskab, hvor domfældte også efter 7 år bør kunne ude-

lukkes fra erklæringsadgangen, og hvor PET bør kunne sikker-

hedsgodkende nordiske statsborgere, der søger dansk indfødsret

ved erklæring?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse

fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), der oplyser,

at NSK efterforsker og strafforfølger den mest samfundsskade-

lige kriminalitet i Danmark, herunder organiseret kriminalitet.

NSK arbejder, sammen med landets politikredse, målrettet med

at identificere og imødegå truslen fra organiserede kriminelle

grupper og netværk, der opererer i Danmark.

NSK oplyser, at som led i den systematiske monitering af alvor-

lig og organiseret kriminalitet opretholder NSK kontinuerligt et

nationalt overblik over situationen og kriminalitetsudviklingen

i rocker- og bandemiljøet, herunder samarbejdet mellem danske

kriminelle grupper samt netværk og organiserede kriminelle fra

andre nordiske lande. Moniteringen sker i tæt samarbejde med

politikredsene og internationale samarbejdspartnere.

NSK vurderer, at aktiviteterne mellem organiserede kriminelle

grupper og netværk er grænseoverskridende, samt at allianceop-

bygningen og udvidelsen af territorier både sker i Danmark og i

udlandet. Organiserede kriminelle grupper og netværk ser gene-

relt ikke landegrænser som en hindring for deres aktiviteter, og

Side 2/5

der er fortsat hyppig aktivitet mellem kriminelle grupper og net-

værk i Danmark og Sverige.

Det er derudover NSK’s vurdering, at den korte geografiske di-

stance mellem Danmark og Sverige danner grundlag for aktivi-

tet og allianceforhold mellem danske og svenske organiserede

kriminelle grupper og netværk. NSK vurderer, at det er få sven-

ske kriminelle grupperinger, der opererer i Danmark, men at

disse grupperinger har en forholdsvis tæt alliancerelation med

flere danske organiserede kriminelle grupper og netværk. Efter

NSK’s vurdering er personer fra de svenske kriminelle gruppe-

ringer på nuværende tidspunkt ikke bosat i Danmark, men per-

soner fra svenske kriminelle grupperinger har flere gange op-

holdt sig i Danmark, hvor de er truffet i selskab med medlemmer

af danske kriminelle grupperinger.

NSK har et tæt samarbejde med svensk politi og holder sig lø-

bende opdateret på den svenske bandesituation og andre aktuelle

kriminalitetsproblemer, så det er muligt at handle hurtigt og må-

lrettet, når dansk eller svensk politi bliver opmærksomme på or-

ganiserede kriminelle grupper og netværkssamarbejde mellem

Danmark og Sverige.

NSK kan afslutningsvis oplyse, at der er et velfungerende sam-

arbejde mellem dansk politi og de øvrige nordiske lande, herun-

der bl.a. igennem Europol og PTN-samarbejdet (Politi og Told

i Norden). NSK udveksler informationer og efterretninger ved-

rørende kriminelle grupperinger med de andre nordiske lande og

er på den måde løbende orienteret om udviklingen inden for kri-

minelle grupper og netværk.

Rigspolitiet kan henholde sig til udtalelsen fra NSK”

Som det fremgår af udtalelsen fra NSK, ser organiserede kriminelle grup-

peringer og netværk ikke landegrænser som en hindring, og samarbejde på

tværs af lande er på den baggrund helt afgørende i kampen mod organiseret

kriminalitet. Jeg er derfor også glad for, at jeg har et godt samarbejde med

mine nordiske kollegaer. Eksempelvis deltog jeg den 17.-18. september

2023 i Nordisk Justitsministermøde i Reykjavik, hvor jeg bl.a. fik lejlighed

til at udveksle erfaringer og drøfte indsatsen mod bandekriminalitet med

mine nordiske justitsministerkollegaer.

For regeringen er det afgørende, at vi slår hårdt ned på dem, der udøver

kriminalitet på tværs af landegrænser. I 2020 blev der etableret et Grænse-

center Øresund i politiet for at styrke samarbejdet med Sverige. Grænsecen-

tret er én af de otte enheder, der nu er blevet samlet i NSK. For yderligere

Side 3/5

at imødegå truslen fra den grænseoverskridende kriminalitet, har regeringen

som en del af udspillet til en ny bandepakke foreslået flere initiativer til at

styrke indsatsen mod grænseoverskridende kriminalitet. Det indebærer bl.a.,

at der afsættes yderligere midler til at styrke politiets samarbejde med de

øvrige nordiske lande.

Justitsministeriet har endvidere indhentet en udtalelse fra Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriet, der har oplyst følgende:

”1. Overenskomsten mellem Danmark, Finland, Norge og Sve-

rige om ophævelse af paskontrollen ved de fællesnordiske græn-

ser af 12. juli 1957 med senere ændringer, som Island tilsluttede

sig den 24. september 1965, indebærer blandt andet, at nordiske

statsborgere er fritaget for at være i besiddelse af pas eller anden

rejselegitimation ved rejse fra et af de nordiske lande til et andet

nordisk land. Overenskomsten indebærer endvidere blandt an-

det, at nordiske statsborgere er fritaget for pligten til at være i

besiddelse af en opholdstilladelse under ophold i et andet nor-

disk land end hjemlandet.

Efter overenskomsten kan enhver af de kontraherende stater

med øjeblikkelig virkning sætte overenskomsten ud af kraft i

forhold til en eller flere af de øvrige stater, f.eks. hvis særlige

internationale eller nationale forhold gør dette nødvendigt.

2. For så vidt angår den nordiske aftale af 13. september 2010

om statsborgerskab kan det oplyses, at når en person erklærer

sig dansk, sker det på baggrund af en række objektivt konstater-

bare betingelser, som den erklærende skal opfylde. Der overla-

des således ikke et skøn til den myndighed, der skal tage stilling

til, om betingelserne for at opnå dansk statsborgerskab ved er-

klæring er opfyldt.

Årsagen hertil er, at grundlovens § 44, stk. 1, indeholder et de-

legationsforbud, som medfører, at det ikke kan overlades til ad-

ministrative myndigheder at træffe afgørelse om tildeling af

dansk statsborgerskab, hvor der overlades et skøn til myndighe-

derne. Grundlovens § 44, stk. 1, forhindrer dog ikke, at der ved-

tages lovgivning, som medfører, at en person kan opnå dansk

statsborgerskab ved erklæring, når visse objektivt konstaterbare

betingelser er opfyldt, og der ikke overlades et skøn til den myn-

dighed, der skal tage stilling til, om betingelserne er opfyldt.

Det betyder, at PET i en erklæringssag ikke kan foretage en vur-

dering af, om den erklærende kan være til fare for landets sik-

kerhed, da en sådan vurdering ikke alene vil bero på objektivt

konstaterbare forhold.

Side 4/5

3. Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere op-

lyse, at baggrunden for at vi i Danmark har lempeligere krav til

erhvervelse af dansk statsborgerskab ved erklæring for statsbor-

gere fra andre nordiske lande er bl.a. den fælles nordiske aftale

om statsborgerskab fra 1969, som løbende er blevet justeret.

Danmark er efter den fælles nordiske aftale om statsborgerskab

forpligtet til at gennemføre bestemmelser, hvorefter en statsbor-

ger i et andet aftaleland kan erhverve dansk statsborgerskab ved

at afgive skriftlig erklæring, hvis en række betingelser er op-

fyldt.

Det er efter aftalen bl.a. en betingelse, at den erklærende skal

være fyldt 18 år, skal have haft bopæl i Danmark i de sidste 7

år, og ikke i denne periode være idømt en frihedsstraf eller an-

den foranstaltning, der kan ligestilles med frihedsstraf. Det er

muligt at fastsætte en kortere periode end 7 år. Det er ikke muligt

at fastsætte en længere periode end 7 år.

Det fremgår af aftalen, at hver aftalepart kan gennemføre be-

stemmelser, hvorefter den erklærende ikke på tidspunktet for af-

givelse af erklæringen afsoner eller i løbet af de sidste 7 år –

eller den eventuelle kortere bopælstid, som aftaleparten måtte

have fastsat – har afsonet frihedsstraf eller har været under an-

den foranstaltning, som efter dette aftalelands lovgivning er li-

gestillet med frihedsstraf.

Det følger af indfødsretslovens § 3 stk. 2, at nordiske statsbor-

gere over 18 år kan opnå dansk statsborgerskab ved erklæring,

hvis de har erhvervet statsborgerret i Finland, Island, Norge eller

Sverige på anden måde end ved naturalisation, har haft bopæl

her i riget i de sidste 7 år og ikke i løbet af denne tid er idømt

frihedsstraf eller foranstaltning, der kan ligestilles med friheds-

straf.

Jeg skal for en god ordens skyld bemærke, at regeringen ikke

har aktuelle planer om at forsøge at ændre den fælles nordiske

aftale om statsborgerskab.

4. Om muligheden for at meddele indrejseforbud til Danmark

kan Udlændinge- og Integrationsministeriet generelt oplyse, at

reglerne om indrejseforbud fremgår af udlændingelovens § 32.

Udlændingelovens § 32 gælder for alle udlændinge, herunder

også nordiske statsborgere.”

Side 5/5