Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2803346_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
20. december 2023
Sikkerhedskontor I
Jeppe Haugaard Vandtved
2023-09909
3068700
Besvarelse af spørgsmål nr. 382 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 382 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. november 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Michelle Argir Simonsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 382: Spm., om det er hensigtsmæssigt at stille krav om en risikovurdering ift. terror
Spørgsmål nr. 382 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om det er hensigtsmæssigt at stille
krav om en risikovurdering ift. terror, jf. at der findes internatio-
nale standarder for materiel, der kan bruges til terrorsikring?”
Svar:
Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 26. maj 2023 af spørgs-
mål nr. 721 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, udarbejder Politiets Ef-
terretningstjeneste (PET) årligt en samlet vurdering af terrortruslen mod
Danmark, som fastsætter det overordnede terrortrusselsniveau og vurderer
danske interesser i udlandet. Med udgangspunkt i vurderingen kan myndig-
heder og private aktører tage stilling til den konkrete trussel mod dem.
På baggrund af myndigheders og private aktørers vurdering af den konkrete
terrortrussel tilbyder PET sikkerhedsrådgivning med afsæt i den aktuelle
vurdering af terrortruslen og eksisterende viden på området. PET’s rolle er
rådgivende, og det er den udførende myndighed eller private aktør mv., der
træffer beslutning om den konkrete implementering af relevante sikkerheds-
tiltag i nybyggeri, eksisterende bygningsmasse mv.
Det fremgår endvidere af besvarelsen, at politikredsene indgår i tæt dialog
med kommunerne om den praktiske etablering af terrorforanstaltninger og
tilsynet hermed – både i forhold til den generelle sikring af byrummet samt
sikring i forbindelse med konkrete arrangementer og begivenheder. Herud-
over er kommunerne i henhold til beredskabsloven forpligtede til at opret-
holde en risikodimensioneret beredskabsplanlægning, der skal sikre, at red-
ningsberedskabet kan yde en forsvarlig forebyggende, begrænsende og af-
hjælpende indsats ved ulykker og katastrofer, herunder terrorhændelser.
Som tilkendegivet i besvarelsen er det afgørende for mig, at borgerne skal
kunne føle sig trygge, når de færdes i det offentlige rum. I Danmark yder
politiet, herunder PET – i overensstemmelse med sektoransvarsprincippet –
en stor indsats i forhold til at rådgive og bistå myndigheder og andre aktører
med at sikre sig selv og borgerne mod bl.a. terrorangreb.
Jeg ser derfor for nuværende ikke behov for at ændre den eksisterende ord-
ning på området.
Side 2/2