REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 41: MFU spm., om det vil være grundlovsstridigt at indføre et forbud mod utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1237

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

19. september 2023

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Kenneth Schmidt Ras-

mussen

Sagsnr.: 2023-0030-9372

Dok.:

2957785

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 1237 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1237 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. august 2023. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Morten Mes-

serschmidt (DF).

Peter Hummelgaard

Christian Fuglsang

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 41: MFU spm., om det vil være grundlovsstridigt at indføre et forbud mod utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund

Spørgsmål nr. 1237 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren i lyset af sit udkast til lovforslag »Forbud mod

utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betyd-

ning for et trossamfund«, jf. REU alm. del

–

bilag 278 tilkende-

give sine overvejelser i relation til den formelle ytringsfrihed

–

især under hensyn til nedenstående passus på lovforslagets side

10?:

»Hvis politiet måtte blive opmærksomt på, at en overtrædelse af

den foreslåede bestemmelse er i gang med at blive begået eller

vil blive begået, vil politiet kunne gribe ind og bringe det straf-

bare forhold til ophør, jf. de almindelige regler herom i politilo-

ven og retsplejeloven. Det gælder også, selv om overtrædelsen

måtte finde sted i forbindelse med en demonstration. Bliver po-

litiet således f.eks. i forbindelse med en demonstration opmærk-

somt på, at en person vil brænde en koran (eller en genstand, der

fremstår som en koran), vil politiet kunne gribe ind og forhindre

dette. Hvis de almindelige betingelser herfor er opfyldt, vil po-

litiet kunne anholde den mistænkte og beslaglægge den religiøse

genstand og udstyret, der skulle bruges til at antænde den«.”

Svar:

Der henvises med spørgsmålet til det forslag til lov om ændring af straf-

feloven om forbud mod utilbørlig behandling af genstande med væsentlig

religiøs betydning for et trossamfund, som Justitsministeriet sendte i høring

den 25. august 2023. Lovforslaget blev fremsat for Folketinget den 1. sep-

tember 2023. Der lægges med lovforslaget op til at indsætte et stk. 2 i straf-

felovens § 110 e, hvorefter den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse

i en videre kreds gør sig skyldig i utilbørlig behandling af en genstand med

væsentlig religiøs betydning for et trossamfund eller en genstand, der frem-

står som en sådan, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, jf. Folketingstidende 2022-

23, tillæg A, L 133 som fremsat, side 5 f., vil politiet hvis de måtte blive

opmærksomt på, at en overtrædelse af den foreslåede bestemmelse er i gang

med at blive begået eller vil blive begået, kunne gribe ind og bringe det

strafbare forhold til ophør, jf. de almindelige regler herom i politiloven og

retsplejeloven. Det gælder også, selv om overtrædelsen måtte finde sted i

forbindelse med en demonstration. Bliver politiet således f.eks. i forbindelse

med en demonstration opmærksomt på, at en person vil brænde en koran

(eller en genstand, der fremstår som en koran), vil politiet kunne gribe ind

og forhindre dette. Hvis de almindelige betingelser herfor er opfyldt, vil

Side 2/5

politiet kunne anholde den mistænkte og beslaglægge den religiøse genstand

og udstyret, der skulle bruges til at antænde den.

Grundlovens § 77 har følgende ordlyd:

”§

77.

Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offent-

liggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og

andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indfø-

res.”

Om betydningen af udtrykkene ”censur” og ”andre forebyggende forholds-

regler” kan der henvises

til Peter Germer, Statsforfatningsret, 5. udgave

(2012), side 378 f., hvor bl.a. følgende er anført:

”Udtrykket ”censur” omfatter enhver ordning, hvorved en of-

fentlig myndighed har adgang til at kontrollere ytringer, før de

er blevet offentliggjort. […].

Udtrykket ”andre forebyggende

forholdsregler” tager sigte på censurlignende foranstaltninger,

der kan hindre eller forsinke offentliggørelsen af ytringer. Hvor

grænsen går mellem ”censur” og ”andre forebyggende forholds-

regler”, er et spørgsmål, der kun

har akademisk interesse, da

begge former for indgreb er forbudt ifølge grundlovens § 77.”

Henrik Zahle, Menneskerettigheder, Dansk forfatningsret 3, 3. udgave

(2003), side 77 f., anfører bl.a. følgende om udtrykkene:

”Ved censur forstår jeg i overensstemmelse

med den før 1849

gældende ordning, at en myndighed forud for offentliggørelse

af en ytring skal foretage en bedømmelse af vedkommende yt-

ring med henblik på at afgøre, om offentliggørelse af ytringen

kan eller ikke kan finde sted. […]. Den nærmere afgrænsning

censurbegrebet er ikke af stor betydning, da det fremgår af grl §

77, 2. pkt, at ikke blot censur, men tillige ”andre forebyggende

forholdsregler” er forbudt. Om en forebyggende foranstaltning

henføres under censurbegrebet eller blot under gruppen

af ”an-

dre forebyggende forholdsregler”, er uden praktisk betydning.

[…]. Forbuddet mod censur m.v. hindrer ikke, at der indføres

regulering af forlags- og trykkerivirksomhed. I presselovgivnin-

gen kan f.eks. stilles krav om, at skrifter skal være navngivne.

Men reguleringen må ikke få karakter af en ”forebyggende for-

holdsregel”. Det er således uforeneligt med grl § 77, om det blev

gjort til et privilegium for én eller enkelte at udgive, og det vil

ligeledes være udelukket at indføre en regel om, at det skulle

være forbudt for bestemte domfældte eller andre bestemte per-

soner at ytre sig […]. En regel om, at et skrift skulle afleveres

til en myndighed

forud

for offentliggørelsen, eller et krav om, at

Side 3/5

der skal stilles

sikkerhed

(f.eks. indskud af et pengebeløb som

pant) for et eventuelt ansvar, kan efter manges opfattelse ikke

forenes med grl § 77 […].”

Max Sørensen, Statsforfatningsret, 2. udgave ved Peter Germer (1979), side

377, anfører bl.a. følgende:

”Begrebet censur må efter traditionel sprogbrug omfatte

enhver

forudgående prøvelse foretaget af en offentlig myndighed med

det formål at afgøre, om offentliggørelse skal tillades eller for-

bydes. […]. Ligestillet med censur er ”andre forebyggende for-

holdsregler”. Efter bestemmelsens formål sigtes der hermed

til

indgreb, der lægger hindringer i vejen for en offentliggørelse på

grund af indholdet. En næringsretlig regulering af publikations-

virksomhed eller et krav om faglig uddannelse er derfor ikke i

strid med grundlovens regel, forudsat at ordningen rammer lige-

ligt uden hensyn til opinionsretninger. Det samme gælder skat-

temæssige indgreb, selvom de måtte være en væsentlig økono-

misk belastning. Her kan den subjektive hensigt med indgrebet

dog spille en rolle. Hvis en direkte eller indirekte skat pålægges

i den hensigt at knække enkelte foretagender, men gøre det mu-

ligt for andre at overleve, vil det være i strid med § 77. En samlet

vurdering af hensigt og virkning må med andreord være afgø-

rende.”

Endvidere anfører Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret II, 3. udgave ved Ole

Espersen (1983), side 722, i et afsnit om ”andre forebyggende forholdsreg-

ler” bl.a. følgende:

”Foranstaltninger der ud fra næringsretlige, selskabsretlige

o.lign. hensyn regulerer en erhvervsvirksomhed der står i typisk

forbindelse med ytringsfrihedens udøvelse

–

bogtrykker-, blad-

, forlagsvirksomhed m.m.

–

er tilladt dersom de ikke antager så-

danne former at der i virkeligheden foreligger et kamufleret an-

greb på selve offentliggørelsesfriheden. Der kan således blive

tale om en retsstridig omgåelse

af grdl.’s beskyttelse.”

Om betydningen af udtrykkene ”censur” og ”andre forebyggende forholds-

regler” i grundlovens § 77 kan der i øvrigt henvises til lignende opfattelser

i Henrik Zahle, Danmarks Riges Grundlov med kommentarer 2. udgave

(2006), side 536, Poul Andersen, Dansk Statsforfatningsret (1954), side 666

og Jens Peter Christensen m.fl., Dansk Statsret, 3. udgave (2020), side 375

Side 4/5

Et forbud mod utilbørlig behandling af en genstand med væsentlig religiøs

betydning for et trossamfund eller en genstand, der fremstår som en sådan,

samt politiets håndhævelse af en sådan lovbestemmelse, vil ikke udgøre

censur eller en anden forebyggende forholdsregel omfattet af grundlovens §

77, 2. pkt., herunder heller ikke, hvis politiet måtte gribe ind over for forsøg

på overtrædelse af bestemmelsen. Der vil således ikke være tale om en for-

udgående prøvelse med det formål at afgøre, om offentliggørelse af den kon-

krete ytring kan tillades.

Side 5/5