Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2805415_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. december 2023
Strafferetskontoret
Maya Erhard Huniche
2023-10343
3079629
Besvarelse af spørgsmål nr. 404 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 404 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. november
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mai Mercado (KF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 404: Spm. om, hvad mulighederne inden for gældende lovgivning er for at lukke profiler på sociale medier, der tilbyder og sælger narkotika
Spørgsmål nr. 404 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvad mulighederne inden for
gældende lovgivning er for at lukke profiler på sociale medier,
der tilbyder og sælger narkotika i større omfang på de sociale
medier?”
Svar:
Retsplejelovens regler om straffeprocessuelle tvangsindgreb kan i relevant
omfang også anvendes ved efterforskning af forbrydelser, der begås på
internettet. Reglerne om beslaglæggelse af genstande finder således
eksempelvis også anvendelse på hjemmesider, jf. Østre Landsrets kendelse
af 23. marts 2018 som gengivet i TfK 2018, side 681. Det kan endvidere
nævnes, at Østre Landsret ved kendelse af 20. august 2020 som gengivet i
UfR 2020, side 3479, lagde til grund, at politiet efter reglerne om edition og
indgreb i meddelelseshemmeligheden kunne få adgang til en Gmail-konto
hos Google.
Justitsministeriet har herudover til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), som har
oplyst, at NSK generelt har et velfungerende samarbejde med
de sociale medier, særligt de store og etablerede platforme, og
at disse medvirker til at få slettet eller fjernet indhold, som
strider mod platformenes interne retningslinjer, når politiet
retter henvendelse i forbindelse med konkrete efterforskninger.
Politiet kan derudover til brug for konkrete straffesager anmode
om
efterforskningsmæssig
bistand
fra
udenlandske
myndigheder via en retsanmodning. Hvis der er tale om et land
i EU eller Norden, fremsendes anmodningen direkte til de lokale
politimyndigheder, mens anmodninger til tredjelande sendes via
Rigsadvokaten til de centrale myndigheder i modtagerlandet.
Forud for fremsendelsen skal der som udgangspunkt indhentes
en retskendelse. Politiet kan – og vil typisk – forud herfor
anmode det pågældende sociale medie om at foretage en såkaldt
hastesikring af de relevante oplysninger med henblik på, at de
opbevares af det sociale medie, indtil der kan fremsendes en
retskendelse.
Endvidere har NSK med etableringen af Politiets Online
Patrulje (POP) den 1. april 2022 mulighed for at patruljere på
Side 2/3
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 404: Spm. om, hvad mulighederne inden for gældende lovgivning er for at lukke profiler på sociale medier, der tilbyder og sælger narkotika
bl.a. sociale medier, hvor politiet kan gå i dialog med borgerne,
forebygge og understøtte efterforskningen af kriminalitet på
internettet samt gribe ind ved lovovertrædelser, eksempelvis
salg af narkotika. NSK kan også i disse tilfælde række ud til de
sociale medier og gøre dem opmærksom på, at der sker en
overtrædelse af deres interne retningslinjer, hvorefter
platformene typisk vil blokere profilen.
Rigspolitiet kan afslutningsvis oplyse, at politiet som led i
efterforskning af og bevissikring i sager om bl.a. overtrædelse
af lovgivningen om euforiserende stoffer, der begås ved brug af
internettet, har mulighed for at udøve agentvirksomhed efter
retsplejelovens § 754 a, stk. 1. Det er efter bestemmelsen en
forudsætning, at der foreligger en begrundet mistanke om, at en
lovovertrædelse er ved at blive begået eller forsøgt begået, og at
efterforskningsskridtet må antages at være af afgørende
betydning for efterforskningen.”
Justitsministeriet har desuden anmodet Erhvervsministeriet om en udtalelse.
Justitsministeriet forventer i januar 2024 at kunne vende tilbage til
Folketingets Retsudvalg, når Justitsministeriet har modtaget oplysningerne
fra Erhvervsministeriet.
Side 3/3