Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2802742_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
19. december 2023
Formueretskontoret
Helene Fussing Clausen
2023-09621
3062869
Besvarelse af spørgsmål nr. 368 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 368 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. november
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU)
Lars-Christian Brask (LA).
Peter Hummelgaard
/
Camilla Hellesø Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 368: MFU spm. om at man med det reviderede produktansvarsdirektiv bryder med et grundlæggende princip i juraen
Spørgsmål nr. 368 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Hvad er ministerens holdning til, at man med det reviderede
produktansvarsdirektiv bryder med et grundlæggende princip i
juraen omkring, at man skal kunne bevise, at der er
årsagssammenhæng mellem et produkt og et tab?”
Svar:
Justitsministeriet kan indledningsvist om baggrunden for fremsættelsen af
Kommissionens forslag af 28. september 2022 til direktiv om produktansvar
henvise til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 367 (Alm. del) fra
Folketingets Retsudvalg.
Justitsministeriet kan derudover oplyse, at det fremgår af artikel 1 i det
gældende produktansvarsdirektiv, jf. Rådets direktiv af 25. juli 1985 om
tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte
bestemmelse om produktansvar, at en producent er ansvarlig for skade, der
forårsages af en defekt ved hans produkt. Det påhviler skadelidte at føre
bevis for skaden, defekten og årsagsforbindelsen mellem defekten og
skaden, jf. direktivets artikel 4.
Der lægges med Kommissionens forslag op til at videreføre det objektive
ansvar for skader forvoldt af defekte produkter, som følger af det gældende
direktiv. Det fremgår i den forbindelse af artikel 9(1) i Kommissionens
forslag, at sagsøgeren skal bevise, at produktet er defekt, den lidte skade og
årsagssammenhængen mellem defekten og skaden.
Endvidere lægges der med Kommissionens forslag op til at indføre en række
formodningsregler. Det betyder, at det i visse tilfælde vil skulle antages, at
et produkt er defekt, eller at der er årsagssammenhæng mellem defekten og
skaden, eller begge dele, såfremt visse betingelser er opfyldt. Det følger
således bl.a. af forslagets artikel 9(2)(b), at et produkt antages at være
defekt, hvis sagsøgeren godtgør, at produktet ikke opfylder de obligatoriske
sikkerhedskrav, der er fastsat i EU-retten eller national ret, og som har til
formål at beskytte mod risikoen for den skade, der er sket. Derudover følger
det af direktivforslagets artikel 9(4), at det i visse tilfælde vil skulle antages,
at et produkt er defekt, eller at der er årsagssammenhæng mellem defekten
og skaden, eller begge dele, hvis en skadelidt står over for uforholdsmæssigt
store vanskeligheder med at bevise dette på grund af teknisk eller
Side 2/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 368: MFU spm. om at man med det reviderede produktansvarsdirektiv bryder med et grundlæggende princip i juraen
videnskabelig kompleksitet. I henhold til forslagets artikel 9(5) skal
sagsøgte have adgang til at afkræfte formodningerne.
Det bemærkes i den forbindelse, at der også findes formodningsregler i
anden lovgivning, f.eks. købeloven. Det følger således bl.a. af købelovens §
77 a, stk. 2, som omhandler mangelsvurderingen i visse forbrugerkøb, at
hvis en mangel viser sig inden 1 år efter levering, formodes manglen at have
været til stede ved leveringen, medmindre denne formodning er uforenelig
med salgsgenstandens eller manglens art. Når en køber har løftet denne
bevisbyrde, er det som udgangspunkt sælgeren, der har bevisbyrden for, at
den påviste mangel ikke forelå på leveringstidspunktet.
Formålet med formodningsreglerne i forslaget til produktansvarsdirektivet
er at gøre det lettere for en skadelidt at løfte bevisbyrden for, at en
produktskade er omfattet af direktivet. Det vil navnlig være aktuelt i
komplekse sager, f.eks. hvor skaden er forvoldt af produkter baseret på
kunstig intelligens, og hvor det som følge af produktets kompleksitet kan
være uforholdsmæssigt vanskeligt for forbrugeren at løfte bevisbyrden for,
at et produkt er defekt, og at dét er årsagen til en skade.
Side 3/3