Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2793119_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. december 2023
Sikkerhedskontor I
Lars Møller Haase
2023-08703
3045644
Besvarelse af spørgsmål nr. 277 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 277 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. november 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Steffen Larsen (LA).
Peter Hummelgaard
/
Michelle Argir Simonsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 277: Spm., om ministeren mener, at hvis staten ønsker dørene lukkede i en sag af hensyn til statens hemmeligheder, så må det være en domstols opgave at veje hensynet til hemmeligholdelse mod hensynet til offentlighed i retsplejen
Spørgsmål nr. 277 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Mener
ministeren, at hvis staten ønsker dørene lukkede i en sag
af hensyn til statens hemmeligheder, så må det være en domstols
opgave at veje hensynet til hemmeligholdelse mod hensynet til
offentlighed i retsplejen, og vil ministeren i modsat fald oplyse,
om det ikke er et principielt opgør mod offentlighed i retspleje,
hvis den ene part efter forgodtbefindende kan kræve dele af rets-
plejen undtaget fra offentlighed?”
Svar:
Højesteret har med kendelserne fra 27. oktober 2023 udtalt sig om adgangen
til i to konkrete straffesager at føre sagerne for lukkede døre efter de gæl-
dende regler. Det har Højesteret gjort på baggrund af en vurdering af de
procesregler, som på nuværende tidspunkt findes i retsplejeloven.
Højesteret har derudover i kendelserne af 12. oktober 2023 forholdt sig til
håndteringen af oplysninger. Kendelserne betyder, at de tiltalte ville få ret
til at tage højt klassificerede oplysninger, f.eks. vidneforklaringer om yderst
følsomme oplysninger af betydning for statens sikkerhed, med sig hjem og
opbevare dem uden særlige sikkerhedsforanstaltninger.
Det er det, som Højesteret er sat i verden for
at afgøre konkrete sager og
fortolke gældende ret. Det har jeg den allerstørste respekt for. Men det er
ikke det samme som, at det følger af Højesterets kendelser, at retsplejelo-
vens regler også fremover bør være indrettet som i dag.
Det er efter min opfattelse af afgørende betydning, at retsplejelovens regler
også reelt giver mulighed for, at straffesager, der vedrører læk af meget for-
trolige oplysninger, kan gennemføres. Det er derfor, jeg har bedt de berørte
myndigheder overveje relevante lovændringer på området.
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 279 (Alm.
del) fra Folketingets Retsudvalg.
Side 2/2