Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2797285_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. december 2023
Sikkerhedskontor I
Anne Sofie Brix
2023-09456
3060602
Besvarelse af spørgsmål nr. 303 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 303 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. november
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt
(SF).
Peter Hummelgaard
/
Michelle Argir Simonsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/5
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 303: Spm. om, hvilken hjælp, man kan få som henholdsvis lokal politiker og folketingspolitiker, hvis man oplever trusler, chikane eller vold
Spørgsmål nr. 303 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for hvilken hjælp, man kan få som
henholdsvis lokal politiker og folketingspolitiker, hvis man
oplever trusler, chikane eller vold, jf. at trusler mod
kommunalpolitikere er i stigning, og vil ministeren lave en
synoptisk opstilling, der redegøre for forskelle og ligheder?”
Svar:
1.
Det fremgår af Center For Terroranalyses Vurderingen af terrortruslen
mod Danmark (VTD) fra marts 2023, at international forskning peger på en
stigning i antallet af trusler og hadefulde ytringer rettet mod bl.a. politikere
og forskere på visse områder. F.eks. viste en rapport fra den norske
Politihøgskole, at 27 pct. af medlemmerne af det norske Storting og regering
i 2017 havde modtaget trusler rettet mod dem selv eller deres nærmeste,
mens tallet var steget til 36 pct. i 2021. I en dansk kontekst har Institut for
Menneskerettigheder i 2019 peget på, at en markant del af
folketingskandidater har været udsat for trusler og chikane. En lignende
undersøgelse foretaget af Institut for Menneskerettigheder i 2022 viste, at
samme tendens gør sig gældende for lokalpolitikere. Fælles for flere studier
er desuden konklusionen, at kvindelige politikere udsættes for
disproportionalt flere trusler og chikane sammenlignet med mandlige
kolleger.
Det fremgår videre af VTD’en fra 2023, at omfanget af trusler og deres
karakter kan medføre adfærdsændringer, såsom at den enkelte modtager af
trusler bevidst begrænser sin synlighed i den offentlige debat eller vælger
helt at indstille sit politiske engagement. Når trusler og chikane, herunder
med afsæt i ekstremistiske narrativer, medfører denne såkaldte
chilling
effect,
kan det medvirke til at erodere en helt central forudsætning for et
demokrati; at fri debat baseret på fakta kan ske uden frygt for repressalier.
2.
Regeringen tager dyb afstand fra chikane og trusler mod vores folkevalgte
politikere. Det er vigtigt, at vi værner om vores samfund og vores demokrati.
Alle skal kunne føle sig trygge og sikre ved at engagere sig i den offentlige
samtale og kunne stille op til valg uden frygt for at blive chikaneret eller
truet.
Side 2/5
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 303: Spm. om, hvilken hjælp, man kan få som henholdsvis lokal politiker og folketingspolitiker, hvis man oplever trusler, chikane eller vold
Chikane og trusler af personer i offentlig tjeneste eller hverv, herunder
folkevalgte politikere, vil efter omstændighederne kunne straffes efter
straffelovens § 119 og § 119 a.
Det følger af straffelovens § 119, stk. 1, 1. pkt., at den, som øver vold, truer
med at øve vold eller offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre
kreds fremsætter trussel om vold mod nogen, hvem det påhviler at handle i
medfør af offentlig tjeneste eller hverv, under udførelsen af tjenesten eller
hvervet eller i anledning af samme, eller på sådan måde søger at hindre en
sådan person i at foretage en lovlig tjenestehandling eller at tvinge ham til
at foretage en tjenestehandling, straffes med bøde eller fængsel indtil 8 år.
Ved fastsættelse af straffen for trussel om vold skal det betragtes som en
skærpende omstændighed, at lovovertrædelsen har baggrund i den
forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat eller i øvrigt har til formål
at forhindre den forurettede i at gøre brug af sin ytringsfrihed i den offentlige
debat, jf. § 119, stk. 3, 2. pkt.
Det følger af § 119 a, stk. 1, at den, som krænker en af de i § 119 nævnte
personers fred ved at kontakte, forfølge eller på anden måde chikanere den
pågældende under udførelsen af tjenesten eller hvervet eller i anledning af
samme, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Herudover fremgår det af straffelovens § 81, nr. 7, at det ved straffens
fastsættelse i almindelighed skal indgå som skærpende omstændighed, at
gerningen har baggrund i den forurettedes lovlige ytringer i den offentlige
debat.
Men det er klart, at regeringen i lyset af udviklingen er åben over for at
drøfte eventuelt yderligere tiltag, der kan bidrage til at vende udviklingen.
3.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan generelt oplyse, at politiet iværksætter
efterforskning efter anmeldelse eller af egen drift, når der er
rimelig formodning om, at et strafbart forhold, som forfølges af
det offentlige, er begået, jf. retsplejelovens § 742, stk. 2.
Hvis politiet derudover bliver kontaktet angående en person,
hvor der er indikationer på, at vedkommende forfølger eller
chikanerer en anden person, kan politiet ud fra en konkret
vurdering af situationen afholde en forebyggende samtale med
Side 3/5
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 303: Spm. om, hvilken hjælp, man kan få som henholdsvis lokal politiker og folketingspolitiker, hvis man oplever trusler, chikane eller vold
den pågældende for at løse en eventuel konflikt. Politiet kan
endvidere anvende hjælpe- og beskyttelsesforanstaltninger for
at sikre, at den forurettede ikke udsættes for yderligere overgreb,
eller at sagen eskalerer. Hvis betingelserne er opfyldt, kan
politiet
således
efter
omstændighederne
anvende
foranstaltninger som f.eks. tilhold og opholdsforbud.
Rigspolitiet skal afslutningsvis henlede opmærksomheden på, at
Indenrigs-
og
Sundhedsministeriet,
Kommunernes
Landsforening og Danske Regioner – i samarbejde med
Rigspolitiet og Politiets Efterretningstjeneste (PET) – i oktober
2023 har opdateret en national vejledning om chikane, trusler,
hærværk og vold mod lokalpolitikere. Vejledningen sætter
konkret fokus på, hvilke tiltag en lokalpolitiker selv kan gøre for
at forebygge og håndtere situationer i forbindelse med chikane,
trusler, hærværk eller vold, herunder at der altid kan tages
kontakt til det lokale politi.”
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere
indhentet en udtalelse fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), der har
oplyst følgende:
”Politiets Efterretningstjeneste (PET) har ansvaret for alle
personbeskyttelsesopgaver
i
Danmark.
Ved
personbeskyttelsesopgaver forstås beskyttelse af en person mod
angreb på liv og legeme eller mod i øvrigt at lide fysisk overlast
ved på nært hold at beskytte og bevogte pågældende person
(livvagter mv.).
Sikkerhedsopgaverne i relation til personbeskyttelse er
hovedsageligt relateret til medlemmer af Kongehuset,
regeringen, Folketinget, det øvrige officielle Danmark,
herværende udenlandske repræsentationer samt særligt truede
personer. Der planlægges og gennemføres endvidere
sikkerhedsopgaver forbundet med større officielle besøg i
Danmark, såsom statsbesøg og politiske konferencer samt andre
større begivenheder.
PET løser bl.a. også sikkerhedsopgaver i forbindelse med
ministres og folketingsudvalgs rejser til højrisikoområder,
sikkerheden
ved
folketingsvalg,
kommunalvalg
og
regionsrådsvalg
samt
sikkerheden
omkring
danske
idrætsudøveres deltagelse ved større begivenheder i udlandet.
PET har ved forrige folketings-, kommunal- samt
europaparlamentsvalg vurderet de sikkerhedsmæssige aspekter
på baggrund af konkrete trusselsvurderinger og på denne
baggrund udsendt sikkerhedsvurderinger med anbefalinger til
Side 4/5
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 303: Spm. om, hvilken hjælp, man kan få som henholdsvis lokal politiker og folketingspolitiker, hvis man oplever trusler, chikane eller vold
iværksættelse af politimæssige tiltag for at hindre eventuelle
hændelser.
PET rådgiver og vejleder danske politikere, herunder både
lokal- og landspolitikere, ud fra en konkret individuel vurdering,
om sikkerhedsmæssige spørgsmål i forbindelse med trusler,
chikane eller vold.
Eksempelvis foretager PET umiddelbart efter folketingsvalg en
sikkerhedsbriefing af nytiltrådte ministre. Sikkerhedsbriefingen
omhandler ministerens egen adfærd, mulige trusler, håndtering
af disse, ligesom der gives kontaktoplysninger til PET. De
enkelte ministres sekretariater rådgives på tilsvarende vis.
PET afholder ligeledes efter henvendelse og individuel konkret
vurdering sikkerhedssamtaler med lokalpolitikere, herunder
både borgmestre og menige byrådsmedlemmer, som har været
udsat for episoder/hændelser af truende/chikanøs karakter.
Rådgivningen er i enkelte tilfælde udmøntet i iværksættelse af
forskellige fysiske sikkerhedstiltag samt i visse tilfælde
personbeskyttelse.”
Side 5/5