Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2795557_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. december 2023
Sikkerhedskontor I
Jeppe Haugaard Vandtved
2023-08998
3051447
Besvarelse af spørgsmål nr. 298 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 298 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. november 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Michelle Argir Simonsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 298: Spm., om kommentar til artiklen "Overrabbiner skubbet og spyttet efter i København, nyheder.tv2.dk, den 9. november 2023
Spørgsmål nr. 298 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen "Overrabbiner skubbet og
spyttet efter i København”, nyheder.tv2.dk, den 9. november
2023, herunder sætningen: "Jair Melchior fortæller i TV 2-pro-
grammet Newsroom, at han blev skubbet og spyttet efter, da han
forlod toget iført sin jødiske kippa”, og vil ministeren på bag-
grund heraf redegøre for, om Københavns Politi har modtaget
en anmeldelse i sagen, efterforsket sagen og rejst sigtelse, og vil
ministeren i bekræftende fald redegøre for den sigtedes nationa-
litet, opholds- og forsørgelsesgrundlag og arbejdsmarkedstil-
knytning, herunder for om vedkommende har fået dansk ind-
fødsret ved erklæring eller naturalisation som hovedperson, bi-
person eller efterkommer, og i bekræftende fald for lovgrundla-
get og den oprindelige nationalitet?”
Svar:
Vi oplever lige nu en helt uacceptabel opblussen i antisemitismen. Det er
dybt bekymrende, når vi ser nymalede hagekors i gadebilledet, når menne-
sker råber og spytter efter andre på gaden, alene fordi de er jøder, og når
sociale medier flyder over med hadefulde kommentarer. Det er vigtigt, at
konflikten i Israel og Gaza ikke bruges til at skabe splid i vores eget sam-
fund. Danske jøders sikkerhed og kampen imod antisemitisme har min og
regeringens højeste prioritet.
Jeg har generelt – ligesom resten af danskerne – stor tillid til politiet. Politiet
gør en kæmpe indsats for vores fælles tryghed og sikkerhed. Jeg forventer
derfor også, at politiet tager anmeldelser om straffelovsovertrædelser alvor-
ligt, ligesom jeg forventer, at politiet griber ind, hvis politiet på anden måde
måtte blive bekendt med klare lovovertrædelser. Og jeg vil på det kraftigste
opfordre alle, der oplever at blive udsat for en forbrydelse – herunder en
hadforbrydelse – til at indgive anmeldelse til politiet.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Københavns Politi, som har oplyst, at sagen er anmeldt til
politikredsen den 12. november 2023, og at sagen fortsat efter-
forskes. Der er på nuværende tidspunkt ikke rejst sigtelse i sa-
gen.”
Side 2/2