Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2799388_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
14. december 2023
Sikkerhedskontor I
Lars Møller Haase
2023-09493
3061291
Besvarelse af spørgsmål nr. 334 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 334 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. november 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Alex
Vanopslagh (LA).
Peter Hummelgaard
/
Michelle Argir Simonsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 335: MFU spm., om der er behov for lovændringer, der sikrer en politisk involvering, således at PET-chefen ikke egenhændigt kan træffe vidtgående beslutninger
Spørgsmål nr. 334 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Synes
ministeren, at det er acceptabelt at PET-chefen egen-
hændigt træffer beslutninger, om at iværksætte en indgribende
efterforskning mod daværende FE-chef, som har kastet danske
efterretningstjenester ud i en historisk krise?”
Svar:
Jeg vil indledningsvis bemærke, at jeg ikke er enig i det i spørgsmålet an-
førte om, at efterretningstjenesterne er i en historisk krise som følge af den
konkrete sag. Som efterretningstjenesterne også har udtalt, har partnersam-
arbejdet aldrig været stærkere.
Det bemærkes, at det følger af § 1, stk. 1, nr. 1, i lov om Politiets Efterret-
ningstjeneste (PET) (PET-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 7. marts
2017 med senere ændringer, at PET har til opgave at forebygge, efterforske
og modvirke forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed samt
forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder m.v., jf.
straffelovens kapitel 12 og 13.
Det følger i øvrigt af PET-lovens § 1, stk. 1, nr. 4, at Politiets Efterretnings-
tjeneste (PET) har til opgave at holde justitsministeren underrettet om for-
hold af betydning for landets indre sikkerhed, om forhold af væsentlig be-
tydning inden for efterretningstjenestens virksomhed og om vigtige enkelt-
sager. Det betyder bl.a., at PET har pligt til på eget initiativ løbende at un-
derrette justitsministeren om vigtige enkeltsager.
Jeg har noteret mig, at chefen for PET den 2. november 2023 i en skriftlig
kommentar offentliggjort på PET’s hjemmeside
har udtalt, at han står fuldt
inde for den gennemførte efterforskning.
Det bemærkes i øvrigt, at regeringen og SF den 6. december 2023 indgik en
aftale om bl.a. at udvide FE-undersøgelseskommissionens mandat. Under-
søgelsen udvides til at omfatte, om der er varetaget usaglige hensyn i for-
bindelse med efterretningstjenesternes og anklagemyndighedens iværksæt-
telse og tilrettelæggelse af efterforskningen og retsforfølgningen i sagen
mod bl.a. Lars Findsen. Jeg kommer derfor ikke til at forholde mig til det
konkrete sagsforløb, men mere generelt er det min opfattelse, at det er hen-
sigtsmæssigt, at det som udgangspunkt er myndighederne, der vurderer, om
der er grundlag for efterforskning, og hvilke efterforskningsskridt, der kan
Side 2/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 335: MFU spm., om der er behov for lovændringer, der sikrer en politisk involvering, således at PET-chefen ikke egenhændigt kan træffe vidtgående beslutninger
være relevant, samt i relevant omfang anmoder domstolene om at afsige
kendelser herom.
Side 3/3