Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2806199_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. januar 2024
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Christina Husted Lundø
2023-10583
3086150
Besvarelse af spørgsmål nr. 431 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 431 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. december
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Niklas V. Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Foreløbigt svar på spørgsmål 431: Spm. om kommentar til artiklen »Nu finder de svenske bander nye jagtmarker. Nabolandet ser ikke bare spøgelser – svenskerne er rykket ind«, berlingske.dk, den 3. december 2023 mv.
Spørgsmål nr. 431 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen »Nu finder de svenske
bander nye jagtmarker. Nabolandet ser ikke bare spøgelser –
svenskerne er rykket ind«, berlingske.dk, den 3. december 2023,
herunder at bander med base i Sverige er aktive i 10 ud af 12
norske politikredse, og at Foxtrot-banden er aktive i 6 ud af 12
norske politikredse, og vil ministeren på baggrund heraf
redegøre for, i hvilket omfang svenske bander er aktive i
Danmark? Vil ministeren endvidere redegøre for, i hvor mange
sager om skyderi, knivstikkeri, eksplosioner, våben, narko og
banderelaterede sager efter straffelovens § 81 a-c i Danmark de
seneste 5 år, der er en kobling til Sverige i form af sigtede eller
forurettede med svensk statsborgerskab eller bopæl i Sverige?
Vil ministeren endelig i forlængelse af besvarelsen kommentere
på, om ministeren er enig med Dansk Folkeparti i, at det bør
undersøges, om der kan oprettes et fælles nordisk banderegister,
hvor bandemedlemmer i Norden administrativt kan meddeles
indrejseforbud i andre nordiske lande, således at
bandemedlemmer i Norge og Sverige ikke må indrejse i
Danmark under henvisning til, at de må anses for en alvorlig
trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed?”
Svar:
1.
Bekæmpelse af bandekriminalitet er en helt central prioritet for
regeringen. Vi skal som samfund ikke acceptere, at bandegrupperingerne
bekriger hinanden og skaber utryghed i det offentlige rum. Det skal have
alvorlige og mærkbare konsekvenser, når bandemedlemmer begår grov
personfarlig kriminalitet, der i værste fald kan gå ud over uskyldige
danskere.
Organiserede kriminelle grupperinger og netværk ser ikke landegrænser
som en hindring, og samarbejde på tværs af lande er på den baggrund helt
afgørende i kampen mod organiseret kriminalitet. Jeg er derfor også glad
for, at jeg har et godt samarbejde med mine nordiske kollegaer. Eksempelvis
deltog jeg den 17.-18. september 2023 i Nordisk Justitsministermøde i
Reykjavik, hvor jeg bl.a. fik lejlighed til at udveksle erfaringer og drøfte
indsatsen
mod
bandekriminalitet
med
mine
nordiske
justitsministerkollegaer.
For regeringen er det afgørende, at vi slår hårdt ned på dem, der udøver
kriminalitet på tværs af landegrænser. I 2020 blev der etableret et
Side 2/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Foreløbigt svar på spørgsmål 431: Spm. om kommentar til artiklen »Nu finder de svenske bander nye jagtmarker. Nabolandet ser ikke bare spøgelser – svenskerne er rykket ind«, berlingske.dk, den 3. december 2023 mv.
Grænsecenter Øresund i politiet for at styrke samarbejdet med Sverige.
Grænsecentret er én af de otte enheder, der nu er blevet samlet i NSK.
Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier, herunder spørgerens
parti, blev den 8. november 2023 enige om en aftale om en ny bandepakke
(bandepakke IV) med 44 nye initiativer, der skal sætte bredt ind mod
bandernes uvæsen og sikre betydelige og mærkbare konsekvenser for
bandernes brutale vold og samfundsundergravende aktiviteter.
Bandepakken indeholder bl.a. en række initiativer til at styrke indsatsen mod
grænseoverskridende kriminalitet.
Justitsministeriet kan herudover henvise til Justitsministeriets besvarelse af
27. oktober 2023 af spørgsmål nr. 1435 (Alm. del) fra Folketingets
Retsudvalg.
2.
Justitsministeriet har desuden anmodet Rigspolitiet om en udtalelse til
brug for besvarelsen af spørgsmålet. Justitsministeriet forventer i januar
2024 at kunne vende tilbage til Folketingets Retsudvalg, når
Justitsministeriet har modtaget en udtalelse fra Rigspolitiet.
Side 3/3