Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2791314_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
30. november 2023
Strafferetskontoret
Maya Erhard Huniche
2023-08734
3046091
Besvarelse af spørgsmål nr. 267 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 267 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. november
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt
(SF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 267: Spm., om det kan være retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at EncroChat kan stå alene som bevis i en række alvorlige straffesager, når det ikke er tilfældet med andre tekniske beviser såsom DNA?
Spørgsmål nr. 267 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om det kan være
retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at EncroChat kan stå alene
som bevis i en række alvorlige straffesager, når det ikke er
tilfældet med andre tekniske beviser såsom DNA?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Politiet – både i Danmark og internationalt – oplever, at
personer i kriminelle miljøer i stigende grad benytter krypteret
kommunikation ved brug af særlige tjenester som eksempelvis
EncroChat og SKY ECC til kommunikation om alvorlig
kriminalitet. Kommunikationstjenesterne er kendetegnet ved at
have indbygget en lang række tekniske modforanstaltninger,
som er designet til at skjule brugernes kommunikation. Samtidig
bliver tjenesterne stillet til rådighed af udbydere, som typisk
ikke er samarbejdsvillige i forhold til retshåndhævende
myndigheder. De retshåndhævende myndigheder har derfor
vanskeligt
ved
at
få
adgang
til
data
fra
kommunikationstjenesterne. Andre landes retshåndhævende
myndigheder har dog i enkelte tilfælde skaffet sig adgang til
indholdet af krypterede kommunikationstjenester. Derved har
myndighederne fået adgang til meget store mængder data fra
kommunikationstjenesterne. Disse data har myndighederne
givet andre landes retshåndhævende myndigheder indblik i
igennem det internationale politisamarbejde.
EncroChat
var
en
”end-to-end”
krypteret
kommunikationstjeneste, som var installeret på særligt
tilvirkede mobiltelefoner. I forbindelse med et samarbejde
mellem fransk og hollandsk politi og Europol lykkedes det de
franske myndigheder at omgå krypteringen i marts 2020. I den
anledning fik myndighederne adgang til mere end 120.000.000
datatransaktioner på netværket.
Oplysninger fra EncroChat er herefter indgået i bl.a. danske
straffesager som et teknisk bevis. Tekniske beviser vil altid
indgå som ét blandt flere beviser i en straffesag og kan ikke stå
alene. Betydningen af et bevis i form af oplysninger fra
EncroChat vil således altid bero på en konkret vurdering samt
sagens samlede omstændigheder i øvrigt.
Side 2/3
 REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 267: Spm., om det kan være retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at EncroChat kan stå alene som bevis i en række alvorlige straffesager, når det ikke er tilfældet med andre tekniske beviser såsom DNA?
Det vil, i overensstemmelse med princippet om den fri
bevisbedømmelse, i sidste ende være retten, som afgør, hvilken
bevismæssig vægt et bevis skal tillægges i den enkelte sag.”
Der henvises desuden til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr.
270 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Side 3/3