Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2805832_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. januar 2024
Strafferetskontoret
Lea Elkjær Tarpgård
2023-10414
3082348
Besvarelse af spørgsmål nr. 422 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 422 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. december
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/5
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 422: Spm. om redegørelse for antallet af gruppevoldtægter i Danmark i perioden 2018-2023 mv.
Spørgsmål nr. 422 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af artiklen ”Rædselsvækkende tal:
To gruppevoldtægter hver dag i Tyskland”, Berlingske, den 3.
december 2023 redegøre for antallet af gruppevoldtægter i
Danmark i perioden 2018-2023, herunder udarbejde en
opgørelse over de dømte gerningsmænds statsborgerskab, samt
hvornår og hvordan evt. dansk statsborgerskab er opnået for de
dømte gerningsmænd? Vil ministeren endvidere oplyse, om der
i forbindelse med domme er nedlagt påstand om udvisning af
gerningsmændene?”
Svar:
Voldtægt – og i særdeleshed gruppevoldtægt – er en modbydelig
forbrydelse. Det fremgår derfor også af regeringsgrundlaget, at regeringen
vil gennemføre en strafreform, hvor der sættes hårdere og mere konsekvent
ind over for bl.a. alvorlig personfarlig kriminalitet, herunder voldtægt.
Vi skal desuden ikke acceptere, når udlændinge begår kriminalitet i
Danmark, og der skal ikke herske tvivl om, at regeringen vil udvise flest
muligt kriminelle udlændinge inden for konventionerne.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet herudover
indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”1. Rigsadvokaten har undersøgt mulighederne for at trække
oplysninger fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) om
antallet af gruppevoldtægter.
POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er
opbygget således, at der journaliseres på en gerningskode, som
knytter sig til en eller flere lovovertrædelser. I forbindelse med
sagens afslutning registreres en afgørelsestype, som angiver
straffesagens resultat. POLSAS vil således kunne bruges som et
redskab til at oplyse bl.a., hvor mange anmeldelser eller
afgørelser der vedrører en given lovovertrædelse. Det vil
derimod ikke uden videre være muligt at trække data af mere
detaljeret karakter.
Det bemærkes i den forbindelse, at der i POLSAS ikke findes
selvstændige gerningskoder vedrørende gruppevoldtægter.
Rigsadvokaten har dog foretaget en søgning i POLSAS på
journalnumre vedrørende voldtægt efter straffelovens § 216 og
§ 216, jf. § 225, hvorpå der er registreret mere end én
gerningsperson, begået den samme dag mod den samme
Side 2/5
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 422: Spm. om redegørelse for antallet af gruppevoldtægter i Danmark i perioden 2018-2023 mv.
2805832_0003.png
forurettede, jf. tabel 1 nedenfor. Dette indebærer, at datatrækket
kan indeholde oplysninger om voldtægter, hvor den eller de
øvrige personer, der er registreret som gerningsperson, ikke
fysisk har deltaget i voldtægten, men på anden vis har medvirket
ved tilskyndelse, råd eller dåd, herunder eksempelvis ved at
have stået vagt, filmet eller på anden vis medvirket til
voldtægten.
Rigsadvokaten
har
derudover
inddelt
de
dømte
gerningspersoner efter nationalitet, jf. tabel 2 nedenfor. For så
vidt angår nationalitet kan Rigsadvokaten oplyse, at opgørelsen
omfatter oplysninger om nationalitet, som det er registreret i
POLSAS.
Nationaliteten
registreres
ud
fra
de
personoplysninger, vedkommende har ved registrering i
POLSAS. Er personen kendt i CPR-registret, anvendes
nationaliteten herfra, ellers anvendes f.eks. statsborgerskabet i
vedkommendes pas. Foreligger der ikke legitimation, anvendes
den nationalitet, som pågældende selv oplyser. Opgørelsen
vedrørende nationalitet er derfor behæftet med en vis
usikkerhed. Registreringen af personers nationalitet kan ændre
sig over tid, idet kun seneste registrering af nationalitet i
POLSAS vises. For sigtede personer registreres disses
tilhørsforhold på sigtelsestidspunktet og ændres ikke
efterfølgende i den konkrete sag, men kan ændres til et andet
tilhørsforhold i en efterfølgende sigtelse i en anden sag.
Tabel 1. Antal voldtægter med mere end én registreret
gerningsperson, fordelt på år
År
2018
2019
2020
2021
2022
2023
Total
(unikke
antal)
Antal gerningspersoner Antal journalnumre Antal forhold
29
15
42
24
20
48
24
11
24
24
16
31
25
13
29
15
9
19
140
81
193
Tabel 2. Nationalitet på gerningspersoner i voldtægter med
mere end én registreret gerningsperson
Nationalitet
Cambodia
Congo, Den
republik
Danmark
Eritrea
Frankrig
Irak
Iran
Antal gerningspersoner
1
demokratiske
1
108
2
1
3
6
Side 3/5
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 422: Spm. om redegørelse for antallet af gruppevoldtægter i Danmark i perioden 2018-2023 mv.
2805832_0004.png
Letland
Rusland
Somalia
Statsløs
Syrien
Tyrkiet
Total
1
1
2
5
6
3
140
Bemærkninger til tabel 1 og 2
Det bemærkes, at opgørelserne er baseret på tal fra politiets
sagsstyringssystem (POLSAS). Opgørelserne er derfor behæftet med en vis
usikkerhed, da POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke
et egentligt statistiksystem. Det skal bemærkes, at opgørelsen er baseret på
dynamiske data, hvilket betyder, at opgørelsen ikke er endelig. Således vil
der kunne ske ændringer afhængigt af tidspunktet for udtrækket af
oplysningerne i opgørelsen, idet der f.eks. kan forekomme
efterregistreringer. Afgørelser er opgjort efter seneste afgørelse, hvortil
afgørelsen kan være anket i mellemtiden. Derfor er afgørelserne ikke
nødvendigvis endelige.
Gruppevoldtægt er defineret som journalnumre med mere end én
gerningsperson begået samme dag mod samme forurettede, og hvor
gerningspersonerne er idømt en fældende afgørelse. Forholdet er kun
inkluderet i datatrækket, hvis der er registreret en forurettet på sagen.
Personer: Opgørelsen på antal personer angiver hvor mange personer, der er
faldet afgørelse for. Samme person vil kun fremgå én gang pr. år, selvom
denne kan være tilknyttet flere forhold/sagskomplekser. En person er
tilknyttet voldtægt med mere end én registreret gerningsperson i to
forskellige år.
Journalnumre: Opgørelsen på antal journalnumre angiver, hvor mange
journalnumre, der er faldet afgørelse i. For tre journalnumre er der faldet
afgørelser i forskellige år, da gerningsmændene ikke er dømt samtidig.
Forhold: Afgørelser er opgjort efter antal særskilte lovovertrædelser, hvortil
der er knyttet én gerningsperson.
Det bemærkes, at data til denne besvarelse ikke indgår i Rigsadvokatens
standardmodel for anvendelse af data til ledelsesinformation. Specielt
udviklede modeller testes altid, men der er fortsat en større risiko for ikke-
identificerede fejl end ved anvendelse af Rigsadvokatens standardmodel.
Data i tabellen er således forbundet med betydelig usikkerhed.
Data er opdateret den 2. december 2023.
2.
Rigsadvokaten har ikke mulighed for at trække oplysninger
fra POLSAS om nedlagte påstande, herunder påstande om
udvisning. Det er derfor ikke muligt ved elektronisk udtræk fra
POLSAS at tilvejebringe de ønskede oplysninger. Det vil
således forudsætte en omfattende manuel gennemgang af et
betydeligt antal sager, hvis de ønskede oplysninger skal
tilvejebringes.
Rigsadvokaten kan mere generelt oplyse, at når
anklagemyndigheden tager stilling til, om der skal nedlægges
påstand om udvisning, foretager anklagemyndigheden først en
Side 4/5
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 422: Spm. om redegørelse for antallet af gruppevoldtægter i Danmark i perioden 2018-2023 mv.
vurdering af de konkrete omstændigheder i sagen, herunder om
det kriminelle forhold kan begrunde udvisning efter reglerne i
udlændingelovens §§ 22-24 eller § 25 c.
Kan det kriminelle forhold begrunde udvisning efter disse
regler, vurderer anklagemyndigheden efterfølgende, om
udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2.
Ved vurderingen af, om en udvisning med sikkerhed vil være i
strid med Danmarks internationale forpligtelser, lægger
anklagemyndigheden vægt på de internationale konventioner,
og hvordan disse bliver fortolket af domstolene, navnlig gennem
praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
(EMD).
Kun i de tilfælde, hvor anklagemyndigheden vurderer, at en
udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser, vil anklagemyndigheden undlade at
nedlægge påstand om udvisning. I disse tilfælde nedlægges i
stedet påstand om, at udlændingen får en advarsel, jf.
udlændingelovens § 24 b, stk. 1.”
Justitsministeriet
har
desuden
anmodet
Udlændinge-
og
Integrationsministeriet om en udtalelse. Justitsministeriet forventer i januar
2024 at kunne vende tilbage til Folketingets Retsudvalg, når
Justitsministeriet har modtaget udtalelsen fra Udlændinge- og
Integrationsministeriet.
Side 5/5