Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2800194_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
15. december 2023
Sikkerhedskontor I
Anne Sofie Brix
2023-09612
3063072
Besvarelse af spørgsmål nr. 360 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 360 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. november
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Peter Hummelgaard
/
Michelle Argir Simonsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 360: Spm., om myndighederne ifm. med krigen mellem Israel og terrororganisationen Hamas, har en skærpet opmærksomhed på de palæstinensere, der bor her i landet
Spørgsmål nr. 360 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, om myndighederne ifm. med krigen
mellem Israel og terrororganisationen Hamas, har en skærpet
opmærksomhed på de palæstinensere, der bor her i landet, samt
om myndighederne har nogen viden om, om nogen af dem er
rejst til Palæstina for at tilslutte sig terrororganisationen Hamas,
og kan ministeren derudover oplyse, hvor mange der er kommet,
eller påtænker at komme, til Danmark på baggrund af krigen
mellem terrororganisationen Hamas og Israel, herunder om
myndighederne har særligt fokus på dem ift. deres sindelag?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), som ministeriet kan
henholde sig til:
”Udviklingen i Israel og Gaza har skabt fornyet fokus på
konflikten
mellem
Israel
og
Palæstina.
Politiets
Efterretningstjeneste (PET) følger udviklingen i trusselsbilledet
og iværksætter de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger,
herunder i relation til indrejste. Det sker i tæt samarbejde med
bl.a. Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), de danske
udlændingemyndigheder og udenlandske samarbejdspartnere.
Derudover iværksætter PET løbende operationer med henblik
på at afdække og afværge mulige terrortrusler mod mål i
Danmark.
PET kan ikke derudover inden for rammerne af
folketingsspørgsmål give oplysninger om tilrettelæggelse af
efterretningstjenestens arbejde, herunder konkrete efterretnings-
og efterforskningsindsatser samt sikkerhedstiltag.”
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere
indhentet en udtalelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, der har
oplyst følgende:
”Det skal indledningsvist bemærkes, at det lægges til grund for
bidraget, at der spørges til antallet af statsløse palæstinensere,
der har indgivet ansøgning om asyl i Danmark siden den 7.
oktober 2023.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 360: Spm., om myndighederne ifm. med krigen mellem Israel og terrororganisationen Hamas, har en skærpet opmærksomhed på de palæstinensere, der bor her i landet
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for
besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bidrag fra
Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:
”Udlændingestyrelsen har i perioden 7. oktober til 26.
november 2023 ikke registreret asylansøgninger fra
statsløse palæstinensere med fødeland Gaza eller
Vestbredden, som har søgt asyl i Danmark grundet krigen
mellem Hamas og Israel. Opgørelsen er opgjort på
baggrund af registreringer i udlændingemyndighedernes
elektroniske sagsbehandlingssystem pr. 26. november
2023 med en efterfølgende manuel gennemgang.
Opgørelsen er foreløbig, og der vil kunne forekomme
efterregistreringer. Generelt bemærkes, at de statistiske
oplysninger er behæftet med usikkerhed, da det
elektroniske sagsbehandlingssystem er opbygget som et
journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke som et
egentligt statistiksystem.”
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ikke udarbejdet
prognoser for, hvilken virkning krigen kan få for antallet af
asylansøgere i Danmark og har dermed ikke grundlag for at
udarbejde et sådant skøn.”
Side 3/3