REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 319: Spm. om ministeren vil kommentere på, om der kan findes bedre veje end at anholde en anmelder, det virker skørt, at politiet bruger kræfter på at anholde en person, som har en åbenlys interesse i, at retssagen føres - der henvises til Debat: Domstole og politi – hvem holder I med, Dagligvarehandel, den 6. november 2023

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

13. december 2023

Politikontoret

Malthe Krusell Krarup

2023-09350

3075204

Besvarelse af spørgsmål nr. 320 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 320 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. november

2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).

Peter Hummelgaard

Maria Carlsson

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 319: Spm. om ministeren vil kommentere på, om der kan findes bedre veje end at anholde en anmelder, det virker skørt, at politiet bruger kræfter på at anholde en person, som har en åbenlys interesse i, at retssagen føres - der henvises til Debat: Domstole og politi – hvem holder I med, Dagligvarehandel, den 6. november 2023

Spørgsmål nr. 320 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere artiklen ”Debat: Domstole og

politi – hvem holder I med?”, Dagligvarehandel, den 6.

november 2023, herunder den kendsgerning, at politiet alt for

sjældent rykker ud til butikstyverier, og at en souschef, der, som

skildret i artiklen bliver afhentet om natten og indsat i detention,

fordi han én gang ikke er mødt op for at vidne i retten, er juridisk

dårligere stillet end tyvene, som blot undlader at møde op i

retten, og hvad vil ministeren foretage sig for at sikre, at

butikstyverier bliver prioriteret, at butiksejere og personale får

genoprettet deres tillid til retssystemet, samt at en sag som denne

håndteres på anden og lempeligere vis?”

Svar:

Der henvises indledningsvis til Justitsministeriets besvarelse af 29.

september 2023 af spørgsmål nr. 1259 (Alm. del) fra Folketingets

Retsudvalg og Justitsministeriets besvarelse af 5. oktober 2023 af spørgsmål

nr. 1286 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmålet

indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten har anmodet Statsadvokaten i København om

en udtalelse. Statsadvokaten har anmodet Sydsjællands og

Lolland-Falsters Politi om en udtalelse.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har oplyst, at sagen

vedrører en række butikstyverier efter straffelovens § 276,

brugstyverier af motorkøretøjer efter straffelovens § 293 a samt

flere overtrædelser af færdselsloven.

Hovedforhandlingen startede den 15. september 2023 ved

Retten i Næstved, hvor det pågældende vidne, der omtales i

spørgsmålet, var indkaldt til at afgive forklaring om flere

forhold vedrørende butikstyveri.

Indkaldelsen var lovligt forkyndt for vidnet, men vidnet mødte

ikke op til retsmødet. Anklageren vurderede, at vidnet ikke

kunne frafaldes, da forklaringen var nødvendig for sagens

oplysning. Retten afsagde derfor en anholdelsesbeslutning efter

retsplejelovens § 178, stk. 1, nr. 2, hvorefter retsmødet blev

udsat en time med henblik på, at politiet kunne bringe vidnet til

retten. Det var ikke muligt for politiet straks at anholde vidnet,

da politikredsens patruljer var disponeret til andre opgaver,

hvorfor retten afsagde en ny anholdelsesbeslutning med henblik

Side 2/5

på, at vidnet kunne bringes til retten til det næste retsmøde i

sagen den 24. oktober 2023.

Når vidner, på trods af lovlig forkyndelse, ikke møder op i

retten, kan de begæres anholdt. Dette sker efter en konkret

vurdering med henblik på at sikre, at straffesagen kan

gennemføres uden yderligere udsættelse. Det kan f.eks. være

tilfældet, hvis vidnet ikke giver udtryk for at ville møde op næste

gang. Når der afsiges anholdelsesbeslutning omfattende et

udeblevet vidne, bliver vidnet ikke oplyst om tidspunktet for det

nye retsmøde. Politiet gennemfører som oftest en

anholdelsesbeslutning på det tidspunkt, hvor der er størst

sandsynlighed for, at et vidne kan udfindes, og

anholdelsesbeslutningen dermed kan effektueres. På den

baggrund blev vidnet i den nævnte sag anholdt natten til den 24.

oktober 2024 på sin bopæl.

Sagen verserer fortsat ved domstolene og forventes afsluttet den

1. februar 2024.”

Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet

indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at anmeldelser om

butikstyverier tilgår politikredsene på forskellige måder.

Butikstyverier kan eksempelvis anmeldes via politiets

hjemmeside eller ved personligt fremmøde på politistationen.

En anmeldelse kan også foretages telefonisk via 112, hvis

gerningspersonen f.eks. er voldelig eller truende, ligesom

politiet kan kontaktes via 114, hvis gerningspersonen f.eks. er

mindreårig eller ikke-herboende udlænding.

Politiets tilstedeværelse vil ikke være relevant ved alle

butikstyverier. Når politiet modtager en telefonisk anmeldelse

om butikstyveri, herunder via alarm, vil politiet vurdere, om der

i det konkrete tilfælde er behov for at sende en patrulje til

gerningsstedet. Denne vurdering foretages ud fra en samlet

afvejning af den konkrete anmeldelse, politiets ressourcer og

øvrige opgaver på tidspunktet for anmeldelsen.

Hvis der er tale om ukomplicerede sager, hvor hændelsen har

fundet sted, og hvor butiksejeren alene ringer til politiet for at

anmelde forholdet, vil der som udgangspunkt ikke blive

disponeret en patrulje til stedet. Det kan bl.a. være tilfældet, hvis

forløbet håndteres af butikken, herunder hvor gerningspersonen

samarbejder med butikken, afleverer det stjålne tilbage samt

oplyser sine generalier til brug for butikkens anmeldelse til

politiet. Det samme kan gøre sig gældende, hvis

Side 3/5

gerningspersonen ikke længere er i butikken, når politiet bliver

kontaktet.

I de tilfælde, hvor gerningspersonen ikke samarbejder og

optræder voldeligt eller er truende, samt i de tilfælde, hvor der

er tale om mindreårige og/eller ikke-herboende udlændinge,

sender politiet som udgangspunkt en patrulje til stedet. Det

samme gør sig bl.a. gældende, hvis butikstyveriet har et

professionelt præg, er af større omfang, eller hvis anmelderen

skønner, at gerningspersonen samtidig har stjålet fra andre

forretninger eller genkendes fra tidligere episoder vedrørende

butikstyveri.

Tabellen nedenfor viser andelen af gange, hvor politiet i

perioden fra 2018 til 2023 (pr. 20. november 2023) har sendt en

patrulje i sager, hvor politiet har modtaget en telefonisk

henvendelse eller en alarm i forbindelse med et butikstyveri.

Andelen af gange, hvor politiet har sendt en patrulje til et butikstyveri ved telefoniske

henvendelser eller via alarm i perioden 2018-2023 (pr. 20. november 2023).

2018

Anmeldte

butikstyverier

(telefonisk/alarm)

Patrulje sendt til

stedet

7.699

4.810

2019

7.467

4.761

2020

6.723

4.714

2021

6.215

4.437

2022

7.417

5.349

2023

7.454

5.419

62,5 pct. 63,8 pct. 70,1 pct. 71,4 pct. 72,1 pct. 72,7 pct.

I alt (pct.)

*) Baseret på gerningskoderne: 75560 - Butikstyveri fra andre forretninger, 75561 -

Butikstyveri beklædning/skind/fodtøj, 75562 - Butikstyveri kiosk/cigar-/vinhandel, 75563 -

Butikstyveri købmand/supermarked/mejeri, 75564 - Butikstyveri radio/fotoforretning, 75565

- Butikstyveri urmager/guldsmed, 75566 - Butikstyveri møntvaskeri og 75570 - Butikstyveri,

tricktyveri.

Som det fremgår af tabellen, har politiet indtil videre i 2023

sendt en patrulje til et butikstyveri i 72,7 pct. af tilfældene ved

telefoniske henvendelser eller via alarm, hvilket er en mindre

stigning i forhold til tidligere år.

Det bemærkes, at Rigspolitiets opgørelse i ovenstående tabel er

baseret på tal fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS).

Opgørelsen er derfor behæftet med en vis usikkerhed, da

POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke et

egentligt statistiksystem. Opgørelsen er desuden baseret på

dynamiske data, hvilket betyder, at opgørelsen ikke er endelig.

Der vil således kunne ske ændringer afhængigt af tidspunktet

for udtrækket af oplysningerne i opgørelsen, idet der f.eks. kan

forekomme efterregistreringer.

Afslutningsvis kan det oplyses, at det er Rigspolitiets opfattelse,

at behandlingen af butikstyverier prioriteres af politikredsene på

baggrund af en konkret vurdering af den enkelte sag og politiets

opgaver i øvrigt. Det er endvidere Rigspolitiets opfattelse, at

politikredsene generelt har en god dialog med butikkerne om

Side 4/5

eksempelvis

politiets

handlemuligheder,

anmeldelsesprocedurer og optimering af samarbejdet mellem

butiksindehaverne og politiet.”

Jeg har fuld forståelse for, at det kan være en voldsom oplevelse for den

enkelte, der som udeblevet vidne anholdes til et retsmøde, efter at der i retten

er afsagt anholdelsesbeslutning. Der er imidlertid også et vægtigt hensyn at

tage til at sikre rettidig og effektiv behandling af straffesager, hvilket er af

afgørende betydning for forurettede, vidner og tiltalte – og for borgernes

generelle retsfølelse. Som det fremgår af Rigsadvokatens bidrag, skal

muligheden for at få et udeblevet vidne anholdt netop bidrage til at sikre, at

straffesager kan gennemføres uden yderligere udsættelser.

Jeg vil også gerne understrege, at butikstyverier er et stort problem for den

enkelte butiksejer, som vi skal tage alvorligt, og som skaber utryghed blandt

både kunder og ansatte. Derfor er jeg også optaget af, at vi får vendt

udviklingen med det stigende antal butikstyverier, vi desværre har set den

seneste tid. Mit embedsværk arbejder i øjeblikket med konkrete initiativer,

som skal sætte ind over for noget af den kriminalitet, der skaber utryghed i

hverdagen, herunder butikstyveri.

Side 5/5