Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2764313_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. oktober 2023
Strafferetskontoret
Cecilie Brandt Opstrup
2023-07010
3008411
Besvarelse af spørgsmål nr. 33 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 33 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. oktober 2023. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om ministeren vil oversætte afsnit 43 af Yefimov and Youth Human Rights Group mod Rusland (12385/15) ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og redegøre for, om det er regeringens intention at retsanvendere?
Spørgsmål nr. 33 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i relation til regeringens lovforslag, om forbud
mod utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs
betydning for et trossamfund, tilkendegive, om det efter
ministerens opfattelse er utilbørligt at have koranen beskyttet i
et LGBT-cover, at anvende LGBT-bogmærker i koranen eller at
tegne LGBT-budskaber og homoseksuelle tegninger i koranen,
og mener ministeren i bekræftende fald, at LGBT eller
homoseksualitet er utilbørligt?”
Svar:
Den seneste tids koranafbrændinger har betydet, at Danmark i store dele af
verden i stigende grad ses som et land, der faciliterer forhånelse og
nedgørelse af andre lande og religioner. Handlingerne må antages at have
haft som deres primære formål at forhåne og fremprovokere reaktioner.
Det kan have store konsekvenser, der grundlæggende skader Danmark og
vores ligesindedes interesser i verden. Som Politiets Efterretningstjeneste
har oplyst, har den seneste tids koranafbrændinger derudover haft betydning
for det aktuelle trusselsbillede, og terrortruslen mod Danmark er skærpet
inden for det i forvejen høje niveau.
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at regeringen ser ytringsfriheden som
en af grundpillerne i det danske demokrati. Regeringen mener imidlertid
ikke, at koranafbrændinger har større værdi som ytring end udtalelser, der
f.eks. forhåner eller nedværdiger en gruppe af personer på grund af sin race
eller seksuelle orientering, eller lignende udtalelser, som allerede i dag er
strafbare.
På den baggrund sendte regeringen den 25. august 2023 et udkast til forslag
til lov om ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig behandling af
genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund) i offentlig
høring.
Høringsfristen udløb den 22. september 2023, og Justitsministeriet har
modtaget en række høringssvar. Justitsministeriet er fortsat ved at gennemgå
de indkomne høringssvar. Jeg forventer at genfremsætte lovforslaget efter
efterårsferien, og at forslaget vil indeholde en række justeringer i forhold til
det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring. Når lovforslaget er
Side 2/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om ministeren vil oversætte afsnit 43 af Yefimov and Youth Human Rights Group mod Rusland (12385/15) ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og redegøre for, om det er regeringens intention at retsanvendere?
genfremsat, vil der naturligvis være mulighed for at stille spørgsmål til
forslaget i forbindelse med den almindelige lovbehandling.
Side 3/3