Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2794113_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
6. december 2023
Politikontoret
Lukas
Alexander
Schomacker
2023-08841
3048395
Besvarelse af spørgsmål nr. 291 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 291 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. november
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU)
Peter Kofod (DF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 291: MFU spm. om kommentar til artiklen "Se billederne: Demonstranter med Hezbollah og Hamas-lignende symboler, bt.dk, den 7. november 2023 mv.
Spørgsmål nr. 291 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen "Se billederne:
Demonstranter med Hezbollah og Hamas-lignende symboler”,
bt.dk, den 7. november 2023, herunder sætningen: "B.T. har
spurgt Københavns Politi, hvorvidt de har modtaget en
anmeldelse lørdag. 'Københavns Politi har ikke haft mulighed
for at identificere anmeldelsen' lyder svaret”, og vil ministeren
på baggrund heraf redegøre for, om Københavns Politi har
modtaget en anmeldelse fra en dansk-israeler om, at
demonstranter ved den israelske ambassade i Hellerup var iført
symboler for terrorgrupper som Hamas og Hizbollah, og i
bekræftende fald redegøre for sagen?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet
følgende udtalelse fra Rigspolitiet, som jeg kan henholde mig til:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Københavns Politi, der indledningsvis har oplyst, at
politikredsen ud fra den artikel, der henvises til i spørgsmålet,
har lagt til grund, at der spørges ind til demonstrationen ”Free
Palestine”, der blev afholdt ved den israelske ambassade den 4.
november 2023, ca. kl. 15:00 til 16:30.
Københavns Politi har foretaget en søgning i relevante systemer
og kan oplyse, at der som omtalt i artiklen på bt.dk ikke er
identificeret anmeldelser om demonstranter ved den israelske
ambassade iført symboler for terrorgruppen Hamas og
Hizbollah. Politikredsen har imidlertid identificeret en
telefonisk henvendelse af 4. november 2023 umiddelbart efter
kl. 15, hvor en person bl.a. oplyste, at vedkommende befandt sig
på gaden i nærheden af den israelske ambassade, hvor
pågældende havde set en gruppe mennesker, der var ved at vikle
arabiske tørklæder om ansigterne, og at de ”ikke så fredelige
ud”. Pågældende borger fik af politiets vagtcentral oplyst, at der
var politimæssig tilstedeværelse i området, og at politiet ville
holde øje med gruppen. Henvendelsens karakter gav ikke
politikredsen anledning til at vurdere denne som en anmeldelse.
Københavns Politi har endvidere oplyst, at politiet ca. kl. 15 i
nærheden af den israelske ambassade konstaterede, at en lille
gruppe unge personer havde maskeret sig. Personerne blev bedt
om at fjerne maskeringen, hvilket de efterkom.
Omkring en halv time senere fik to personer påbud om
overholdelse af maskeringsforbuddet i straffelovens § 134 b.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 291: MFU spm. om kommentar til artiklen "Se billederne: Demonstranter med Hezbollah og Hamas-lignende symboler, bt.dk, den 7. november 2023 mv.
Københavns Politi kan ikke be- eller afkræfte, hvorvidt
påbuddet blev udstedt til personer omtalt i den telefoniske
henvendelse til politiet.”
Side 3/3