Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2805719_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. januar 2024
Strafferetskontoret
Søren Rams Rasmussen
2023-10963
3095466
Besvarelse af spørgsmål nr. 352 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 352 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. november
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 352: Spm., om kommentar til indlægget "Frifindelse for våbenbesiddelse og frifindelse for udvisning, bragt på domstol.dk, den 17. november 2023
Spørgsmål nr. 352 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere indlægget "Frifindelse for
våbenbesiddelse og frifindelse for udvisning”, bragt på
domstol.dk, den 17. november 2023 vedrørende V.L. S-2776-22
i 1. afdeling, herunder sætningen: "T1, der ankede til frifindelse
vedrørende røveriet og udvisningen, blev af et enigt
nævningeting også i landsretten fundet skyldig i røveriet. Et
enigt nævningeting stadfæstede straffen, men tildelte alene T1
en advarsel om udvisning”, og vil ministeren på baggrund heraf
redegøre for sagen, herunder for hvorfor der i modsætning til i
byrettens afgørelse, ikke skete udvisning i landsretten, og vil
ministeren endvidere redegøre for begge de tiltaltes nationalitet,
opholds- og forsørgelsesgrundlag, arbejdsmarkedstilknytning,
tidligere domme og sigtelser i øvrige sager, herunder omfanget
af betinget udvisning og advarsel om udvisning, samt for, om
den anden tiltalte eventuelt har erhvervet dansk indfødsret ved
erklæring eller naturalisation enten som hovedperson, biperson
eller efterkommer heraf, og i bekræftende fald redegøre for
lovgrundlaget herfor og for hans oprindelige nationalitet?”
Svar:
Regeringen arbejder for et trygt land, hvor vores grundlæggende værdier
respekteres, og personfarlig kriminalitet straffes hårdere. Vi vil modvirke
kløfter mellem samfundsgrupper og stille krav om, at flere bidrager til
fællesskabet.
Danmark skal være et trygt samfund at leve i. Derfor skal vi heller ikke
acceptere, når udlændinge begår kriminalitet i Danmark, og der skal ikke
herske tvivl om, at regeringen vil udvise flest muligt kriminelle udlændinge
inden for konventionerne.
Regeringen vil desuden gennemføre en egentlig strafreform, hvor der sættes
hårdere og mere konsekvent ind over for bl.a. alvorlig personfarlig
kriminalitet. Det må ikke være kapaciteten i det strafferetlige system, der
afgør, hvilken retspolitik der kan føres i Danmark. Tværtimod skal
kriminelle kunne idømmes straffe, der i langt højere grad afspejler
forbrydelsens grovhed.
Regeringen har også allerede taget initiativ til at gennemføre flere
strafskærpelser. I starten af november 2023 indgik et bredt flertal, herunder
Dansk Folkeparti, en aftale om en ny bandepakke, hvor vi besluttede at
Side 2/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 352: Spm., om kommentar til indlægget "Frifindelse for våbenbesiddelse og frifindelse for udvisning, bragt på domstol.dk, den 17. november 2023
skærpe straffen for en række forbrydelser. Det gælder bl.a. en skærpelse af
straffen for besiddelse/opbevaring af flere våben på samme sted
(våbenlagre). Samtidig sikrer vi med aftalen en intensiveret kontrol med
skytteforeninger, en styrket indsats mod ulovlig brug af gas- og signalvåben
og en styrket kriminalteknisk kapacitet i politiet til at foretage undersøgelser
i skudsager. Alt sammen initiativer, der skal slå ned på og begrænse ulovlig
brug af våben.
Justitsministeriet modtager løbende mange udvalgsspørgsmål, hvori der
spørges til konkrete sager, herunder enkeltpersoners strafbare eller andre
forhold, hvilket indebærer ressourcekrævende manuel behandling hos bl.a.
ministeriets underliggende myndigheder.
Af hensyn til ressourceforbruget har jeg ikke fundet anledning til at indhente
bidrag om den konkrete sag, som er afgjort ved domstolene.
Side 3/3