Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2800993_0001.png
Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
Folketingets Retsudvalg har den 22. november 2023 stillet følgende
spørgsmål nr. 381 (Alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 381:
”Vil ministeren give en status på implementeringen
af CER-direktivet i
dansk lovgivning, herunder, hvornår der ventes lovforslag?”
Svar:
Det stillede spørgsmål angår Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2022/2557 af 14. december 2022 om kritiske enheders modstands-
dygtighed og om ophævelse af Rådets direktiv 2008/114/EF (CER-direk-
tivet).
CER-direktivet har til formål at styrke kritiske enheders modstandsdyg-
tighed, så de er bedre i stand til at håndtere risici for deres drift, som
kan forstyrre eller har potentiale til at forstyrre leveringen af væsentlige
tjenester. Direktivet omfatter kritiske enheder inden for en lang række
samfundsvigtige sektorer, som bl.a. omfatter energi, transport, bank-
virksomhed, sundhed, drikke- og spildevand, digital infrastruktur og den
offentlig forvaltning.
Implementeringen i dansk ret vil ske ved, at Forsvarsministeriet udar-
bejder et forslag til en fælles hovedlov, som vil skulle finde anvendelse
på tværs af de sektorer, der er omfattet af direktivet. Dermed vil der
blive skabt en fælles lovgivningsmæssig ramme for de enheder, der om-
fattes af lovgivningen, og de myndigheder, der skal anvende lovgivnin-
gen. Hovedloven vil bemyndige de relevante ressortministre til at kon-
kretisere en række af direktivets bestemmelser i bekendtgørelsesform.
Uden for den fælles hovedlovs anvendelsesområde står energisektoren,
da der i denne sektor allerede er en omfattende sektorspecifik regulering
på området. Der er dermed for energisektoren et særligt hensyn, som
gør, at den reguleres sektorvist, således at implementeringen af CER-
direktivet integreres med den eksisterende regulering. Klima-, Energi-
og Forsyningsministeriet varetager implementeringen i energisektoren.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
18. december 2023
TLG
2023/009649
675097
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 381: Spm., om status på implementeringen af CER-direktivet i dansk lovgivning
Forsvarsministeriets udkast til lovforslag udarbejdes efter princippet om
minimumsimplementering, der indebærer, at den nationale regulering
som udgangspunkt ikke bør gå videre end minimumskravene i EU-regu-
leringen. Udkastet til lovforslag lægger sig således tæt op ad direktivets
ordlyd.
Det er på nuværende tidspunkt forventningen, at Forsvarsministeriets
udkast til lovforslag om implementering af CER-direktivet vil blive sendt
i offentlig høring tidligst muligt i det nye år.
CER-direktivet skal være implementeret i dansk ret den 17. oktober
2024.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Sagsnr.: 2023/009649
Dok.nr.: 675097
Side 2 af 2