Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2858417_0001.png
Enhed
Almene Boliger
Sagsbehandler
Katarina Bruun
Veljkovic Michelsen
Koordineret med
Sagsnr.
2023 - 9200
Doknr.
851741
Dato
29-04-2024
Beskrivelse af Frankrig, Nederlandene og Sveriges
udfordringer med udsatte boligområder
I REU alm. del
–
spm. 413 spørges der til, hvorvidt andre europæiske lande,
oplever de samme problemer med parallelsamfund som Danmark, samt
hvordan disse lande håndterer denne udfordring. Der er indhentet information
fra de danske ambassader i Frankrig, Nederlandene og Sverige, som er lande
Danmark generelt sammenligner sig med på dette område. Svarene er
indhentet som instruktion via Udenrigsministeriet.
Parallelsamfund er et dansk begreb, som ikke anvendes i andre lande, og der
vil derfor i det følgende være en definering af, hvad de respektive lande kalder
udsatte boligområder samt hvilke udfordringer der karakteriserer de respektive
landes boligområde.
Frankrig
Den danske ambassade i Paris har oplyst følgende:
”Hvilke
udfordringer står udsatte boligområder over for?
Hvordan definerer man dårligt stillede kvarterer med en ensartet
beboersammensætning?
I Frankrig fastsætter lov nr. 2014-173 af 21. februar 2014 om byplanlægning og
bymæssig samhørighed prioriterede kvarterer (hvis beboere kan være lejere
eller husejere) ud fra et minimumsantal indbyggere og ud fra en forskel i
økonomisk og social udvikling vurderet ud fra et enkelt kriterium: indkomst pr.
indbygger. Alle de andre sociale indikatorer, der historisk er blevet brugt til at
identificere dem (ungdomstilskud, tilskud til enlige forsørgere, tilskud til
husstande, der modtager APL (Personlig hjælp til bolig), arbejdsløshedstilskud,
social boligtilskud, immigrantbefolkningstilskud) er korreleret med det. Den kan
bruges til at identificere kvarterer, hvor folk oplever sociale vanskeligheder,
uanset hvor disse vanskeligheder stammer fra.
Mere specifikt:
•
det indkomstkriterium, der anvendes til at vurdere forskellen i økonomisk
og social udvikling i forhold til det nationale område på den ene side og
den bymæssige enhed, som distriktet ligger i, på den anden side, er
medianindkomsten pr. forbrugsenhed bragt ned til en grænse, der er
fastsat ved lov (artikel 4 i dekret nr. 2014-767 af 3. juli 2014 om den
nationale liste over prioriterede distrikter for bypolitik og de specifikke
procedurer for at bestemme dem i metropolafdelinger);
•
Befolkningen vurderes på grundlag af data fra Institut National de la
Statistique et des Etudes Economiques (INSEE), der gør det muligt at
måle fordelingen af beboernes indkomst pr. forbrugsenhed i
standardiserede kvadrater på 200 meter.
•
For at offentlige politikker kan anvendes på en meningsfuld måde, skal
disse kvadrater, der ligger i byområder (byområder med mere end
10.000 indbyggere), være kontinuerlige og have mindst 1.000
indbyggere.
1
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 413: Spm., om regeringen har kendskab til lande i Europa, der oplever de samme problemer som Danmark med parallelsamfund
2858417_0002.png
•
For den nye generation (2024) af denne prioriterede geografi er de
endelige grænser for de prioriterede kvarterer blevet fastlagt af Agence
nationale de la cohésion des territoires (det nationale agentur for
territorial samhørighed) efter konsultation, organiseret af præfekterne,
med formændene for de offentlige institutioner for tværkommunalt
samarbejde eller metropoler og borgmestrene i de berørte kommuner.
Hvad hedder disse zoner?
Det er de prioriterede kvarterer for bypolitik (quartiers prioritaires de la politique
de la ville
–
QPV). På baggrund af denne nye prioriterede geografi vil en ny
generation af bykontrakter "Quartiers 2030 Commitment" blive underskrevet
mellem nu og 31. marts med to prioriterede mål: at være ægte territoriale
projekter, der reagerer på de identificerede problemer i tæt samarbejde med
lokale beboere, og at sikre mobilisering af alle offentlige midler til QPV'erne.
Kort beskrivelse af antallet og omfanget af disse udsatte områder.
Geografien for disse QPV'er er derfor for nylig blevet revideret. Ti år efter
offentliggørelsen af loven, der for første gang brugte et enkelt
fattigdomskriterium til at definere de prioriterede kvarterer for bypolitikken
(QPV), tager denne nye geografi bedre hensyn til den ændrede
socioøkonomiske virkelighed.
Takket være denne nye zoneinddeling vil 1362 områder i det franske
hovedstadsområde, fordelt på alle departementer, nyde godt af bypolitiske
foranstaltninger, herunder:
1. 960 kvarterer har fået ændret deres grænser;
2. 111 nye kvarterer blev tilføjet;
3. 40 kvarterer forsvinder (på grund af socioøkonomiske forbedringer eller
demografiske ændringer).
Denne nye kortlægning er resultatet af et meget tæt samarbejde mellem
præfekturets administration og de lokale folkevalgte i hele 2023 for at sikre, at
zoneinddelingen er defineret så tæt som muligt på den lokale virkelighed,
baseret på data fra arbejdet i INSEE og ANCT (Agence nationale de la
cohésion des territoires - Det Nationale Agentur for Territorial Samhørighed).
Zoneinddelingen for regionerne i den yderste periferi vil blive opdateret i 2024
og træde i kraft den 1. januar 2025. Metodologien vil være identisk og baseret
på en tæt udveksling mellem præfekter og folkevalgte repræsentanter.
Hvilke initiativer er der taget for at imødekomme de sociale udfordringer og
styrke mangfoldigheden blandt beboerne?
Som svar på den forværrede situation i de prioriterede kvarterer gennemfører
de franske myndigheder en kontraktpolitik, der styres af staten og de lokale
myndigheder i fællesskab, for at mindske den territoriale kløft mellem de
prioriterede kvarterer og det område, de hører til, og for at forbedre livet for
beboerne i disse kvarterer: bypolitikken. Den indeholder tiltag til at imødegå
udfordringerne med social samhørighed, byfornyelse, livskvalitet,
beskæftigelse og økonomisk udvikling.
Det gennemføres af det nationale agentur for territorial samhørighed og samler
alle de partnere - især de lokale myndigheder, de berørte ministerielle
forvaltninger og deres operatører samt aktører fra civilsamfundet og
erhvervslivet - hvis kompetencer og ressourcer kan skabe en positiv forandring
i situationen for det prioriterede område og dets beboere. Disse
partnerskabsforpligtelser er formaliseret i
bykontrakterne.
Selv om bypolitikken har sine egne ressourcer, er den først og fremmest udtryk
for en styrket og tilpasset mobilisering af alle sektorpolitikker. På den måde
2
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 413: Spm., om regeringen har kendskab til lande i Europa, der oplever de samme problemer som Danmark med parallelsamfund
2858417_0003.png
repræsenterer den en tilgang til territorialisering af offentlige politikker. For at
styrke denne territorialisering og give beboerne i de prioriterede kvarterer
adgang til offentlige foranstaltninger, iværksætter den specifikke
foranstaltninger og finansierer aktioner, der generelt udføres af foreninger.
Bypolitikken blev lanceret for over 40 år siden som svar på en økonomisk krise
uden fortilfælde, der var præget af afindustrialisering, tab af arbejdspladser og
krise i de byområder, der var blevet designet til at rumme disse beboere.
Frankrig befinder sig nu i en ny fase, hvilket betyder, at vi er nødt til at definere
nye perspektiver for denne offentlige politik og bevæge os væk fra en
afhjælpende tilgang til en frigørende. Vores mål er at arbejde sammen med alle
de lokale aktører for at sikre, at de nye muligheder, som denne fase tilbyder,
kan udnyttes af de lokale beboere.
Den sidste interministerielle komité for byer (Comité interministériel des villes -
CIV) den 27. oktober 2023 fastsatte gennemførelsen af foranstaltninger opdelt i
fire hovedtemaer: den grønne omstilling, offentlige tjenester, fuld beskæftigelse
og fornyelse af bypolitikken i dens implementeringsmetoder.
Flagskibsaktionerne for hvert af disse temaer er som følger:
•
Hvad angår den grønne omstilling:
- Udvælgelse af 24 nye kvarterer til programmet "Robuste kvarterer" til støtte
for den grønne omstilling af kvarterer (hvilket bringer antallet af kvarterer, der
nyder godt af øget støtte til aktioner til fremme af kvarterers resiliens, op på
49).
Kvarterer med robusthed og de udvalgte nye kvarterer
"Kvarterer med robusthed"-tilgangen er designet til at sikre, at de 12,1 milliarder
euro i det nye nationale program for byfornyelse (Le Nouveau Programme
National de Renouvellement Urbain
–
NPNRU) hjælper med at styrke
robustheden i kvartererne. Der ydes specifik støtte til 49 kvarterer, der vil nyde
godt af forbedret assistance som en del af denne tilgang.
Disse kvarterer er særligt sårbare over for klima- og energirelaterede
udfordringer. De vil derfor nyde godt af bistandsmissioner på lokalt niveau og
kan også modtage yderligere finansiering til deres investeringer fra Agence
nationale pour la rénovation urbaine (Det nationale agentur for byfornyelse,
ANRU) (100 millioner euro), Caisse des Dépôts (pengeinstitut) (10 millioner
euro), Agence de l'Environnement et de la Maîtrise de l'Énergie (agentur for
miljø og energiforvaltning - ADEME) (op til 50 millioner euro om året) eller
Secrétariat général pour l'investissement (Generalsekretariatet for
investeringer - SGPI) (op til 15 millioner euro).
Denne støtte vil styrke modstandsdygtigheden i kvarterer, der gennemgår
byfornyelse, ved at arbejde med aspekter som reduktion af varmeøer i byerne,
forvaltning af vandressourcer, reduktion af afhængigheden af fossile
brændstoffer i socialt boligbyggeri og fremme af den cirkulære økonomi.
Derudover er der et tværfagligt støttesystem for de 453 NPNRU-kvarterer med
dedikeret uddannelse og arrangementer. På den måde er tilgangen med til at
forbedre kvaliteten af byfornyelsesprojekter.
- Fordoble andelen af den grønne fond (Le Fond Vert), der investeres i
kvarterer, med et mål på 15%.
"Den Grønne Fond" er en ordning, der skal fremskynde den grønne omstilling i
regionerne. Den blev annonceret den 27. august 2022 af premierminister
Elisabeth Borne og har været trådt i kraft siden januar 2023. Fonden er designet
3
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 413: Spm., om regeringen har kendskab til lande i Europa, der oplever de samme problemer som Danmark med parallelsamfund
2858417_0004.png
til at finansiere projekter, der indsendes af lokale myndigheder og deres
offentlige eller private partnere inden for tre områder: miljøpræstationer,
tilpasning af regionen til klimaændringer og forbedring af livsmiljøet.
- En stor plan for at rehabilitere nedslidte ejerlejligheder:
ejerlejlighedsinitiativplanen (Plan initiative copropriété
–
PIC)
I 2018 lancerede ANAH en større handlingsplan rettet mod de mest nedslidte
ejerlejligheder, der tilbyder øget finansiering og værktøjer til at behandle den
mest alvorlige nedslidning og forhindre yderligere nedslidning eller gentagelse.
Planen dækker 17 ejerlejligheder, der overvåges på "national" basis. Næsten
alle disse 17 ejendomme ligger i den indre by. Derudover overvåges PIC'en
også på regionalt niveau for yderligere 1.100 samejede ejendomme, hvoraf en
betydelig del ligger i den indre by. Derudover udføres 40% af ANAH's arbejde
med ejerlejligheder i vanskeligheder i dårligt stillede kvarterer.
- Forbedring af servicen til QPV'erne som en del af det fremtidige Metropolitan
Regional Express Services (SERM)-projekt, så QPV'erne kan prioriteres i
forbindelse med støtte til offentlige transportprojekter med eneret.
•
Hvad angår fuld beskæftigelse:
- Udrulning af programmet "Kvarterer for iværksættere 2030", støttet af Banque
Publique d'Investissement (Bpifrance) og med støtte fra Caisse des Dépôts,
med et budget på 456 millioner euro over fire år. Programmets mål er at:
o
o
o
Identificere, informere og vejlede lokale iværksættere;
støtte og finansiere deres projekter (forbedret støttepakke i netværkene,
honorarlån, funds of funds, French Tech fond);
implementere en række støttetjenester til iværksættere med stort
potentiale.
Dette initiativ er blevet udrullet i løbet af de sidste 6 år i følgende faser:
o
Implementering af programmet "Iværksætteri for alle" af Banque
publique d'investissement (BPi France). Siden lanceringen har dette
program øget kendskabet blandt mere end 50.000 mennesker, bidraget
til oprettelsen af mere end 13.500 virksomheder, fremskyndet mere end
2.500 projekter og mobiliseret mere end 1.000 lokale partnere, hvilket
har udvidet dets dækning til mere end 840 kvarterer, dvs. 30% mere end
i 2019;
o
Implementering af målrettede initiativer såsom indkaldelse af projekter
for at "identificere de usynlige" i bypolitiske distrikter (QPV'er) og i
socioøkonomisk skrøbelige landområder samt de regionale
investeringspagter for færdigheder (se IIB2), som har gjort det muligt at
opnå en andel på 16,9% af jobsøgende i uddannelse fra QPV'er i 2020,
hvilket overstiger den nationale andel på 13%;
o
Oprettelse af " Talentforberedelse"-klasser, hvor 19% af eleverne
kommer fra bykvarterer og 12% fra sårbare landområder. I 2022 vil der
være åbnet 100 af disse klasser på det franske fastland og i udlandet;
o
Oprettelse af en "mangfoldighedslabel", som har bidraget til at øge
bevidstheden blandt embedsmænd og dem, der er ansvarlige for
rekruttering og forvaltning af arbejdsstyrken;
o
Udrulning af "emplois francs" (gratis jobs) (en ordning, hvor
arbejdsgivere modtager støtte, når de ansætter en beboer fra et dårligt
stillet kvarter), som har hjulpet 100.000 mennesker.
- Oprettelse af en fond til fordel for foreninger, der skal re-mobilisere folk, der er
længst væk fra arbejdsmarkedet (300 millioner euro over tre år, hvoraf
halvdelen vil komme beboere i bypolitiske kvarterer til gode);
- Implementering fra 2024 af en testpolitik for at bekæmpe diskriminerende
praksis i adgangen til praktikpladser, rekruttering, boliger eller banklån, under
4
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 413: Spm., om regeringen har kendskab til lande i Europa, der oplever de samme problemer som Danmark med parallelsamfund
2858417_0005.png
ledelse af den interministerielle delegation for bekæmpelse af racisme,
antisemitisme og anti-LGBT-had (DILCRAH), med en robust og fælles metode
til at tidoble antallet af test og i sidste ende målrette 500 virksomheder om året.
•
Hvad angår offentlig services
- Åbning af skoler fra kl. 8.00 til 18.00 fra starten af skoleåret 2024 og gradvis
udrulning af uddannelsescentre (institutioner med ansvar for undervisning af
børn mellem 6. og 10. klasse);
- Åbning af skoler i de sidste 14 dage af august i distrikterne;
- Udbredt brug af uddannelsesejendomme;
- Udvidelse af bibliotekernes åbningstider i 500 kvarterer;
- Indsættelse af 1.000 social- og sportspædagoger;
- Indsættelse af de første tværministerielle republikanske aktionsstyrker (FAR),
der er i stand til at mobilisere nationale, regionale og departementale
ressourcer for at styrke statens indsats i et kriseområde. De griber ind i
nødstilfælde for at genoprette den republikanske offentlige orden i
kriseområdet og på mellemlang sigt ved at arbejde for at berolige situationen
(uddannelse, integration, forebyggelse, dybdegående efterforskningsarbejde).
•
Hvad angår selve fornyelsen af bypolitikken:
- Udarbejdelse af nye bykontrakter for 2024-2030, baseret på en opdateret
prioriteret geografi;
- Fremme af social mangfoldighed i kvarterer ved at tilpasse boligtildelingen.
Alle disse foranstaltninger styrker den vifte af aktioner, der støttes af
bypolitikken om beskæftigelse, uddannelse og integration, især inden for
rammerne af beskæftigelsesbyerne, der har til formål at korrigere krisens
virkninger ved at styrke støtten til beboere i de QPV'er, der er blevet særligt
berørt, for at identificere veje, risici for frafald og sikre bedre koordinering
mellem de forskellige aktører, at mobilisere lokale virksomheder og forbedre
matchet mellem udbud og efterspørgsel af job, at opsplitte aktørernes
handlinger i kæden beskæftigelse - uddannelse - integration og at eliminere
virkningerne af konkurrence mellem beskæftigelsesordninger),
- økonomisk udvikling;
- mobilitet;
- adgang til kultur (B.1.2), sport, sundhed og sikkerhed;
- byfornyelse og forbedring af livskvaliteten, især som en del af det nye
nationale byfornyelsesprogram (NPNRU), der forvaltes af det nationale
byfornyelsesagentur (Agence Nationale pour la Rénovation Urbaine ANRU),
Det nye nationale byfornyelsesprogram (NPNRU) blev lanceret i 2014 og
vedrører 480 prioriterede kvarterer, der er berettigede til programmet: 216
kvarterer af national interesse og 264 kvarterer af regional interesse, der er
hjemsted for omkring tre millioner mennesker. Programmet dækker kvarterer i
større byer, mellemstore byer, store sociale boligområder og bygninger i
nedslidte gamle bycentre i Frankrig og de franske oversøiske territorier.
ANRU, som er ansvarlig for implementeringen af NPNRU, har nu et budget på
12,1 milliarder euro i tilskudsækvivalenter (dvs. 14,2 milliarder euro i finansiel
støtte, herunder 3,3 milliarder euro i subsidierede lån) til at yde finansiel støtte til
projekter, der indsendes af lokale myndigheder. I alt vil 50 milliarder euro blive
investeret i de 453 kvarterer til nedrivning og genopbygning af sociale lejeboliger,
rehabilitering af sociale boliger, udvikling af offentlige rum og behandling af
nedslidte private boliger og nedslidte ejerlejligheder.
- aftaler om anvendelse af reduktionen i ejendomsskat på bebyggede
ejendomme (Taxe foncière sur les propriétés bâties TFPB), som er tilgængelig
for sociale udlejere for boliger beliggende i prioriterede kvarterer for bypolitik, til
gengæld for gennemførelsen af aktioner, der bidrager til at forbedre kvaliteten
af tjenester for lejere i de kvarterer, som det gælder for.
5
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 413: Spm., om regeringen har kendskab til lande i Europa, der oplever de samme problemer som Danmark med parallelsamfund
2858417_0006.png
Hvad er effekten af disse bestræbelser?
Alle disse ordninger og specifikke offentlige politikker har det samme mål: at
forbedre levevilkårene for beboerne i de prioriterede kvarterer og bekæmpe de
kumulative uligheder, de står over for.
Alle livsfaser, såvel som de forskellige områder, hvor ulighederne er
koncentreret, er dækket af bypolitiske foranstaltninger. Politikken omfatter alt
fra den tidlige barndom til alderdommen, fra skolestart til
beskæftigelsesegnethed og slutningen af arbejdslivet. Den tager også fat på
spørgsmål om adgang til rettigheder, bekæmpelse af diskrimination, bolig og
mobilitet.
Statens massive indsats, især gennem ANRU-handlingsprogrammerne, har
bidraget til at åbne kvartererne mod de omkringliggende byområder, til at
fremme en større social og boligmæssig mangfoldighed og til at gøre livsmiljøet
i kvartererne mere ønskværdigt, især ved at arbejde for at forbedre den
miljømæssige retfærdighed. Under alle projekter, der vedrører bypolitiske
kvarterer, ligger også spørgsmålet om beboernes deltagelse, som har til formål
at give beboerne i disse kvarterer reel ekspertise i brugen af dem.”
Nederlandene
Den danske ambassade i Haag har oplyst følgende:
”Nederlandene
(NL) har gennem tiden haft flere forskellige programmer for at
løse udfordringerne i socialt udsatte boligområder. Det startede allerede efter
Anden
verdenskrig, da det hed ”genopbygning”. Senere blev det betegnet som
byfornyelse og storbyspolitik og i 00’erne blev der udpeget fyrre ”pragt
byområder.” Alle havde de tilfælles, at der var fokus på at forbedre de fysiske
leveomstændigheder for beboerne. Under Regeringen Rutte III og Rutte IV
kom der igen mere fokus på udsatte boligområder med lanceringen af et
særligt program: det nationale program for
liveability
og sikkerhed.
Socialt udsatte boligområder er den anvendte betegnelse i NL. Der findes ikke
en officiel liste over socialt udsatte boligområder, da der ikke er fastsat
indikatorer eller kriterier for, hvad dette indebærer. Af den grund tages der
heller ikke hensyn til, om området har særligt homogen
befolkningssammensætning.
Udfordringer
Udfordringerne i de socialt udsatte boligområder omfatter borgere der er
kriminelle, lavt uddannede eller uden uddannelse, arbejdsløse,
mindrebemidlede og har et dårligere helbred. Områderne er kendetegnet ved,
at boligerne er af ringere kvalitet sammenlignet med andre områder.
Levestandarden er generelt steget i NL over de sidste 20 år. Dog adskiller de
socialt udsatte boligområder sig ved, at det ikke er tilfældet her. Dermed er
afstanden mellem de socialt udsatte boligområder og andre områder i NL
blevet større.
Initiativer
Nationaal Programma Leefbaarheid en Veiligheid
I 2022 igangsatte den nederlandske regering det nationale program
for
liveability
og sikkerhed (NPLV). Under dette program indgår 20 ”urbane
fokusområder” spredt over 19 nederlandske kommuner
med til sammen 1,3
mio. borgere (figur 1). Områderne er kendetegnet ved at være bydele frem for
sociale boligområder eller lign., hvorfor private boliger også omfattes af
programmet.
6
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 413: Spm., om regeringen har kendskab til lande i Europa, der oplever de samme problemer som Danmark med parallelsamfund
2858417_0007.png
Figur 1: Socialt udsatte boligområder i Nederlandene
Kilde: Nationaal Programma Leefbaarheid en Veiligheid, 2022
Boligområderne reflekterer ikke de 20 mest udsatte boligområder i landet. Det
skyldes, at ambitionen med programmet ligeledes er at opnå spredning i flere
dele af landet. Områderne er udvalgte i tæt dialog med forskellige parter, som
alle har givet tilsagn om at yde en ekstra indsats ud over den normale politik ift.
boliger og borgere. Nogle kommuner har efterfølgende inkluderet andre
boligområder i deres indsatser, men disse kommer ikke i betragtning til den
statslige finansiering af initiativerne. Det er en ambition, at programmet kan
have en spillover-effekt i andre socialt udsatte boligområder.
Med socioøkonomiske eller kriminalitetsmæssige indikatorer ville storbyer
såsom Amsterdam, Rotterdam og Haag have været overrepræsenteret. Ifølge
programlederen er dette ikke fordelagtigt, da kommunerne ikke ville have
ressourcer til at indgå fuldt i programmet. Desuden ønskede nogle områder
ikke at blive medtaget i listen pga. det stigma, der følger af at være på listen
over udsatte områder.
NPLV indeholder tre hovedfokusområder:
1. Forebyggelse af ungdomskriminalitet:
a. Stort fokus på at forhindre ungdomskriminalitet og styrke
unges modstandsdygtighed
2. Boligforbedring og mere blandede nabolag:
a. Nedrivning af (almene) boliger og nybygning af samme former
for boliger. Det muliggør, at borgere fra området kan flytte ind i
en større/dyrere bolig uden at forlade området og deres
netværk.
b. Ekstra fokus på energioptimering fx isolering af huse.
3. Flere borgere skal tage del i samfundet:
a. Fokus på håndtering af gæld og fattigdom
b. Motivere unge til at vælge en erhvervsuddannelse og komme i
job
c.
Gøre skoledagen lidt længere, så børn kan modtage ekstra
undervisning fx yderligere sprogundervisning
NPLV anvender en koalitionsbaseret tilgang, hvor forskellige parter arbejder
sammen, såsom kommuner, borgere, skoler, sociale organisationer, staten og
politi. Det betyder, at det er den lokale borgmester, der styrer programmets
initiativer i boligområdet.
7
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 413: Spm., om regeringen har kendskab til lande i Europa, der oplever de samme problemer som Danmark med parallelsamfund
2858417_0008.png
Programmet er finansieret med ca. 1,2 mia. EUR. i en periode på fire år. Der er
endnu ikke foretaget en evaluering, hvorfor det ikke er muligt at konkludere,
hvilket resultater man har opnået.
Nationaal Programma Rotterdam Zuid
Et aktuelt, men lokalt program er det nationale program for Rotterdam Syd
(NPRZ). Programmet dækker alene et byområde og blev igangsat i 2011.
Programmet indeholder fire hovedfokus:
1. Skole
– mindske ”undervisningshullet” og øge udviklingsmulighederne
for børn og forberede dem på arbejdsmarkedet - især i retning af
erhvervsuddannelser inden for teknik og sundhedspleje
2. Arbejde
–
øge antallet af borgere i arbejde og dermed reducere antallet
af borgere på social bistand.
3. Boliger
–
mere blandet boligsammensætning.
4. Sikkerhed
–
øget forebyggelse af kriminalitet.
5. Kultur
–
forbedre lokale faciliteter og øge deltagelsen i det kulturelle liv.
Programmet er i alt finansieret med 260 mio. EUR i perioden 2018-2025 og er
50 pct. finansieret af hhv. stat og kommune.
NPRZ viser ifølge indenrigsministeren, at der er behov for længere tid til at
kunne evaluere resultaterne substantielt. I programmets halvvejsrapport er
hovedkonklusionen, at borgerne i Rotterdam Syd har fået det bedre, arbejder
og oplever forbedrede skolepræstationer.
Lov om særlige tiltag ift. storbysproblematikker
Loven om særlige tiltag ift. storbysproblematikker (?)blev indført i 2006 og brugt
i blandt andet Rotterdam. Denne lov giver kommunen et juridisk grundlag til at
tildele boliger i udsatte områder til familier med en relativ høj indkomst.
Personer uden arbejde eller pension ville kunne blive nægtet en bolig i et
bestemt område. Området skal bestå af:
•
•
•
mindst 5.000 hjem og
mindst 25 procent beboere uden lønnet beskæftigelse og
mindst 45 procent lavindkomsthusstande.
Loven er dog omstridt, idet blandt andet videnskaben angiver, at den medfører
et stigma for de pågældende boligområder og sænker huspriserne. Fortalere
angiver, at den bidrager til at bestemte områder ikke bliver endnu mere
udsatte. Det påkræver dog, at der også tages andre tiltag end kun brugen af
denne lov.
Indberetningen er baseret på offentlige kilder samt møde med programleder fra det nederlandske
indenrigsministerium.”
Sverige
Den danske ambassade i Stockholm har oplyst følgende:
”Ambassaden
har modtaget et omfattende svar fra Landsbygds- och
infrastrukturdepartementet, som nedenfor fremgår i ambassadens egen
oversættelse.
Which challenges are prevalent with parallel societies/vulnerable housing
areas?
I regeringens finanslovsforslag for 2024 sammenlignes situationen i områder
med socioøkonomiske udfordringer iht. Statistiska centralbyråns (SCB)
definition med et landsgennemsnit. Ifølge SCB er der fem forskellige
8
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 413: Spm., om regeringen har kendskab til lande i Europa, der oplever de samme problemer som Danmark med parallelsamfund
2858417_0009.png
områdetyper, hvoraf områdetyperne 1 og 2 defineres som områder med (store)
socioøkonomiske udfordringer.
Situationen i disse områder kan beskrives som følger:
Andelen i lønnet arbejde er betydeligt lavere i områdetype 1 og 2 end i
landsgennemsnittet. I disse områder er der tillige større kønsmæssige
forskelle. I 2021 var den gennemsnitlige erhvervsfrekvens i områdetype 1 godt
54 pct. for kvinder og 64 pct. for mænd, mens de tilsvarende andele for riget
samlet var 70 pct. for kvinder og 81 pct. for mænd.
Næsten halvdelen af beboerne i områdetype 1 tilhører husholdninger med
en
lav økonomisk standard.
Mellem 2011 og 2021 er andelen af personer i
husholdninger med lav økonomisk standard øget med 3 procentpoint i
områdetype 2, hvilket er den højeste vækst i denne andel. I 2021 modtog 9 pct.
af kvinderne og 6 pct. af mændene i alderen 20-64 år langvarig økonomisk
ydelse i områdetype 1 sammenlignet med knap 2 pct. af både kvinder og
mænd i landsgennemsnittet.
Det fremgår af Folkhälsomyndighetens rapport med titlen
Folkhälsan i Sverige
–
Årsrapport 2023,
at folkesundheden i Sverige er i forbedring, men at
forbedringen ikke forekommer i alle grupper, og at der fortsat forekommer store
forskelle mellem grupper i samfundet. I stort set samtlige tilfælde af
sundhedsudfald, som præsenteres i rapporten, rammes personer fra lavere
socioøkonomiske forhold mere end den øvrige del af befolkningen.
I områdetype 1 i foråret 2022 var andelen
gymnasieegnede
(behöriga till
gymnasieskolans nationella program) 71 pct. blandt piger og 68 pct. blandt
drenge. I landsgennemsnittet udgjorde samme andel 88 pct. af pigerne og 86
pct. af drengene. Andelen
unge, som hverken arbejder eller studerer
er
højere i områdetype 1 og 2. I 2021 i områdetype 1 var det 19 pct. af kvinderne
og 20 pct. af mændene. I områdetype 2 lå andelene nærmere
landsgennemsnittet, som lå på 11 pct. for kvinder og 14 pct. for mænd.
Pladsmangel
og
anstrengt boligøkonomi
er betydeligt hyppigere
forekommende i områder, som præges af marginalisering (på svensk:
utanförskap) (områdetype 1 og 2) sammenlignet med landgennemsnittet. Af de
husholdningerne, som i 2021 både led af pladsmangel og anstrengt
boligøkonomi, befandt 47 pct. sigt i områdetype 1 eller 2 (ca. 24.000
husholdninger. I områdetype 1 var 6 pct. af husholdningerne præget af
pladsmangel og anstrengt boligøkonomi i 2021, mens det samme gjorde sig
gældende for 3 pct. i områdetype 2. Samme år var samme andel 1 pct. i den
samlede befolkning.
Valgdeltagelsen
var i 2022 mindsket mere områdetyperne 1 og 2 end i andre
områder sammenlignet med 2018
–
allermest i områdetype 1 med 9
procentpoint.
Brottförebyggande rådet (som svarer til Det Kriminalpræventive Råd) har haft til
opgave at frembringe statistik over blandt andet kriminalitets- og
utryghedsforekomsterne ud fra områdeinddelingerne på baggrund af
socioøkonomiske udfordringer iht. SCB’s inddeling. Rapporten viser, at
beboerne i områderne med socioøkonomiske udfordringer i videre udstrækning
end beboere i andre områder rapporterer, at de føler sig
utrygge i deres eget
boligområde ved aftentid.
Derudover viser resultaterne, at tilliden til
myndigheder inden for retsvæsnet er noget lavere i disse områder.
9
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 413: Spm., om regeringen har kendskab til lande i Europa, der oplever de samme problemer som Danmark med parallelsamfund
2858417_0010.png
Svensk politi (Polismyndigheten) giver hvert andet år regeringen
en
statusrapport over de udsatte områder.
Den seneste statusrapport er fra
november 2023.
Polismyndigheten definerer udsatte områder som geografisk afgrænsede
områder med lav socioøkonomisk status, og hvor kriminelle har en indvirkning
på lokalsamfundet. I den seneste statusrapport vurderer Polismyndigheten, at
der er 59 udsatte områder i Sverige. Polismyndigheten inddeler områderne i tre
kategorier: Udsatte områder, risikoområder og særligt udsatte områder.
Et
udsat område
karakteriseres som et område med lav socioøkonomisk
status og kriminel påvirkning på lokalsamfundet. Indflydelsen fra kriminelle
aktører kommer snarere til udtryk gennem den sociale kontekst end gennem
en raffineret hensigt om at tage magten eller kontrollere området. Påvirkning
kan udgøres af direkte pres, eksempelvis trusler og afpresning, eller indirekte
gennem offentlige voldshandlinger, som risikerer at skade tredjepart,
narkotikahandel, som bedrives åbent eller en udadvendt utilfredshed med
samfundet. Det følger af dette, at beboere i området oplever utryghed, hvilket
leder til eksempelvis mindsket tilbøjelighed til at anmelde kriminalitet og
medvirke i en retsproces.
Et
risikoområde
er et område, som opfylder samtlige kriterier for et udsat
område, og som ikke opfylder kriterierne for et særligt udsat område, men hvor
det vurderes, at der er en overhængende risiko for, at området udvikles til et
særligt udsat område, såfremt der ikke foretages de tilstrækkelige tiltag.
Et
særligt udsat område
kendetegnes af en almen utilbøjelighed til at deltage
i en retsproces. Der kan forekomme systematiske trusler og voldshandlinger
mod vidner, forurettede eller anmeldere. Situationen i området indebærer, at
det er svært eller nærmest umuligt for politiet at gennemføre sine opgaver,
hvilket kræver en tilpasning af arbejdsmetode eller udrustning. Udviklingen er
ofte sket gennem normaliseringsproces, hvilket medfører at hverken politiet
eller beboerne reflekterer over situationen i området. Et særligt udsat område
præges desuden i vis udstrækning af:
·
·
Parallelle samfundsstrukturer
Ekstremisme såsom systematiske krænkelser af religionsfriheden eller
stærkt fundamentalistisk indflydelse, hvilket begrænser individuelle fri-
og rettigheder
Beboere i området rejser til konfliktområder for at tage del i
kamphandlinger
En høj koncentration af kriminelle
·
·
How do you define social housing areas with a uniform composition of
tenants? What would such areas be called?
Det svenske boligmarked er generelt, hvilket indebærer, at der ikke er en vis
boligbestand, som udelukkende er rettet mod en samfundsgruppe med lavere
indkomster, såkaldt
social housing.
I Sverige har kommunerne et ansvar for at
lægge planer for boligforsyningen. Kommunerne skal i det arbejde blandt andet
tage højde for, hvilke boligbehov som ikke tilgodeses på det lokale
boligmarked.
Allmännyttan,
de kommunale boligselskaber, som findes i store
dele af Sverige, har til opgave at tilbyde boliger, som er rettet mod alle uanset
indkomst. 21 ud af 290 kommuner
angiver
dog, at der ikke er nogen
almennyttige boligaktieselskaber eller boligfonde/-stiftelser i kommunen.
Kommunerne har tilmed det endelige ansvar for, at personer bosat i
10
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 413: Spm., om regeringen har kendskab til lande i Europa, der oplever de samme problemer som Danmark med parallelsamfund
2858417_0011.png
kommunen får den hjælp og bistand, de behøver. Såfremt en borger ikke kan
tilgodese egne behov eller kan få dem plejet på en anden måde, kan
vedkommende i henhold til 4 kap. 1 § i
socialtjänstlagen
have ret til bistand fra
socialnämnden. Den enkelte skal gennem bistanden sikres rimelig levevilkår,
og støtten skal udformes, så det styrker den enkeltes muligheder for at leve et
selvstændigt liv. Kommunerne anvender forskellige løsninger. Det kan både
indbefatte akutte indsatser og langsigtede boligløsninger, som tager
udgangspunkt i den enkeltes behov. Idet at boligmarkedet i Sverige er
organiseret som et generelt boligmarked uden en social housing-andel,
henvises til definitionen af utanförskaps-områder og udsatte områder, jf.
spørgsmål 1.
Please provide a short description with the amount and extent of such
vulnerable residential areas/parallel societies.
Ifølge SCB var der i 2021 samlet 451 områder, som blev klassificeret som
områdetype 1 og 2, spredt over mere end halvdelen af svenske kommuner
(165 ud af 290). Boverket konstaterede i 2021, at mere end 1,4 millioner
personer i den svenske befolkning levede i disse områder, hvilket svarer til
13,5 pct.
Det totale antal udsatte områder var i 2023 på 59. Ud af disse var 17
klassificeret som særligt udsat område, 15 som risikoområde og 27 som udsat
område. Udsatte områder var i 2023 forekommende i 29 ud af 290 kommuner.
Which initiatives have been introduced to counteract social challenges
and strengthen resident composition?
Den svenske regering har fokus på at forbedre menneskers livschance snarere
end at fokusere på relative indkomstforskelle inden for og mellem forskellige
områder. Udgangspunktet er, at ressourcer skal målrettes de områder, som har
det største behov for dem med henblik på at undgå marginalisering
(utanförskap) og utryghed. Ved brug af data om områderne
–
geografisk opdelt
statistik om situationerne i områderne vedrørende eksempelvis arbejdsløshed,
skoleresultater og offentlig forsørgelse
–
er det lettere at identificere områder
med behov for særlige indsatser.
Forslag til tiltag for tryggere boligområder
Den svenske regering traf den 22. februar 2024 beslutning om at sende et
lovforslag i høring hos Lagrådet, som indeholder tiltag for tryggere
boligområder. Forslaget omfatter yderligere muligheder for at opsige lejere,
som har begået kriminalitet. En lejeaftale skal kunne opsiges, blandt andet med
begrundelse i at lejere, eller nogen som lejeren er ansvarlig for, har begået
kriminalitet som typisk anses at forværre nærmiljøet for andre beboere.
Opsigelse skal også kunne ske, såfremt lejligheden anvendes til at begå
alvorlig, vanemæssig eller omfattende kriminalitet. Forslagets
ikrafttrædelsesdato er 31. maj 2024.
Tiltag for en bedre boligforsyning
Forslaget indeholder ændringsforslag i form af en række tydeliggørelser til
lagen (2000:1383) om kommunernas bostadsförsörjningsansvar med et formål
at skabe bedre forudsætninger for at koordinere de kommunale
boligforsyningstiltag samt planlægningen af boligbyggeri. Ændringerne
indebærer, at kommunerne skal redegøre for behovet for tilskud af boliger samt
tage hensyn til behovet for koordinering med andre kommuner både i
planlægningen og udførelsen af tiltag inden for boligforsyningen. Det foreslås
også, at lagen (2014:899) om riktlinjer för kommunala markanvisningar får et
udtrykkeligt boligforsyningsformål. De nye regler foreslås at træde i kraft 1.
januar 2025.
Tiltag for styrket tryghed i det bebyggede miljø
Den svenske regering har nedsat en udredning, som skal analysere i hvilket
omfang, samarbejde mellem det offentlige og private ejendomsejere med
henblik på at styrke trygheden, attraktiviteten og det lokale erhvervsliv skal
være obligatorisk. Udredningen skal også foreslå andre indsatser, som
bidrager til øget tryghed og kriminalitetsforebyggende tiltag i bebyggede
11
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 413: Spm., om regeringen har kendskab til lande i Europa, der oplever de samme problemer som Danmark med parallelsamfund
2858417_0012.png
områder. Udredningen skal analysere, hvorvidt eventuel reguleret samarbejde
skal gælde for hele landet, eller om en geografisk afgrænsning skal gøres
gældende. Afgrænsningen behøver dermed ikke være i overensstemmelse
med den definition af udsatte områder, som implementeres af
Polismyndigheten. Udredningen skal aflevere sin slutrapport senest den 17.
januar 2025.
Flere veje til at eje sin bolig
Regeringen har nedsat en udredning, som skal overveje en udvidelse af
systemet med ejerlejligheder (amb.bem.: ejerlejligheder er mindre udbredt i
Sverige og har eksisteret siden 2009. Lejligheder forekommer langt oftere i den
særlige svenske model kaldet bostadsrätt, hvor en bostadsrättsrättförening ejer
en ejendom, mens bostadsrättshaveren har en udnyttelsesret til lejligheden og
en andelsret i foreningen) samt indførelsen af en lovreguleret model for lejekøb
(på svensk: hyrköp) af boliger. Formålet er at gøre det muligt for flere at eje
deres bolig samt at øge mangfoldigheden af boligformer i Sverige.
Udredningen skal analysere konsekvenser for integration og marginalisering
(utanförskap) samt boligsegregeringen. Analysen skal omfatte effekter af flere
ejerformer i forskellige områdetyper (i henhold til SCB’s inddeling).
Udredningen skal aflevere sin slutrapport senest den 2. december 2024.
En dybdegående analyse af marginalisering (utanförskap)
Regeringen har givet SCB og Boverket til opgave at gennemføre en
dybdegående analyse af forskellige områders forudsætninger, behov og
udfordringer koblet til marginalisering (utanförskap). På baggrund af analysen
skal myndighederne identificere geografiske områder, hvor marginalisering
vurderes at være særligt stor, og som har særlige behov for så vidt angår
indsatser fra det offentliges side. På baggrund af analysen skal områder med
lignende forudsætninger, behov og udfordringer, som kan kobles til
marginalisering grupperes med henblik på at gøre det lettere for regeringen og
andre aktører at planlægge, udforme og gennemføre indsatser med forskellige
formål. Ved gruppering af områder skal faktorer som eksempelvis kriminalitet,
afhængighed af offentlig forsørgelse, trængsel/pladsmangel, lav demokratisk
deltagelse, svage skoleresultater samt svag arbejdsmarkedstilknytning tages i
betragtning. Myndigheder skal dels identificere områder, hvor marginalisering
er særligt stor ved at foretage en samlet vurdering af forskellige områders
forudsætninger, behov og udfordringer, dels identificere områder med
specifikke behov ud fra enkelte faktorer. Udredningen skal aflevere slutrapport
senest den 15. oktober 2024.
Opdrag i Boverkets regleringsbrev
Regeringen har i sit årlig relgeringsbrev for Boverket givet Boverket flere
relevante opdrag. Det første handler om et værktøj for statistik og analyse på
områdeniveau (såkaldt
platsdata).
Værktøjet skal give mulighed for
områdespecifikke analyser samt muliggøre opfølgning og evaluering på
nationalt, regionalt og lokalt niveau. Statistiske analyser på områdeniveau skal
kunne fange faktorer, som påvirker menneskers livsvilkår for så vidt angår
blandt andet arbejdsmarked, uddannelse, sundhed, kriminalitet og utryghed,
boligsituation og segregering. Værktøjet skal også give et grundlag for
målrettede indsatser for at forbedre livsvilkårene i områder, hvor
marginaliseringen er stor. Boverket skal senes 1. juli 2024 aflægge en skriftlig
rapport til regeringen med beskrivelse af udviklingen i områder med høj
marginaliseringsgrad, samt hvordan det påvirker menneskers livsvilkår i
Sverige.
Det andet handler om trygge og ligestillede by- og boligmiljøer. Boverket skal
udvikle, opdatere og sprede faglig støtte og vejledning for
kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende tiltag i samfundsopbygningen
målrettet blandt andet kommunale og private aktører på boligmarkedet.
Arbejdet skal have til formål at fremme ligestilling, øge trygheden og forebygge
mænds vold mod kvinder samt hædersrelateret vold og undertrykkelse.
Arbejdet skal udføres med et intersektionelt perspektiv. Fristen for dette opdrag
er 15. december 2024.
12
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 413: Spm., om regeringen har kendskab til lande i Europa, der oplever de samme problemer som Danmark med parallelsamfund
2858417_0013.png
Det tredje handler om styrke det sociale perspektiv i den fysiske planlægning.
Boverket skal sammen med Socialstyrelsen og ud fra en fælles analyse
fremlægge en metodologisk støtte til kommunerne med det formål, at styrke
socialtjenestens arbejde med at udvikle det sociale perspektiv i den fysiske
planlægning. Arbejdet skal være færdigt 2. februar 2026.
Polismyndighetens statusbillede over udsatte områder
Hvert andet år fremlægger Polismyndigheten et statusbillede over det, som
politiet definerer som udsatte områder, risikoområder og særligt udsatte
områder. Statusbilledet har til formål at tjene som et grundlag for i første
omgang kriminalitetsforebyggende tiltag på lokalt niveau. Det fungerer i
kombination med andre typer grundlag som et fagligt grundlag for regeringens,
myndigheders og kommuners arbejde.
Ud over ovennævnte opdrag har regeringen satsninger inden for blandt andet
arbejdsmarked, skole, socialtjeneste og retsvæsen ud fra et princip om, at
arbejdet mod marginalisering (utanförskap) skal bedrives inden for de ordinære
strukturer på tværs af forskellige politikområder.
What are the effect of these efforts?
Den svenske regering har siden 2024 haft et mål om at bekæmpe
marginalisering (utanförskap). Målet er, at antallet mennesker som lever i
marginalisering skal mindskes, at parallelle samfundsstrukturer skal
bekæmpes, at det individuelle ansvar for at blive en del af samfundet skal
opmuntres, samt at menneskers tryghed og livschance skal forøges. Der bliver
første gang fulgt op på målet i finanslovsforslaget for 2025.
Instruktionssvaret er baseret på korrespondance med Enheten för bostäder
och byggande, Landsbygds- och infrastrukturdepartementet.”
13