Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2805443_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. december 2023
Politikontoret
Ida Skov Bundgaard
2023-10460
3083100
Besvarelse af spørgsmål nr. 420 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 420 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. december
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 420: Spm. om kommentar til artiklen »Vild biljagt var lige ved at gå galt: Far og barn måtte springe for livet«, sn.dk, den 3. december 2023 mv.
Spørgsmål nr. 420 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen »Vild biljagt var lige ved
at gå galt: Far og barn måtte springe for livet«, sn.dk, den 3.
december 2023, herunder sætningerne: »Biljagten tog sin start i
Lynge, da en politipatrulje klokken 20.45 spottede et køretøj,
der tilhører et medlem af en rocker- og bandegruppering.
Føreren af bilen, den føromtalte 24-årige mand, havde dog ikke
lyst til at tale med ordensmagten og tog flugten« og »Begge
mænd er blevet løsladt igen, men der venter dem altså et retsligt
efterspil for det vanvittige flugtforsøg«, vil ministeren på
baggrund heraf kommentere, at politiet ikke fremstiller
bandemedlemmer i grundlovsforhør efter vanvidskørsel, hvor
en familiefar med sit barn måtte springe for livet? Vil ministeren
endvidere redegøre for de sigtedes tidligere domme, sigtelser i
øvrige sager, nationaliteter, opholds- og forsørgelsesgrundlag,
herunder for om de har fået indfødsret ved erklæring eller
naturalisation
som
hovedpersoner,
bipersoner
eller
efterkommere heraf, og i bekræftende fald for lovgrundlaget og
deres oprindelige nationaliteter?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Nordsjællands Politi, som har oplyst, at føreren af den i
spørgsmålet omhandlede bil er blevet fremstillet i
grundlovsforhør den 3. december 2023, hvor han blev sigtet for
flere færdselslovsovertrædelser samt fareforvoldelse efter
straffelovens § 252, stk. 1.
Den sigtede blev i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 2,
varetægtsfængslet indtil den 14. december 2023, idet
lovovertrædelsen, efter oplysningerne om forholdets grovhed,
kan ventes at ville medføre en ubetinget dom på fængsel i mindst
60 dage, og hensynet til retshåndhævelsen skønnes at kræve, at
sigtede ikke er på fri fod. Retsmødet var offentligt.
Nordsjællands Politi har endvidere oplyst, at efterforskningen i
sagen fortsat pågår.
Rigspolitiet kan henholde sig til udtalelsen fra Nordsjællands
Politi.”
Side 2/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 420: Spm. om kommentar til artiklen »Vild biljagt var lige ved at gå galt: Far og barn måtte springe for livet«, sn.dk, den 3. december 2023 mv.
2.
Vanvidskørsel – herunder særlig hensynsløs kørsel – er foragt for både
vores fællesskab og menneskers liv. Dét skal vi slå hårdt ned på.
Der er de senere år iværksat flere gode initiativer for at styrke
trafiksikkerheden.
Eksempelvis har et bredt flertal i Folketinget med lov nr. 534 af 27. marts
2021 om skærpet indsats mod vanvidskørsel bl.a. givet politiet mulighed for
at beslaglægge vanvidsbilisternes køretøj med henblik på konfiskation. Ved
lov nr. 290 af 27. februar 2021 blev der endvidere gennemført markante
skærpelser af straffen for overtrædelse af en række straffelovsbestemmelser,
når forholdet begås i forbindelse med vanvidskørsel. Bl.a. blev straffen for
overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1, om forsætlig fareforvoldelse
skærpet med 50 pct. Strafskærpelserne trådte i kraft den 1. marts 2021.
Regeringen vil fortsætte med at følge effekten af stramningerne på området
og løbende se på muligheden for at skærpe indsatsen mod vanvidskørsel.
3.
Justitsministeriet modtager løbende mange udvalgsspørgsmål, hvori der
spørges til konkrete sager, herunder enkeltpersoners strafbare eller andre
forhold, hvilket indebærer ressourcekrævende manuel behandling hos bl.a.
ministeriets underliggende myndigheder. Af hensyn til ressourceforbruget
har jeg ikke fundet anledning til at indhente bidrag om sigtedes forhold i den
konkrete sag.
Side 3/3