Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2767937_0001.png
Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1237
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
19. september 2023
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Kenneth Schmidt Ras-
mussen
Sagsnr.: 2023-0030-9372
Dok.:
2957785
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 1237 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1237 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. august 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Morten Mes-
serschmidt (DF).
Peter Hummelgaard
/
Christian Fuglsang
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/5
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 41: MFU spm., om det vil være grundlovsstridigt at indføre et forbud mod utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund
Spørgsmål nr. 1237 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i lyset af sit udkast til lovforslag »Forbud mod
utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betyd-
ning for et trossamfund«, jf. REU alm. del
bilag 278 tilkende-
give sine overvejelser i relation til den formelle ytringsfrihed
især under hensyn til nedenstående passus på lovforslagets side
10?:
»Hvis politiet måtte blive opmærksomt på, at en overtrædelse af
den foreslåede bestemmelse er i gang med at blive begået eller
vil blive begået, vil politiet kunne gribe ind og bringe det straf-
bare forhold til ophør, jf. de almindelige regler herom i politilo-
ven og retsplejeloven. Det gælder også, selv om overtrædelsen
måtte finde sted i forbindelse med en demonstration. Bliver po-
litiet således f.eks. i forbindelse med en demonstration opmærk-
somt på, at en person vil brænde en koran (eller en genstand, der
fremstår som en koran), vil politiet kunne gribe ind og forhindre
dette. Hvis de almindelige betingelser herfor er opfyldt, vil po-
litiet kunne anholde den mistænkte og beslaglægge den religiøse
genstand og udstyret, der skulle bruges til at antænde den«.”
Svar:
1.
Der henvises med spørgsmålet til det forslag til lov om ændring af straf-
feloven om forbud mod utilbørlig behandling af genstande med væsentlig
religiøs betydning for et trossamfund, som Justitsministeriet sendte i høring
den 25. august 2023. Lovforslaget blev fremsat for Folketinget den 1. sep-
tember 2023. Der lægges med lovforslaget op til at indsætte et stk. 2 i straf-
felovens § 110 e, hvorefter den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse
i en videre kreds gør sig skyldig i utilbørlig behandling af en genstand med
væsentlig religiøs betydning for et trossamfund eller en genstand, der frem-
står som en sådan, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, jf. Folketingstidende 2022-
23, tillæg A, L 133 som fremsat, side 5 f., vil politiet hvis de måtte blive
opmærksomt på, at en overtrædelse af den foreslåede bestemmelse er i gang
med at blive begået eller vil blive begået, kunne gribe ind og bringe det
strafbare forhold til ophør, jf. de almindelige regler herom i politiloven og
retsplejeloven. Det gælder også, selv om overtrædelsen måtte finde sted i
forbindelse med en demonstration. Bliver politiet således f.eks. i forbindelse
med en demonstration opmærksomt på, at en person vil brænde en koran
(eller en genstand, der fremstår som en koran), vil politiet kunne gribe ind
og forhindre dette. Hvis de almindelige betingelser herfor er opfyldt, vil
Side 2/5
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 41: MFU spm., om det vil være grundlovsstridigt at indføre et forbud mod utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund
politiet kunne anholde den mistænkte og beslaglægge den religiøse genstand
og udstyret, der skulle bruges til at antænde den.
2.
Grundlovens § 77 har følgende ordlyd:
Ӥ
77.
Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offent-
liggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og
andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indfø-
res.”
Om betydningen af udtrykkene ”censur” og ”andre forebyggende forholds-
regler” kan der henvises
til Peter Germer, Statsforfatningsret, 5. udgave
(2012), side 378 f., hvor bl.a. følgende er anført:
”Udtrykket ”censur” omfatter enhver ordning, hvorved en of-
fentlig myndighed har adgang til at kontrollere ytringer, før de
er blevet offentliggjort. […].
Udtrykket ”andre forebyggende
forholdsregler” tager sigte på censurlignende foranstaltninger,
der kan hindre eller forsinke offentliggørelsen af ytringer. Hvor
grænsen går mellem ”censur” og ”andre forebyggende forholds-
regler”, er et spørgsmål, der kun
har akademisk interesse, da
begge former for indgreb er forbudt ifølge grundlovens § 77.”
Henrik Zahle, Menneskerettigheder, Dansk forfatningsret 3, 3. udgave
(2003), side 77 f., anfører bl.a. følgende om udtrykkene:
”Ved censur forstår jeg i overensstemmelse
med den før 1849
gældende ordning, at en myndighed forud for offentliggørelse
af en ytring skal foretage en bedømmelse af vedkommende yt-
ring med henblik på at afgøre, om offentliggørelse af ytringen
kan eller ikke kan finde sted. […]. Den nærmere afgrænsning
af
censurbegrebet er ikke af stor betydning, da det fremgår af grl §
77, 2. pkt, at ikke blot censur, men tillige ”andre forebyggende
forholdsregler” er forbudt. Om en forebyggende foranstaltning
henføres under censurbegrebet eller blot under gruppen
af ”an-
dre forebyggende forholdsregler”, er uden praktisk betydning.
[…]. Forbuddet mod censur m.v. hindrer ikke, at der indføres
regulering af forlags- og trykkerivirksomhed. I presselovgivnin-
gen kan f.eks. stilles krav om, at skrifter skal være navngivne.
Men reguleringen må ikke få karakter af en ”forebyggende for-
holdsregel”. Det er således uforeneligt med grl § 77, om det blev
gjort til et privilegium for én eller enkelte at udgive, og det vil
ligeledes være udelukket at indføre en regel om, at det skulle
være forbudt for bestemte domfældte eller andre bestemte per-
soner at ytre sig […]. En regel om, at et skrift skulle afleveres
til en myndighed
forud
for offentliggørelsen, eller et krav om, at
Side 3/5
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 41: MFU spm., om det vil være grundlovsstridigt at indføre et forbud mod utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund
der skal stilles
sikkerhed
(f.eks. indskud af et pengebeløb som
pant) for et eventuelt ansvar, kan efter manges opfattelse ikke
forenes med grl § 77 […].”
Max Sørensen, Statsforfatningsret, 2. udgave ved Peter Germer (1979), side
377, anfører bl.a. følgende:
”Begrebet censur må efter traditionel sprogbrug omfatte
enhver
forudgående prøvelse foretaget af en offentlig myndighed med
det formål at afgøre, om offentliggørelse skal tillades eller for-
bydes. […]. Ligestillet med censur er ”andre forebyggende for-
holdsregler”. Efter bestemmelsens formål sigtes der hermed
til
indgreb, der lægger hindringer i vejen for en offentliggørelse på
grund af indholdet. En næringsretlig regulering af publikations-
virksomhed eller et krav om faglig uddannelse er derfor ikke i
strid med grundlovens regel, forudsat at ordningen rammer lige-
ligt uden hensyn til opinionsretninger. Det samme gælder skat-
temæssige indgreb, selvom de måtte være en væsentlig økono-
misk belastning. Her kan den subjektive hensigt med indgrebet
dog spille en rolle. Hvis en direkte eller indirekte skat pålægges
i den hensigt at knække enkelte foretagender, men gøre det mu-
ligt for andre at overleve, vil det være i strid med § 77. En samlet
vurdering af hensigt og virkning må med andreord være afgø-
rende.”
Endvidere anfører Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret II, 3. udgave ved Ole
Espersen (1983), side 722, i et afsnit om ”andre forebyggende forholdsreg-
ler” bl.a. følgende:
”Foranstaltninger der ud fra næringsretlige, selskabsretlige
o.lign. hensyn regulerer en erhvervsvirksomhed der står i typisk
forbindelse med ytringsfrihedens udøvelse
bogtrykker-, blad-
, forlagsvirksomhed m.m.
er tilladt dersom de ikke antager så-
danne former at der i virkeligheden foreligger et kamufleret an-
greb på selve offentliggørelsesfriheden. Der kan således blive
tale om en retsstridig omgåelse
af grdl.’s beskyttelse.”
Om betydningen af udtrykkene ”censur” og ”andre forebyggende forholds-
regler” i grundlovens § 77 kan der i øvrigt henvises til lignende opfattelser
i Henrik Zahle, Danmarks Riges Grundlov med kommentarer 2. udgave
(2006), side 536, Poul Andersen, Dansk Statsforfatningsret (1954), side 666
og Jens Peter Christensen m.fl., Dansk Statsret, 3. udgave (2020), side 375
f.
Side 4/5
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 41: MFU spm., om det vil være grundlovsstridigt at indføre et forbud mod utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund
Et forbud mod utilbørlig behandling af en genstand med væsentlig religiøs
betydning for et trossamfund eller en genstand, der fremstår som en sådan,
samt politiets håndhævelse af en sådan lovbestemmelse, vil ikke udgøre
censur eller en anden forebyggende forholdsregel omfattet af grundlovens §
77, 2. pkt., herunder heller ikke, hvis politiet måtte gribe ind over for forsøg
på overtrædelse af bestemmelsen. Der vil således ikke være tale om en for-
udgående prøvelse med det formål at afgøre, om offentliggørelse af den kon-
krete ytring kan tillades.
Side 5/5