REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 313: Spm. om ministeren i forlængelse af svar på REU alm. del – spørgsmål nr. 1364 (2022-23, 2. samling) vil tilkendegive sin opfattelse af rimeligheden i den situation, at en umyndig skal betale for en værge

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

29. november 2023

Proces-

Insolvensretskontoret

Anders Svane Restorff

Caspersen

2023-09299

3057727

Besvarelse af spørgsmål nr. 313 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 313 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. november

2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).

Peter Hummelgaard

Lisbeth Gro Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 313: Spm. om ministeren i forlængelse af svar på REU alm. del – spørgsmål nr. 1364 (2022-23, 2. samling) vil tilkendegive sin opfattelse af rimeligheden i den situation, at en umyndig skal betale for en værge

Spørgsmål nr. 313 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren i forlængelse af svar på REU alm. del –

spørgsmål nr. 1364 (2022-23, 2. samling) tilkendegive sin

opfattelse af rimeligheden i den situation, at en umyndig skal

betale for en værge - f.eks. ca. 100.000 kr. over 3 år - når et

kvalificeret familiemedlem tilbyder at udføre hvervet gratis?”

Svar:

Jeg lægger stor vægt på, at der er retssikkerhed for personer under

værgemål; det handler om mennesker, som ikke altid kan tale deres egen

sag, og som derfor i høj grad har brug for, at deres interesser – under tilsyn

– bliver varetaget på en god og ordentlig måde.

Det er derfor en meget vigtig problematik, som den seneste tids

pressedækning af værgemålsområdet har sat fokus på, og det påvirker mig

naturligvis at høre, at nogle pårørende oplever, at værgen ikke har taget

redeligt vare på værgemålet.

På den baggrund har jeg bedt Civilstyrelsen om en udtalelse om, hvorvidt

der er behov for tiltag på området. Jeg kan forstå, at Civilstyrelsen forventer

at have en udtalelse klar inden årets udgang, og derefter vil jeg overveje,

hvad udtalelsen eventuelt giver anledning til.

For så vidt angår spørgsmålet om vederlag til faste værger, henvises til

Familieretshusets bidrag til besvarelsen af 23. oktober 2023 af spørgsmål

nr. 1365 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, hvoraf følgende fremgår:

”Den, der er under værgemål, betaler værgens vederlag og

nødvendige udlæg, hvis den pågældendes indtægt overstiger

198.000 kr. (2023-niveau), eller hvis den pågældendes formue

overstiger 75.000 kr. Hvis den del af indtægten eller formuen,

der overstiger disse grænser, ikke kan dække værgens vederlag

og nødvendige udlæg, betaler staten resten.

Vederlagets størrelse afhænger af værgemålets omfang, dvs. om

værgemålet omfatter økonomiske forhold, personlige forhold

eller både økonomiske og personlige forhold. Der er fastsat

standardtakster for vederlag til faste værger. Dette fremgår af

kapitel 4 i bekendtgørelse om behandling af værgemåls- og

værgesager samt om faste værger og værgens vederlag mv.

(bekendtgørelse nr. 1075 af 11. december 2003 –

Side 2/5

sagsbehandlingsbekendtgørelsen). Taksterne reguleres én gang

årligt og udgør i år 2023 følgende:

Løbende vederlag – alle

økonomiske forhold

Løbende vederlag

personlige forhold

–

alle

7.900 kr. årligt

9.300 kr. årligt

12.550 kr. (7.900

kr. + 4.650 kr.)

årligt

Løbende vederlag – alle pers.

og alle øko. forhold

Herudover kan de faste værger søge om fastsættelse af

etableringsvederlag, når der iværksættes nyt værgemål. I

forhold til etableringsvederlag er der tillige fastsat en

standardtakst, som reguleres én gang årligt og i år 2023 udgør:

Etableringsvederlag – alle

økonomiske forhold

Etableringsvederlag – alle

personlige forhold

Etableringsvederlag – alle pers.

og alle øko. forhold

Op til 8.600 kr.

Op til 4.000 kr.

Fastsættes

skønsmæssigt

Etableringsvederlag for værgemål, der omfatter både alle

personlige og alle økonomiske forhold, fastsættes skønsmæssigt

ud fra en konkret vurdering af det udførte arbejdes omfang og

karakter. Udgangspunktet er 500 kr./time.

Timeprisen på 500 kr. gælder også for fastsættelsen af

etableringsvederlag for værgemål, der er begrænset til

økonomiske eller til personlige forhold, som dog har en øvre

grænse jf. skemaet ovenfor. I særlige tilfælde er det dog muligt

at forhøje den øvre grænse.

Herudover vil de faste værger normalt tillige modtage et årligt

beløb til dækning af kontorholdsudgifter. Dette er med hjemmel

i sagsbehandlingsbekendtgørelsens § 17, stk. 3. Det årlige beløb

afhænger af værgemålets omfang og karakter og ligger normalt

i intervallet 800 kr.-1.200 kr. Beløbet kan være mindre end 800

kr., men også højere – dog ikke højere end 2.000 kr., som er

nævnt i bestemmelsen.

Endelig vil de faste værger efter ansøgning kunne få godtgjort

deres udgifter til kørsel i forbindelse med varetagelsen af

værgemålet.

Dette

sker

under

henvisning

til

sagsbehandlingsbekendtgørelsens § 17, stk. 2. Ved fastsættelse

af kørselsgodtgørelse anvendes statens lave kørselstakst.”

Side 3/5

Der henvises endvidere til Familieretshusets bidrag til besvarelsen af 23.

oktober 2023 af spørgsmål nr. 1366 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg,

hvoraf følgende fremgår:

”En fast værge har mulighed for at ansøge om forhøjet vederlag

i værgemål, som er vedvarende (ikke tidsbegrænsede).

Det er Familieretshuset, som ud fra en gennemgang af

ansøgningen, fastsætter et eventuelt forhøjet vederlag. Dette

vederlag fastsættes skønsmæssigt.

Omstændigheder, som kan begrunde fastsættelse af et forhøjet

vederlag kan blandt andet være, hvis personen under værgemål

ejer fast ejendom, som skal sælges, hvilket sommetider kan

kræve en del arbejde, navnlig hvis ejendommen er beliggende i

udlandet, eller der viser sig at være mangler ved ejendommen.

En anden årsag til forhøjet vederlag kan være, at der på grund af

forholdene hos den person, der er under værgemål, er

omfangsrig kontakt til værgen fra kommune, bosted eller andre

myndigheder, eller at personen under værgemål har en familie,

som deltager meget aktivt i og omkring værgemålet, hvorfor

værgen bruger mere tid på varetagelsen af hvervet, end det

almindeligvis forudsættes. Der kan desuden være tilfælde, hvor

personen under værgemål eksempelvis ejer virksomheder eller

lignende. I disse situationer kan der tillige være et øget

tidsforbrug, som ikke kan indeholdes i det fastsatte løbende

vederlag.

Til brug for vurderingen af ansøgningen anmoder

Familieretshuset om oplysninger fra værgen vedrørende dennes

samlede tidsforbrug i sagen, herunder med angivelse af, hvilke

opgaver denne har udført. Der vil typisk blive anmodet om

oplysning om det samlede tidsforbrug for det seneste år.

Herefter vurderes værgens oplysninger op imod det tidsforbrug,

som sædvanligt forventes i et værgemål af det konkrete omfang.

Såfremt værgens tidsforbrug ligger væsentligt over, hvad der

forventes, kan der blive tale om fastsættelse af et forhøjet

vederlag. Vederlaget vil være et engangsvederlag.

I Familieretshusets vurdering af forhøjet vederlag er det ikke

nødvendigvis afregning time for time, men en skønsmæssig

vurdering af de udførte opgaver sammenholdt med det

tidsforbrug, som værgen har oplyst at have brugt. Heri er også

en vurdering af sværhedsgraden/kompleksiteten af en given

opgave. Her vil Familieretshuset også kunne nedsætte eller helt

afslå et forhøjet vederlag, såfremt det vurderes, at tidsforbruget

er for højt i forhold til, hvad man vurderes normalt at skulle

Side 4/5

bruge på opgaven, eller at opgaven ikke er omfattet af det

pågældende værgemål.”

For så vidt angår spørgsmålet om muligheden for at beskikke en ny værge

for den person, der er under værgemål, henvises til Familieretshusets bidrag

til besvarelsen af 23. oktober 2023 af spørgsmål nr. 1364 (Alm. del) fra

Folketingets Retsudvalg, hvoraf følgende fremgår:

”Det er Familieretshuset, som kan fritage og fratage en værge

beskikkelsen. Dette gælder også, hvis Familieretshuset får en

henvendelse fra et familiemedlem om at blive værge, når der

allerede er en værge. Der er efter værgemålslovens § 12 ikke

grundlag for at beskikke en ny værge, når der allerede er en

værge, medmindre værgen misbruger sin stilling eller i øvrigt

viser sig uegnet til hvervet, eller hvis det er nødvendigt at

hensyn til den, der er under værgemål. Hvis Familieretshuset får

en henvendelse fra en pårørende, som gerne vil være værge, selv

om der allerede er en værge, vil Familieretshuset vurdere, om

der er grundlag for at skifte værge.”

Side 5/5