Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2805430_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. december 2023
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Christina Husted Lundø
2023-10199
3075936
Besvarelse af spørgsmål nr. 410 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 410 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. november
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Niklas V. Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Foreløbigt svar på spørgsmål 410: Spm. om kommentar til artiklen »HA-eksplosion: Bombesigtet dømt for gruppevold«, ekstrabladet.dk, den 28. november 2023 mv.
Spørgsmål nr. 410 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen »HA-eksplosion:
Bombesigtet dømt for gruppevold«, ekstrabladet.dk, den 28.
november 2023, herunder sætningen: »Den 28-årige medsigtede
i bombesagen er tilknyttet LTF og er inden for de seneste år
idømt to mindre domme for vold på den københavnske vestegn
i forbindelse med to gruppeoverfald«, vil ministeren på
baggrund heraf kommentere på, at kriminelle bandemedlemmer
tilhørende en forbudt bandegruppering angiveligt kan fortsætte
med igen og igen at begå ny voldelig bandekriminalitet uden at
blive idømt forvaring? Vil ministeren redegøre for det
pågældende
bandemedlems
forsørgelsesgrundlag,
arbejdsmarkedstilknytning, nuværende fængslingsgrundlag,
tidligere domme og sigtelser i øvrige sager, mentalerklæringer
og personundersøgelser, og på baggrund af disse oplysninger
redegøre for, om tiden nu er kommet til, at vedkommende bør
mentalundersøges med henblik på en dybdegående
farlighedsvurdering, således at almenvellet fremover kan være
fri for den primitive, afstumpede og kontinuerlige
voldskriminalitet, som det pågældende bandemedlem gentager
dom efter dom?”
Svar:
1.
Bekæmpelse af bandekriminalitet er en helt central prioritet for
regeringen. Vi skal som samfund ikke acceptere, at bandegrupperingerne
bekriger hinanden og skaber utryghed i det offentlige rum. Det skal have
alvorlige og mærkbare konsekvenser, når bandemedlemmer begår grov
personfarlig kriminalitet, der i værste fald kan gå ud over uskyldige
danskere.
Højesterets dom om opløsning af Loyal to Familia (LTF) var et vigtigt skridt
i kampen mod banderne. Jeg ser derfor også meget positivt på, at National
Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har indledt en efterforskning af, om
Bandidos MC i Danmark kan søges opløst. Samtidig er det afgørende, at
politiet fastholder det massive pres på banderne, som vi i fællesskab har
været med til at sikre gennem bl.a. tidligere bandepakker, og at politiet
følger udviklingen tæt. For selv om politiet vurderer, at forbuddet mod LTF
har været med til at svække LTF markant, så er det ikke ensbetydende med,
at de enkelte kriminelle medlemmer stopper med at være kriminelle.
Derfor er jeg også glad for, at regeringen og et bredt flertal af Folketingets
partier, herunder spørgerens parti, den 8. november 2023 blev enige om en
Side 2/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Foreløbigt svar på spørgsmål 410: Spm. om kommentar til artiklen »HA-eksplosion: Bombesigtet dømt for gruppevold«, ekstrabladet.dk, den 28. november 2023 mv.
aftale om en ny bandepakke (bandepakke IV) med 44 nye initiativer, der
skal sætte bredt ind mod bandernes uvæsen og sikre betydelige og mærkbare
konsekvenser for bandernes brutale vold og samfundsundergravende
aktiviteter.
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra
Beskæftigelsesministeriet, der har oplyst følgende:
”Der er inden for de sidste 5 år udbetalt dagpenge i september,
oktober, november og december 2023 til den pågældende.”
3.
Justitsministeriet har desuden anmodet Rigspolitiet om et bidrag
vedrørende den pågældendes sigtelser i øvrige sager. Justitsministeriet
forventer i januar 2024 at kunne vende tilbage til Folketingets Retsudvalg,
når Justitsministeriet har modtaget oplysningerne fra Rigspolitiet.
Der henvises i øvrigt til vedlagte fortrolige bilag.
Side 3/3