REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 344: MFU spm., om politiet kan foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden med baggrund i en mistanke om en overtrædelse af straffelovens kapitel 12

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

14. december 2023

Sikkerhedskontor I

Lars Møller Haase

2023-09493

3061291

Besvarelse af spørgsmål nr. 337 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 337 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. november 2023.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Alex

Vanopslagh (LA).

Peter Hummelgaard

Michelle Argir Simonsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 344: MFU spm., om politiet kan foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden med baggrund i en mistanke om en overtrædelse af straffelovens kapitel 12

Spørgsmål nr. 337 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Mener

ministeren, at overvågning af en mistænkt persons hjem

er en ekstremt indgribende foranstaltning, og at resultater af en

sådan overvågning derfor bør behandles med allerstørste

omhu?”

Svar:

Indgreb i meddelelseshemmeligheden er reguleret i retsplejelovens kapi-

tel 71. Aflytning af en mistænkt persons hjem i form af rumaflytning er om-

fattet af § 780, stk. 1, nr. 2 (anden aflytning).

Aflytning af en mistænkt persons hjem er et tvangsindgreb i den mistænktes

private interessesfære, og der stilles derfor en række betingelser for at an-

vende tvangsindgrebet som led i efterforskning af strafbare forhold.

Efter retsplejelovens § 781, stk. 1, må indgreb i meddelelseshemmeligheden

kun foretages, hvis betingelserne i bestemmelsens nr. 1-3 er opfyldt. Efter

nr. 1 skal der være bestemte grunde til at antage, at der på den pågældende

måde gives meddelelser eller foretages forsendelser til eller fra en mistænkt

(mistankekravet). Efter nr. 2 er det en betingelse, at indgrebet må antages at

være af afgørende betydning for efterforskningen (indikationskravet). Efter

nr. 3 skal efterforskningen angå en lovovertrædelse, som efter loven kan

straffes med fængsel i 6 år eller derover, en forsætlig overtrædelse af straf-

felovens kapitler 12 eller 13 eller overtrædelse af straffelovens §§ 124, stk.

2, 125, 127, stk. 1, 233, stk. 1, 235, 266 eller 281 eller udlændingelovens §

59, stk. 8, nr. 1-5, jf. dog § 781 a (kriminalitetskravet).

For så vidt angår rumaflytning efter retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 2, føl-

ger det af lovens § 781, stk. 5, at aflytningen kun kan foretages, når mistan-

ken vedrører en forbrydelse, som har medført eller som kan medføre fare

for menneskers liv eller velfærd eller for betydelige samfundsværdier.

Efter retsplejelovens § 782, stk. 1, må et indgreb i meddelelseshemmelighe-

den ikke foretages, såfremt det efter indgrebets formål, sagens betydning og

den krænkelse og ulempe, som indgrebet må antages at forvolde den eller

de personer, som det rammer, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.

Det fremgår af retsplejelovens § 783, stk. 1, 1. pkt., at indgreb i meddelel-

seshemmeligheden sker efter rettens kendelse. Politiet kan dog træffe

Side 2/3

beslutning om at foretage indgrebet, såfremt indgrebets øjemed ville forspil-

des, dersom retskendelse skulle afventes, jf. § 783, stk. 2, 1. pkt. I så fald

skal politiet snarest muligt og senest inden 24 timer fra indgrebets iværk-

sættelse forelægge sagen for retten, jf. 2. pkt.

At justitsministeren efter straffelovens §§ 110 f og 118 a er tillagt påtale-

kompetencen i sager om overtrædelse af bestemmelserne i straffelovens ka-

pitel 12 og visse af bestemmelserne i straffelovens kapitel 13, indebærer

ikke, at justitsministeren skal godkende indgreb i meddelelseshemmelighe-

den i sådanne sager.

Politiets tilintetgørelse af materiale, der ved et indgreb er kommet til politi-

ets kendskab, reguleres i retsplejelovens § 791. Det fremgår således af be-

stemmelsens stk. 1, at båndoptagelser, fotokopier eller anden gengivelse af

det, der ved indgrebet er kommet til politiets kendskab, skal tilintetgøres,

hvis der ikke rejses sigtelse mod nogen for den lovovertrædelse, der dannede

grundlag for indgrebet, eller hvis påtale senere opgives.

Myndighederne skal herudover selvsagt overholde relevante regler for be-

handling, herunder videregivelse, af oplysninger. Det gælder også oplysnin-

ger, som hidrører fra tvangsindgreb i forbindelse med strafferetlige efter-

forskninger.

Det følger i øvrigt af PET-lovens § 1, stk. 1, nr. 4, at Politiets Efterret-

ningstjeneste (PET) har til opgave at holde justitsministeren underrettet om

forhold af betydning for landets indre sikkerhed, om forhold af væsentlig

betydning inden for efterretningstjenestens virksomhed og om vigtige en-

keltsager. Det betyder bl.a., at PET har pligt til på eget initiativ løbende at

underrette justitsministeren om vigtige enkeltsager.

Side 3/3